[vc_row][vc_column][vc_column_text]

De indbildte allergier

Fødevareallergier og intolerancer er et problem for mange, og nu har de ramte fået et nyt problem: De indbildte allergikere. Der er tilsyneladende prestige i at identificere sig selv som én, der ikke spiser det, andre spiser, og den tendens kan mærkes i professionelle køkkener landet over.
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
Indblik.net har talt med flere kokke, der tegner et billede af en tendens, som har bidt sig fast; at de i stadig stigende grad bliver bedt om at servicere kunder, der ikke tåler ret meget af det, der er på menuen.
”De, som får alvorlige reaktioner af bestemte fødevarer, er faktisk ofte meget venlige, informerer i god tid og er ydmyge i forhold til deres ønsker”, oplyser Nick Mogensen, forpagter og kok på Vedersø Klit Badehotel.” Jeg tager naturligvis højde for allergier og særlige ønsker inden for rimelighedens grænser, men det forekommer alligevel utroligt, at ofte unge mennesker, særligt piger og kvinder, pludseligt – fem minutter inden maden kører – er multiallergikere, vegetarer eller veganere”, tilføjer han.
Det kan gå galt
Tendensen er man opmærksom på i Fødevarestyrelsen. ”Det er især gluten og mælk, det er smart at sige, at man er allergisk eller intolerant overfor. Så gør kokken sig umage for at give gæsten noget andet, og når så desserten kommer, vil gæsten alligevel gerne have isen og chokoladekagen. Man kan frygte, at kokken ikke gør sig umage næste gang, og så kan det gå galt, hvis det er en, der virkelig er allergisk, der spiser maden,” advarer cand. brom. Else Molander, Enhedschef for Ernæring.
”Der er meget få, der er allergiske overfor mælkeprotein, dvs. de tåler ingen form for mælk eller ost, heller ikke fra andre dyr end køer. Der er lidt flere, der er laktoseintolerante, bl.a. kan mange asiater ikke nedbryde laktose. Mange laktoseintolerante tåler ost, og nogle tåler også surmælksprodukter i små mængder”, tilføjer Else Molander.
Panik ved bordet
Tina Le Fevre, kok hos BMI og tidligere bl.a. Aarhus Street Food, har også oplevet en form for selviscenesættelse i forhold til mad. ”Jeg oplever, at kvinder kan være ret hysteriske med, om der er lavet en ret, der er tilpasset deres individuelle behov, i stedet for at spørge nysgerrigt ind til, hvad de forskellige retter består af, ligesom de seriøse allergikere gør”, siger Tina Le Fevre. ”Det er som om, de ikke værdsætter kokkens arbejde, og at de faktisk er en del af et selskab. Når man spiser sammen med andre, skulle det jo gerne være for at hygge sig sammen,” tilføjer hun.
Fødevareloven kræver, at fødevarer deklareres for allergener som f.eks. indhold af mælk, skaldyr, nødder og hvede, og restauranterne skal på forespørgsel oplyse om allergener i menuerne.
”For dem, der er ægte allergikere, kan det være forbundet med vældigt ubehag og i værste fald livsfare, hvis reglerne ikke overholdes. For år tilbage var der nogen, der troede, at spelt ikke indeholdt gluten. Det gør det, men det betød, at nogle bagere solgte “glutenfrit” brød med spelt. Det går godt i 9 ud at 10 tilfælde, fordi forbrugeren ikke lider af glutenallergi. Den tiende bliver hamrende syg”, oplyser Else Molander, Fødevarestyrelsen.
Kokke og andre kosteksperter er fælles om at appellere til den sunde fornuft. Måske har nogle af dem, der opfatter sig som glutenintolerante, bare spist for meget kage og blødt brød? Når de erstatter dette med fuldkorn og grøntsager, får de det bedre, men de har altså ingen grund til at gå i panik over mel i en sauce serveret på en restaurant.
Mange vokser fra det
Ifølge Astma-Allergi Danmark er der ikke præcise optællinger over, hvor mange fødevareallergikere der er. Patientforeningen anslår, at op mod 7% af alle børn udvikler fødevareallergi, men mange vokser fra det.
”Mælkeallergi er den almindeligste form for fødevareallergi hos børn. Omkring 2-3% af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. Herefter følger allergi over for æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr”, skriver foreningen på sin hjemmeside.
”Blandt voksne har ca. 1-2% fødevareallergi. Derudover reagerer omkring 5% af alle voksne på mad i forbindelse med pollenallergi – de såkaldte krydsreaktioner. F.eks. får mange med birkepollenallergi symptomer, når de spiser bestemte nødder, frugter eller grøntsager”, skriver de videre.
Om fødevareintolerance oplyser foreningen, at op mod én procent af befolkningen har sygdommen cøliaki, hvor man ikke kan tåle bl.a. hvede, rug og havre. Laktose-malabsorption, hvor man kun kan tåle mælk i moderate mængder, ses hos omkring 3-6% af befolkningen – især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]