Er du for eller imod regeringens forslag om en ny, vidtgående “tryghedslov”? Giv din mening til kende i afstemningen herunder.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Med en ny, vidtgående “tryghedslov” vil regeringen anført af justitsminister Nick Hækkerup (S) komme “utryghedsskabende adfærd” til livs.
Det skal blandt meget andet ske ved at give politiet magt til at indføre opholdsforbud i områder, hvor folk har opført sig “utryghedsskabende”.
Disse opholdsforbud vil – som det fremgår af lovforslaget – ramme alle, om de så vil fejre børnefødselsdag eller demonstrere mod regeringen.
Lovforslaget har mødt massiv kritik fra flere politiske partier, og menneskerettighedsorganisationer og -eksperter i både ind- og udland.
– Det her er en af de største indskrænkninger i danskernes personlige frihed meget længe, har Radikales retsordfører Kristian Hegaard bl.a. udtalt.
På baggrund af kritikken har justitsminister Nick Hækkerup i et svar til Politiken skrevet, at han er “åben for at diskutere, om vi generelt bør undtage demonstrationer i lovforslaget”.
Loven er ikke vedtaget endnu, men forventes at blive vedtaget til maj.
Hvad mener du? Er du for eller imod den nye “tryghedslov”?[/vc_column_text][vc_column_text]