Demokratiets død er få politiske beslutninger væk

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Til jer, som ikke magter mere politisk bullshit: Jeg forstår jer godt, men det er nu vi skal træde i karakter og stå sammen om at værne om vores demokrati, skriver Jeppe Peschardt Assenholt i dette debatindlæg.

Af Jeppe Peschardt Assenholt, founder og CEO, Peschardt Innovation

Åh, skønne Danmark. Et af de lykkeligste lande i verden, et af de bedste  demokratier. Landet hvor det umulige er muligt og ingen skal dømmes på  baggrund af sociale forhold eller personlige overbevisninger. Her er plads  til alle.

Sådan kunne man forestille sig, at Mette Frederiksens udlæg til  Danmarks rejseguide nogenlunde ville lyde. Der er dog et par punkter, jeg  synes vi lige skulle kigge nærmere på.

Den britiske sociolog Anthony Giddens’ tanker om det senmoderne samfund er en ret præcis beskrivelse af, hvordan en stigende globalisering gør os vante og trygge  ved tanken om at overlade os selv til abstrakte ekspertsystemer, vi absolut ingen  forstand har på. 

Det er en naturlig konsekvens af en omfattende globalisering, hvor  processer og systemer i høj grad effektiviseres og dermed uddelegeres til eksperter. En sådan verden er uundgåelig, og vi må leve med at vide mindre om mere, for at vide mere om mindre. 

Når vi sætter os ind i en bil eller sætter os ombord på et fly, sætter vi vores lid til en række eksperter, som forinden har udarbejdet de systemer. Vi ved altså ikke selv noget detaljeret om de processer, der indgår i at få et fly i luften. Denne ubevidste handling er, for individet i det senmoderne samfund, en handling, der ikke bør føde de største bekymringer. 

Der er dog et bestemt system, vi aldrig må stole  blindt på. Et system, hvor eksperterne i systemet, alle er involverede: Demokratiet. 

For at  et demokrati kan fungere optimalt, skal alle dets borgere byde ind. De skal alle arbejde  engageret mod at gå på kompromis. Sker det ikke, falder konceptet om et demokrati til jorden. Et demokrati skal kunne rumme oppositioner, alle med ret til at ytre sig og forholde sig kritisk til det system, de lever i. 

Det seneste år har minksagen kørt på fulde drøn, pressemøder er blevet kastet ud som var de trusser til en Burhan G-koncert, og blå blok har ført en hård retorik mod vores allesammens folkelige Mette. 

Man kan vel nemt, uden at fornærme nogen, kalde det en politisk overflod af informationer. Man fristes derfor let til at læne sig tilbage og lade være med at følge med, idet debatten – for nogen – er blevet for teknisk og uoverskuelig. Overlade det til “eksperterne” som vi gør med så mange andre systemer. 

Det må vi for alt i verden aldrig gøre. 

Demokratiet bygger på den frie ret til at mene hvad man vil, men i høj grad også på forpligtelsen til at stå ved, hvad man mener. Det er essentielt for at vores samfund kan fungere. 

Den frie forpligtelse – og ja, det lyder lidt abstrakt – er en af grundstenene for vores demokrati. Den dag, vi stopper med at råbe op og stille spørgsmål, har jeg ihvertfald ikke lyst til at bo i Danmark mere. Det sker forhåbentligt aldrig.  

Når Mette Frederiksen sjusker med sine SMS’er og slagter et erhverv uden lovhjemmel, så skal vi forholde os kritisk til det. Det er vores ret og ikke mindst vores pligt. 

Jeg kan få kuldegysninger ved tanken om, hvordan vores samfund ville se ud, hvis ikke vi havde en opposition – og det gælder under både en blå og en rød regering.  

Oppositioner skaber kompromiset og ikke mindst det demokratiske styre. Opfordringen lyder derfor ikke på at være uenig i alt – nej, tværtimod. Den lyder på, at du skal forholde dig til det samfund, du lever i. Det er din ret, men i den grad også din pligt.  

Fra regeringens side er retorikken blevet “stol nu bare på os, det er os der bestemmer”, og blå blok får hån for at være modstandere af tiltag, der jo altid er for folkesundhedens skyld. 

Hvis tendensen i vores samfund er blevet, at alle egenrådige handlinger   -lovlige eller ulovlige – kan efterrationaliseres af, at “det er det bedste for vores samfund”, så har vi et stort problem. Demokratiet giver ret til at høre alle, og derfor er det også vores pligt at høre alle.  

Som ung møder jeg mange på min egen alder, der er blevet offer for spin og  udenomssnak. Det er blevet for meget for dem og konsekvensen er, at de giver op på overhovedet at blande sig. Det må siges at være en falliterklæring uden lige, og det vil få store konsekvenser for vores samfund i fremtiden. 

Det er de unge, hvis skuldre skal bære det i  fremtiden, og lige nu giver vi dem ingen grund til at bære det videre. Jeg ønsker at kæmpe for vores demokratiske rettigheder og agter at deltage i debatten, uanset hvilken farve regeringen måtte have, men jeg forstår samtidigt godt dem, der ikke længere gør.  

I Østrig er det netop kommet frem, at vaccinepligt træder i kraft fra 1. februar og herhjemme er jagten efter de ikke-vaccinerede nærmest kun lige begyndt. Jeg selv er vaccineret, fordi jeg følte mig tvunget af den “frivillige tvang” og begrænsningen af mine rettigheder. 

Det er jo absurd, at man som vaccineret får adgang til flere rettigheder end andre i et demokrati. Tvang er og har aldrig været løsningen, så hvorfor skulle det være anderledes nu? 

Det frie valg  snakker til langt fleres fornuft og undervurderer ikke mennesker. 

Unge mennesker, der ikke ønsker at lade sig vaccinere af personlige grunde, frygter for deres uddannelser og en udelukkelse af det omkringliggende samfund. 

Man er ikke en sølvpapirshat, der tror at Bill Gates vil overvåge os alle, fordi man viser skepsis overfor tvang. Man er ikke egoist, fordi man ikke ønsker at lade sig vaccinere. Det skal stå en frit for, og staten burde blot opfordre og oplyse.  

“Tag jer sammen”, er retorikken. Men hvornår tager I jer sammen, Mette Frederiksen? Hvornår agter I at værne om vores demokrati? Hvornår agter I at give indsigt i jeres tvivlsomme beslutninger? Hvornår agter I at påtage jer ansvar? 

Det kan godt være, at du er vores statsminister, men du giver mig ingen grund til at tage dig alvorligt som en. Desværre. 

Der er kommet en vis arrogance over det ansvar, det vil sige at lede et land, og den arrogance bryder jeg mig ikke om.  

Hvis jeg legede gæt et land med en udenlandsk gæst og sagde: “Landets statsminister har slået et erhverv ihjel uden lovhjemmel, nægter at forholde sig til kritik og fører hetz mod de dele af befolkningen, som ikke ønsker en vaccine”, ville vedkommende højst sandsynligt tro, at det var en bananrepublik, der var tale om.  

Demokratiets død er få politiske beslutninger væk, så “tag jer sammen”, må modsvaret være! 

Og til jer, som ikke magter mere politisk bullshit: Jeg forstår jer godt, men det er nu vi skal træde i karakter og stå sammen om at værne om vores demokrati.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?