Coronakrisen viser problemet med klimatiltag

Klimatiltag kræver nedlukning af produktionen i stil med det, som er sket under coronakrisen. Og det vil ingen lande stå model til.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Coronakrisen viser problemet med klimatiltag

Klimatiltag kræver nedlukning af produktionen i stil med det, som er sket under coronakrisen. Og det vil ingen lande stå model til.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Forleden var der en overskrift i det velanskrevne amerikanske tidsskrift Foreign Affairs Magazine, der så sådan ud:
“Sorry, but the Virus Shows Why There Won’t Be Global Action on Climate Change”.
Artiklen er skrevet af professor Jason Bordoff, som er stiftende direktør for Center on Global Energy Policy ved School of International and Public Affairs ved Columbia Universitet. Jason Bordoff var under præsident Barack Obama stabschef for det nationale sikkerhedsråd og rådgiver for præsidenten.
Jason Bordoff tager udgangspunkt i coronakrisen, hvor stater over hele verden har taget drastiske midler i brug og lukket helt ned for økonomien. Det vil sandsynligvis betyde, at hele verdens udspil af CO2 til atmosfæren falder for første gang siden recessionen i 2008.
”Det lyder som en god nyhed, men det er det ikke,” skriver professoren i artiklen.
”For økonomisk tilbagegang er hverken en ønskværdig eller vedvarende måde at nedbringe CO2-emissionerne på. CO2 udledningerne kom hurtigt tilbage til det hidtidige niveau efter 2009, og det fortæller os, hvor tæt forbundet økonomisk vækst og CO2-udledning er.”
Corona-krisen har fået befolkningerne til at acceptere voldsomme indgreb i deres personlige frihed – fordi smitten er et kollektivt problem og fordi befolkningen kan forstå problemet. CO2-udslippet er også et kollektivt problem, men holdningen til klimaændringerne er afkoblet fra den personlige risiko. Selvom bekymringen for klimaændringerne er stigende i USA, mener kun halvdelen af amerikanerne, at klimaændringerne skal have høj prioritet hos regeringen i Washington, og tallet er lavere, hvis man kun spørger republikanerne.
Faktisk kan krisen i sig selv forringe støtten til stærkere klimahandling, skriver professor Jason Bordoff, da styrken af klimatiltag forringes under økonomisk tilbagegang. Historisk er der en omvendt sammenhæng i USA og Europa mellem offentlighedens bekymring for klimaet og bekymringen for økonomien. Og ifølge Bloomberg har den kinesiske regering netop meddelt, at den overvejer at slække på kravene til udledningerne fra bilindustrien for at hjælpe den i gang igen efter nedlukningen.
Corona-krisen er en påmindelse om, hvilket ondartet (”wicked”) problem, klimaændringerne er, fordi de kræver kollektiv handling, offentlig forståelse og accept, samtidig med at omstillingen til fossilfri energi skal ske, uden at det stopper den økonomiske vækst.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3329″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3837″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4347″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?