Danske forskere opdager gen, som kan effektivisere landbruget

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Danske forskere opdager gen, som kan effektivisere landbruget

Forskere ved Københavns Universitet har opdaget et gen, som kan modificeres til at øge planters fosforoptag og derved mindske behovet for gødskning. EU-lovgivning står dog i vejen for udbredelsen.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
For nylig opdagede forskere ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet et vigtigt gen, som regulerer samarbejdet mellem planter og de såkaldte mykorrhizasvampe, skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.
Mykorrhizasvampene indgår i et symbiotisk forhold med planterne, hvor svampen ”fodres” med fedt og sukker og til gengæld optager næringsstoffer fra den omkringliggende jord, som planten får glæde af. Det nyopdagede gen med det mundrette navn CLE53 regulerer denne symbiose mellem plante og svamp.
”Lignende gener findes i alle planter – også afgrøder i landbruget. Så hvis man muterer eller slukker for CLE53 i en afgrødeplante, vil den sandsynligvis i højere grad indgå i symbiose med svampen, og derved kan man reducere behovet for fosfor-gødning, fordi planterne bliver bedre til at optage den eksisterende fosfor i jorden,” forklarer adjunkt Thomas Christian de Bang fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab til ku.dk.
Kun cirka 30 procent af landbrugets fosforgødning optages af planterne, mens de resterende 70 procent lagres i den omkringliggende jord og risikerer at ende i vandløb og søer. Den ny danske forskning har imidlertid vakt håb om, at der kan rettes op på misforholdet.
EU-lovgivning sætter begrænsninger
Selvom man gødsker med fosfor, der er vigtig for afgrøderne, kan fosfor i for store mængder stik imod hensigten have den effekt, at afgrøderne ikke indgår i samarbejdet med svampene og dermed ikke optager tilstrækkeligt med næringsstoffer. Derfor kan der være ræson i at modificere CLE53-genet, fortæller Thomas Christian de Bang.
I første omgang må danske og europæiske landmænd dog spejde langt efter genmodificerede afgrøder og et mindre behov for fosforgødning. EU-lovgivningen spænder nemlig ben for genmodificering af planter og afgrøder, før de er risikovurderet og godkendt. Derfor bliver det i første omgang primært lande som Kina, USA og Storbritannien, der får glæde af de danske forskeres opdagelse. Her kan man til gengæld også komme hurtigt i gang.
”Man kan bruge teknologien andre steder i verden, og der vil det være forholdsvis ligetil at gå i gang. Mit bud vil være, at man i løbet af fem år kan have testet og forædlet planterne, så de i højere grad går i symbiose med svampene og optager mere fosfor. Herhjemme og i EU kræver det en accept af genredigering og en ændret tilgang til godkendelses-procedurerne for sådanne planter,” siger Thomas Christian de Bang.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5967″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7589″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7682″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?