DA bekymret over offentlig vækst i finanslov

Den nye regering vil have offentlig vækst i finansloven. Farligt for virksomhederne og væksten i det private, noterer Dansk Arbejdsgiverforening.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

DA bekymret over offentlig vækst i finanslov

Den nye regering vil have offentlig vækst i finansloven. Farligt for virksomhederne og væksten i det private, noterer Dansk Arbejdsgiverforening.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Mens finansloven for 2020 er på vej, er arbejdsgiverne bekymrede over, at den nye regering udtrykker større ambitioner om offentligt forbrug end den gamle.
DA Analyse noterer, at de offentlige velfærdsudgifter står til at blive højere under den nye regering, nemlig offentlig forbrugsvækst på 1,3% næste år og 1,1% i en årrække frem for den tidligere regerings planer om 0,4% i samme perioder.
Forskellen kan blive titusindvis flere i offentlig beskæftigelse, konstaterer DA på baggrund af officielle tal suppleret med egne beregninger:
”De markant højere vækstrater for det offentlige forbrug i S-regeringens 2025-fremskrivning slår ud i en højere offentlig beskæftigelse. Fra 2019 til 2025 stiger den offentlige beskæftigelse med 29.000 personer sammenlignet med et mindre fald på 8.000 personer ved den tidligere regerings planlægning. Samlet er der en forskel i den offentlige beskæftigelse på 37.000 personer i 2025,” noterer DA Analyse. Se DA’s notat her.
Det er et problem for virksomhederne, fordi flere offentligt ansatte vil svække virksomhedernes vækstmuligheder. Især når finansloven ikke indeholder nogen elementer, som øger arbejdsudbuddet på andre måder. Dermed kan væksten i den private beskæftigelse falde tilsvarende, og dermed kan opsvinget hurtigt være slut for denne gang efter syv gode år.
Det hører med til historien, at der stadig kun er tale om et finanslovsforslag, og den endelige finanslov kan blive både bedre og værre på området. Det kommer især an på, hvilke partier regeringen ender med at samarbejde med om finansloven, og hvor dygtige disse er til at ændre på udgangspunktet.
Finansloven bliver typisk vedtaget kort før jul, men er som regel faldet på plads et godt stykke forinden. Mere information om regeringens udspil her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2504″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]

Fik du læst?