Klima

Mens Roger Pielke ikke mener, at der er overlagte motiver bag IPCC’s strategi, så tror jeg, at det er tilfældet. IPCC ved udmærket godt, at så længe der benyttes klimamodeller, der giver klimaforandringer i ekstremt omfang, så er der kun få mennesker, der vil sætte spørgsmålstegn ved de forudsætninger, der indgik i beregningerne.

Med den poetiske titel ”Aftale om et Grønt Danmark” er de navnkundige trepartsforhandlinger nået frem til et resultat, der for nogle dage siden blev udsendt af økonomiministeriet. Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Klimarådet har travlt med alle aspekter af klimasagen. Der følges ihærdigt op på de lokale klimamål og opfyldelsen af dem. Danmark ser ud til at nå målet for 2025 for reduktionen af CO2-udledninger, men det er i betydeligt omfang snyd. Dels har vi vores store import og forbrug af biomasse, der ikke tæller med i regnskabet, dels importerer vi en meget stor del af de varer og ting, som vi bruger i dagligdagen.

Vi har her et godt eksempel på, hvordan klimavidenskaben drives af tro, fremfor ægte videnskabelig nysgerrighed. Her er der tale om, at forskerne i forvejen er overbevist om – og frygter – den ”farlige” globale opvarmning, og så sætter de sig for at nå frem til resultater, der kan hjælpe til at bibringe offentligheden og politikerne den samme frygt.
Matematikeren Steve McIntyre kalder slet og ret artiklen for svindel!

Det er efterhånden kun de mest hårdnakkede – og uvidende – klima-alarmister – der helt benægter, at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren har haft en gavnlig effekt på plantevæksten her på Jorden. Høstudbytterne er generelt blevet større, og NASA har målt en tilvækst i dækningen med blade i mange egne på kloden. Naturen er blevet mere frodig.

Morten Messerschmidt savner hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sammenhængskraft og påpeger, at i den klimaaftale man indgik, måtte man ikke bare flytte drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser. Landbrugs-aftalen tager ikke disse hensyn, og derfor vil DF muligvis melde sig ud af Klimaaftalen fra 2019. Q/A til Morten…

Her kan man både se varmen i Romertiden og især i Middelalderen, mens Den Lille Istid udmærker sig ved lave temperaturer. Man ser en meget fin overensstemmelse mellem proxyerne og de målte temperaturer. Ved de målte temperaturer kan man også se, at det var lige så varmt i 1930-erne som det er i dag…

Der er ikke noget videnskabeligt belæg i forskningen: Alle ædruelige statistikker påpeger, at der ikke er tale om stigninger i hyppigheden eller voldsomheden af storme, oversvømmelser, tørke osv. Her har medierne en ufatteligt kort hukommelse?
Rapporter om samme emne, men WMO’s er voldsomt politiseret og derfor af begrænset værdi som reel information.

Klimarådet lægger ikke skjul på, at når man i klimaets navn vil pålægge landbruget afgifter, så er formålet primært at få nogle landmænd til at gå fallit og dermed få nedbragt produktionen af fødevarer. Det samme gør sig gældende med industrien, der også ifølge Rådet bør pålægges store CO2-afgifter, der så igen skal medføre en reduktion i produktionen.

Den Vestlige Verden er gået foran med grøn omstilling, og det kan man se ved, at CO2-udledningerne efter et toppunkt i 2007 nu er tilbage på niveauet fra 1973.

Klimarådet indleder rapporten med at forsøge på at overbevise læseren om, at klimakrisen er over os allerede nu, i form af storm, ekstrem regn og oversvømmelser (”af villaveje”, som der står). Det er jo blevet en meget populær argumentation for at styrke opbakningen til ambitiøse klimamål og få gennemført en grøn omstilling. Imidlertid viser al ædruelig statistik, at forekomsten af ekstremvejr globalt ikke er stigende. Læser man i FN’s Klimapanel, IPCC’s seneste videnskabelige rapport (AR6-WGI), står det netop også anført, at forekomsten af ekstremvejr ikke er blevet hyppigere i nyere tid!

“Vi har simpelthen ikke målinger af havstrømme, der er i lange nok tidsserier til, at man kan lave den her type studier”. *
Klimaforsker Steffen Malskær Olsen med speciale i havstrømme ved Nationalt Center for Klimaforskning under DMI påpeger, at de data de to forskere på Niels Bohr Instituttet fremlægger er flot matematik, men ikke er målinger af havstrømme. Det er en indikator – en proxy – der er forbundet med en masse usikkerheder.

Omkring 2020 var der megen fokus på planerne om at bygge energiøer, hvor man skulle samle strømmen fra vindmøller på havet. Der var tale om en energiø i Nordsøen og en på Bornholm. De blev så mere eller mindre aflyst i fjor, da omkostningerne skønnedes at blive alt for store. Nu spøger øerne, som Den Flyvende Hollænder, imidlertid igen.

Lavbundsjord og CO2-kvoter kan blive en sprængfarlig blanding i klimadebatten i starten af 2024. Men selve fundamentet for regeringens 2030-mål for klimaet vakler også. I værste fald er EU’s klimapolitik i færd med at trække Danmark på afveje. I CEPOS er de enige: “Det er dyrt samfundsøkonomisk og med meget lille effekt.”

2023 blev på mange måder et bemærkelsesværdigt år, hvis man kigger på klimaet og den grønne omstilling. Umiddelbart virker det som om, at troen på ”klimakrisen” er større end nogen sinde før.

Hvis man kan få sig til at kalde aftalen for ’historisk’, må man have drukket af natpotten. Kina, USA og Indien kan uden problemer tilslutte sig opfordringen om ’transition away’ fra olie, kul og gas, netop fordi der ikke er tale om forpligtelser eller obligatoriske tidsrammer.

Så fandt det store klimamøde i Dubai endeligt sin afslutning. 70.000 mennesker fra hele Jorden var samlet i den olieglade by, hvor man under ledelse af en direktør for et olieselskab igen-igen skulle redde Verden fra klimakatastrofen. Det skal man jo hvert år, når der er COP-møde.

Det norske Statistics Norway, som er statens statistiske bureau svarende til Danmarks Statistik, har netop publiceret en rapport, der konkluderer ”at effekten af menneskeskabte CO-2 udledninger synes ikke at have forårsaget systematiske fluktuationer i klodens temperaturer gennem de seneste 200 år”.

Her i forbindelse med COP28-mødet om klimaet udkommer der alarmerende rapporter på stribe, de skal alle tjene til at skærpe opmærksomheden på klimakrisen. De danske medier har især bidt mærke i rapporten fra UNEP, FN’s Miljøagentur. Den har givet anledning til ildevarslende overskrifter og dystre spådomme om fremtiden, hvis ikke vi tager os sammen.

Klimarådet har anslået, at hvis landbruget skal opfylde klimamålene ved nedbringelse af metan- og lattergasudledningerne, vil det gøre hver anden bedrift urentabel og tvinge landmanden til at dreje nøglen om. Hele historien bygger på arbitrerer beregninger – men man skal jo bruge nogle tal!

Det koster meget mere energi at fremstille en elbil fremfor en benzin- eller dieselbil. Det skyldes primært det tunge batteri, hvortil der går megen energikrævende minedrift og udvinding af materialer, f.eks. litium, kobber, kobolt og mangan. I dag vil hele denne forsyningskæde være drevet af energi fra fossile brændstoffer.

Klimaforandringerne vil efter sigende påføre Jorden og menneskeheden en masse skader i form af vildere storme, tørke og misvækst – og samtidigt voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Hertil kommer afsmeltningen af isen i Grønland og Antarktis, der vil medføre katastrofale havstigninger, som igen vil oversvømme de kystnære byer.

En nyt videnskabeligt arbejde – foretaget i Norge – stiller sig kritisk i forhold til de scenarier meterologernes klimamodeller forudser. Derfor må man måske være klar til at revidere sine forudsigelser, når det gælder sammenhængen imellem menneskeskabte udledninger og klimaforandringer. Det er faktisk sådan alt god forskning udvikles: Teorier udfordres og videnskaben forbedres…

I marts 2022 indtraf der en periode med usædvanligt høje temperaturer ved østkysten af Antarktis. Temperaturerne i området kan godt svinge meget, men dette her var en stigning helt uden fortilfælde på ikke mindre end 39 grader celsius. Det blev så i Washington Post udråbt til at være en ”hedebølge”.

Så er den helt gal med klimaet. Sommermånederne i år har slået alle temperaturrekorder. Det er udtryk for menneskeskabt global opvarmning på fuld skrue, og nu haster det mere end nogensinde med at komme i gang med den grønne omstilling.
I løbet af de næste 6-7 år må og skal vi halvere vores forbrug af fossile brændstoffer, kul, olie og gas, ellers går det helt galt.
Dette er, sagt i al korthed, hvad medierne har haft travlt med at udbasunere hele sommeren.
Men hvad ligger der bag, hvis man kigger lidt mere nøgternt på det?

Klimadebatten raser i disse år. Imidlertid synes der at være en voksende bekymring om, hvorvidt denne debat primært drives af videnskabelige erkendelser eller politiske hensigter. Udtalelser, som den fra FN’s generalsekretær António Guterres, om at menneskeheden har “åbnet porten til helvede” med klimakrisen, skaber bekymring for, om budskaberne om klima er blevet unuancerede og unødigt alarmerende.

Forordet af Asger Aamund til hvidbog om klimaet, den kan være en optakt til klimakonferencen, der afholdes i Folketinget, og som er åben for tilmelding

Klimavidenskaben er klar. Klimaændringer udgør ikke en eksistentiel trussel for menneskeheden. Om 100 år vil vi mennesker være omkring 4-5 gange rigere end nu.
De seneste 100 år, hvor temperaturen er steget med en grad og den globale vandstand med 30 cm, er vi mennesker blevet 4 gange så mange, børnedødeligheden er faldet 4 gange, levetiden er fordoblet, vi er blevet 8 gange rigere, andelen af folk, der lever under fattigdomsgrænsen, er faldet fra 70 % til under 10 %.

Har man fulgt bare en smule med i medierne i løbet af sommeren, må man få det klare indtryk, at nu er de katastrofale klimaforandringer allerede i fuld gang.
Men netop i denne sommer synes enhver nøgtern refleksion at have forladt medierne…

Citat: “stigningen i benægtelse af klimaændringer kan knyttes sammen med en bredere tilslutning til konspirationsteorier i den offentlige diskurs, som er baseret på bevidst skabelse af modstridende virkelighed og afvisning af videnskaben, og som omfatter falske idéer om alt fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine til covid-19-vacciner”

Endnu et af de talrige klimarealistiske debatindlæg, som er afvist af medierne.
(Denne gang fra Knud Larsen, Ph.D. Afvist af Jyllandsposten.)
Fremlagt af Karl Iver Dahl-Madsen – på baggrund af debatindlægget – som altså er skrevet af Knud Larsen.

Klimarådets rapport giver udtryk for, at problemerne med de to kilders svingninger er løst, men den konklusion kan Klimarådets tal dog ikke rigtigt bære.

Klimarådet har i slutningen af februar udsendt sin årlige rapport, hvor der gøres status over hvor godt, det går med opfyldelsen af målene. Det går ikke så godt

Danmark har tårnhøje ambitioner, når det kommer til grøn omstilling. Vi skal være foregangsland for hele Verden og derved redde klimaet.

Theresa Scavenius gjorde en dyd af en nødvendighed, da netmediet Frihedsbrevet afslørede hende i et klimasagsfornægtende forbrug af fly og taxa i kampen for at redde … klimaet.

Man skelner imellem korrelation af sammenhænge og kausalitet. Der skal en del til for at statistiske rækker også beviser en sammenhæng.

Hvordan vi ved, hvor meget temperaturen er steget?

Hvis det er tilfældet – hvad så med fortiden, før vi mennesker begyndte vores forbrug af fossile brændstoffer i stor skala?

Men – Klimaforskernes enorme computermodeller til forudsigelser om fremtidens klima har den store svaghed, at de ikke rigtigt kan simulere cirkulationen af vanddamp, skyer og regn.

COP27-klimamødet i Sharm el-Sheikh skulle være endt fredag eftermiddag. Men sædvanen tro endte det i et stort drama med intense forhandlinger frem til søndag morgen. Hvad kom der så ud af det?

Sidste år foregik det i Skotland og endte med en mødeleder i tårer, fordi han ikke kunne få en passus med i slutdokumentet om udfasning af kul. Det blev kun til en ”nedfasning”, hvad det så måtte være.

Vi har alle hørt om drivhusgassen CO2, som vi udleder i store mængder og som medfører en global opvarmning, der er med til at fremkalde farlige klimaforandringer. Men hvad går det hele ud på, og er der andre drivhusgasser?

Den energi solen sender ned til Jorden har altid varieret igennem tiden.
– Er det noget man må tale om?

Ny videnskabelig rapport er udkommet.

Organisationen Climate Transparency konstaterer, at 19 af de 20 lande, der skrev under på Paris-klimamål, yder økonomisk støtte til deres egne olie-, kul- eller gas-sektorer.

Hvor langt rækker 22 mia. kroner i den store sammenhæng? Direktør Martin Ågerup fra tænketanken Cepos sætter Danmarks klimapolitik i perspektiv i denne video.  

Korallerne ved Rowley Shoals i Vestaustralien var helt hvide, men genvandt liv og farver. Den kendsgerning gav ny viden om naturen.

Ny forskning påviser, at den romerske fremgang fandt sted, mens temperaturerne var høje. Da de faldt, faldt også riget sammen.