Danske akademikere for dumme til EU

Danske akademikere har svært ved at klare den prøve, man skal bestå, hvis man vil ansættes i EUs institutioner som f.eks. EU-Kommissionen og Ministerrådet.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Danske akademikere for dumme til EU

Danske akademikere har svært ved at klare den prøve, man skal bestå, hvis man vil ansættes i EUs institutioner som f.eks. EU-Kommissionen og Ministerrådet.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Prøven afholdes en gang om året, og lidt over 25.000 unge akademikere fra hele Europa deltager. Siden 2010 har kun 8 danskere bestået prøven og har kvalificeret sig til den liste, hvorfra EU-institutionerne rekruterer sine medarbejdere. Det får den konsekvens, at Danmark bliver underrepræsenteret i de europæiske institutioner, efterhånden som den nuværende danske stab går på pension.
Og det er ikke fordi de unge danske akademikere ikke forsøger at tage prøven. I 2013 gik 357 danskere op til prøven – men ingen bestod. I 2014 bestod en enkelt af 273 ansøgere.
Det er et klart eksempel på, at det akademiske niveau i Danmark er i frit fald efter at danske universiteter har udviklet sig fra elite-universiteter til masse-universiteter. Eksempelvis blev 32.102 unge – 43 procent af ungdoms-årgangen – optaget på et universitet i 2015 – og ifølge en fremskrivning fra Undervisningsministeriet vil 27% af årgangen afslutte en akademisk uddannelse. Til sammenligning var det kun 12 % af ungdomsårgangen som kom på universitetet i 1980.
Man er med andre ord ved at nå det politiske mål om, at 25 pct af en ungdomsårgang skal have en akademisk uddannelse. Omkostningerne er blot en uundgåelig sænkning af det akademiske niveau: Når ikke kun de mest intelligente, men også de middel-intelligente går på universitetet, er systemet nødt til at slække kravene, hvis ikke alt for mange skal dumpe. Og universiteterne har et stort incitament til at lade de studerende bestå: De betales efter det såkaldte taxameter-princip: Jo flere, der består, jo flere penge i kassen.
At danske universiteter er blevet middelmådige masse-universiteter ses også på listen over “World University Ranking”, som britiske The Times udarbejder en gang om året. På listen er Københavns Universitet nr. 116, Århus Universitet nr 123, DTU nr 163 og Aalborg Universitet nr 194. Roskilde Universitet er placeret mellem 601 og 800. I Europa er der 43 universiteter, som er bedre end KU, herunder to svenske og et finsk.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?