Danmark i EU-toppen som skatteplaget land

Mens danskerne må finde sig i nye skatter, går udviklingen i Sverige den anden vej. Skattetrykket stiger i Danmark og falder i Sverige.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Danmark i EU-toppen som skatteplaget land

Mens danskerne må finde sig i nye skatter, går udviklingen i Sverige den anden vej. Skattetrykket stiger i Danmark og falder i Sverige.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Danmark har konsolideret sin stilling som et af de lande, som har det højeste skattetryk i Europa. Kun franskmændene slår os. Skattetrykket defineres som ”de samlede skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet i markedspriser”, altså ikke alene indkomstskatten, men også moms og alle mulige andre afgifter.
Det gennemsnitlige skattetryk i EU, plus Norge og Island, er beregnet til 41,1%. Det spænder mellem 47,4% i Frankrig og 22,7% i Irland. Skattetrykket i Danmark er 46,9%, viste 2019-rapport fra EU-Kommissionen.
Skatteekspert Bo Sandberg fra Dansk Industri hæfter sig i en kommentar på DI’s hjemmeside ved, at skattetrykket på hver side af Øresund udvikler sig forskelligt.
”Efter nogle år med faldende dansk skattetryk var det samlede skatteniveau i Danmark og Sverige ellers kommet tæt på hinanden i 2018 med henholdsvis 45,1% og 44,4%,” skriver han.
”Men sidste år bød altså på en udvikling i hver sin retning, så der nu er en markant forskel på den gennemsnitlige skattebetaling på de to sider af Øresund. I Sverige falder skattetrykket til 43,6%, mens det i Danmark steg til 46,9%. Dermed er der nu igen næsten 3,5 procentpoints forskel på, hvor hårdt skatteskruen rammer i Danmark og Sverige.”
Senere tal vil måske vise yderligere skærpelser. I slutningen af august havde Cepos’ analytikere talt op, at den socialdemokratiske regering siden sin tiltræden i 2019 har hævet skatten 23 gange. Det betyder, at regeringen indkræver yderligere 13 milliarder kroner fra skatteborgerne.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2504″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7608″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8606″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?