Coronavirussen har konsekvenser – både sure og søde

Det er forfærdelig nemt at blive forarget, når priserne på mundbind og håndsprit stiger, men prisstigningerne er faktisk et sundhedstegn.

[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5900″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Coronavirussen har konsekvenser – både sure og søde

Det er forfærdelig nemt at blive forarget, når priserne på mundbind og håndsprit stiger, men prisstigningerne er faktisk et sundhedstegn.

Af Jens Frederik Hansen, cand.jur. og Diploma of Legal Studies (Cambridge), redaktion@indblik.net

Det tog ikke mange minutter, førend en af tabloidaviserne fandt de store typer og den gule bjælke frem, da det gik op for dens redaktør, at coronavirussen fik priserne på mundbind og håndsprit til at stige. Forargelsen var til at tage og føle på, men den var også lige så falsk og snæversynet, som tabloidaviser er, når de er værst.

For tænker man sig lidt om, så er prisstigninger på håndsprit og mundbind i den grad et sundhedstegn og bare udtryk for, at samfundet lynhurtigt er i færd med at omstille sig til en ny virkelighed. Det kræver jo ikke megen fantasi at se, at lige nu er efterspørgslen efter de to varer – og sikkert også andre – eksploderet helt vildt på verdensplan. Det indebærer naturligvis et behov for at sætte produktionen lige så drastisk i vejret. Og hvis vi er bare lidt uheldige, så ligger en stor del af verdens samlede produktion i Kina, hvor masser af fabrikker er lukket ned.

Så hvis der skal ske noget, skal der nok nogle flere og nye leverandører på banen. Men hvis man nu som direktør et eller andet sted står og overvejer, om ens fabrik kan bidrage til at afhjælpe manglen, så er det jo væsentligt, at man ikke ender med et tab. Så der skal naturligvis penge på bordet. Udsigten til fortjeneste skal opveje risikoen for tab. Og risikoen kan måske nok være svær at bedømme. Hvis karantænerne virker, så bliver det hele måske bare et kortvarigt ’ping’, og så står man der med et lager, som er lige til lossepladsen. Så naturligvis skal der penge på bordet.

De fire mulige fordelingsmetoder er pris, lotteri, tilladelser eller kø
Hver gang der opstår varemangel, må man vælge, hvordan de få tilgængelige varer skal fordeles. Der er ikke så mange mulige metoder. At fordele dem ved et lotteri giver jo ingen mening. Jo sjældnere en vare er, desto mere må man sikre, at de kommer derhen, hvor de gør størst nytte. Og det sikrer lotterier i hvert fald ikke. Det samme gælder, når man sætter en flok embedsmænd til at styre systemet med krav om ansøgninger i tre eksemplarer og officiel sagsbehandling. Det er en metode, som sikrer statens behov frem for alle andres, men hvem siger lige, at statens behov er vigtigst. Og så er det sådan noget, som altid ender i korruption.

Man kan også vælge at lade folk stå i kø. Den metode kender vi fra tidligere tiders østblok, hvor den heller ikke virkede. Og det er jo ikke sikkert, at den som har mulighed for at sende nogen ned for at stå i kø, også har et reelt behov, endsige det største behov.

Tilbage som fordelingsmekanisme er pris. Og den er klart den bedste. Når prisen stiger, tænker man sig om. De, som helst vil undvære, falder først fra, og til sidst bliver de tilbage, som har et akut behov for varen. Ja, det kan blive dyrt, men som nævnt ovenfor, er det netop med til at sikre, at der kommer flere varer hurtigst muligt. Derfor er den metode klart at foretrække.

Og så der lige fordelene, man ikke må glemme
Hvor håndspritten er blevet sjælden, så er benzinen blevet billig. Det ser også ud, som om ferierejserne kan komme på udsalg. Det er også konsekvenser af coronavirussen. For de virksomheder, som bliver ramt, kan det blive ganske barske forhold, og på lidt længere sigt kommer det også til at svie alle os andre med økonomisk tilbagegang. Men lige nu er det da rart at fylde tanken til en fornuftig pris.

Og hvis man vil forarges over, at nogle priser stiger, så burde de moralske sjæle vel også samle ind til de flyselskaber, hvis økonomi bløder lige nu. Eller er de mon bare dobbeltmoralske?

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5851″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2672″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5731″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?