De unge mennesker bør læse Anna Libak

Foto: Kristeligt Dagblads Forlag
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

De unge mennesker bør læse Anna Libak

Den nye bog fra Anna Libak er en nyttig historisk gennemgang, der sætter nutidens politiske strømninger i perspektiv.  [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/4″][vc_single_image image=”2336″ img_size=”200×40″][/vc_column][vc_column width=”3/4″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Værdikampen er emnet for journalist Anna Libaks nye bog. I ’Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist – Værdikampen i det 21. århundrede’, konstaterer hun, at der er store ligheder i den metode, værdikæmperne bruger på både venstre- og højrefløjen: De er enige om, at det er samfundets skyld, når det går galt for den enkelte, så han eller hun føler, at de hægtes af udviklingen.
Venstrefløjen mener, at det er den kapitalistiske markedsøkonomi, der skaber uligheden og gør det umuligt for andre end kapitalisterne at komme til fadet. Samfundet et skabt på en uret og reproducerer den, mener man. Højrefløjen mener, at eliten har solgt Danmark og danskernes ve og vel til EU og globaliseringen, så produktionen flytter, og nationalstaten oversvømmes af indvandrere. Det kan den enkelte da ikke gøre for.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][vc_single_image image=”10656″ img_size=”289×400″][/vc_column][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]Det er med andre ord ikke den enkeltes skyld, hvis man føler sig hægtet af. Det er samfundets strukturer, der er den skyldige.
Bogens ærinde er at gøre op med denne tænkning og fastholde, at den enkelte har et personligt ansvar for sit eget liv. Hvis man ikke gør det, men fratager den enkelte for ansvaret og lægger det over på ”systemet”, er grunden lagt til et totalitært samfund.
Libak tager udgangspunkt i romanen ’Manden der ville være skyldig’ fra 1973. Som hun skriver: ”Henrik Stangerups roman handlede om den hvide mand, som ikke kunne få lov at være skyldig, (det var ikke hans, men samfundets skyld, at han havde begået drab). Min bog handler om, hvorfor den samme hvide mand i dag ikke har få lov at være uskyldig.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Bogen er en grundig gennemgang af den værdipolitiske udvikling siden 1960’erne, hvor velstanden blev så stor, at de unge begyndte at interessere sig for andet deres studier, deres fremtidige job og den familie, de skulle have. Man fik overskud til at være i opposition, og det blev så naturligvis til den bestående økonomiske struktur og familiemønster. Oprøret fra Vesttyskland omkring ikonet, den marxistiske Rudi Dutchke, og fra studenteroprøret i Paris i 1968, bredte sig til Danmark.
Venstrefløjen satte sig på meningsmagten og befolkede hele uddannelsessystemet og medierne.  Anna Libak gennemgår udviklingen og giver læserne et indblik i, hvor de værdipolitiske grundlag for strømningerne kommer fra.
Forfatteren er cand.mag. i samfundsfag og russisk og også uddannet sprogofficer, men har primært beskæftiget sig med journalistik det meste at sit voksne liv – bortset fra et sidespring til politik ved det seneste valg, hvor hun dog ikke blev valgt på Venstres liste. I dag er hun udlandsredaktør på Weekendavisen.
Bogen bærer præg af, at forfatteren har stor viden og en bred horisont, og man er i godt selskab, når hun gennemgår elementerne i værdikampen. Og hun skriver sig lige ind i dagens krænkelsesdebat, som bruges flittigt af begge fløje.
For en ældre herre som denne anmelder beskriver Anna Libak den tid, jeg selv har oplevet – så derfor er der ikke særlig meget nyt at hente for sådan en som mig. Men for yngre generationer kan det være sundt at stifte kendskab med værdikampens historie og især at notere, hvordan den populistiske højrefløj har overtaget krænkelseskulturen.
Jeg er en stor fan af Anna Libak, når hun optræder som debattør i de elektroniske medier eller i forsamlinger, for der er hun kontant og bramfri. Hendes nye bog er dog langt mere akademisk og dermed mindre letlæst, end jeg havde forventet.
Libak giver i sidste del af bogen nogle overskrifter til, hvordan man kan argumentere mod fløjenes påstand om, at vi alle er ofre for staten, samfundets strukturer og elitens handlinger.

  1. Vi både skaber og skabes af samfundet.
  2. Ulighed er ikke det samme som undertrykkelse.
  3. Demokratiet virker faktisk.
  4. Modparten har ret til at blive taget på orden.
  5. Mennesket kan godt sætte sig i hinandens sted.
  6. Bliv til noget frem for nogen.
  7. Styrk meritokratiet.

Så kan der være håb for den hvide mand, som måske ovenikøbet er elitær globalist.
Anna Libak: ’Skyldig til det modsatte aldrig bliver bevist – Værdikampen i det 21. århundrede’ er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5357″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9066″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10518″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?