Dokumentet “Aftale om et Grønt Danmark” indeholder en afgift på dansk landbrug i form af en CO2-afgift. Det er specielt – ikke engang New Zealand har vedtaget sådan en afgift efter en intensiv debat der. Det er selvskade, for resultatet kan blot blive, at en stor del af erhvervet flytter til Polen eller andre lokaliteter i EU. Og fødevarer skal vi jo have – men så kan vi jo bare importere dem. Måske dårligt for handelsbalancen.

Men hvad gør man ikke, når man gerne vil være “klassens duks”?

På mange måder ligner Den grønne Trepart en aftale, der skal fremvise handlekraft blandt politikere. I virkeligheden kan det let blive fugle på taget, fordi der er tiltag, som ikke er gennemarbejdet budgetmæssigt og handlingsmæssigt. En samling flotte ord, som vanskeligt lader sig realisere. Aftalen har ikke rod i gennemarbejdede budgetter. Enhver erhvervsorganisation ville nok starte med dem.

Det kan også undre, at man ikke er gået mere analytisk til værks og har vurderet eksisterende tiltag. Udledning af kvælstof til vore åer og fjorde et et kæmpe problem, og den rod er til dels fastslået. For det første har mange landmænd undladt følge eksisterende regler, forordninger og korrekte indrapporteringer. Blandt andet omfanget af de afgrøder efter høst, der skal hive kvælstof op af jorden. Dette tiltag har en del droppet. Det er en reel skandale, og der kunne man jo starte. Derudover er mange rensningsanlæg af ældre dato og kan slet ikke håndtere de mange nye indbyggere i forskellige byområder. Når det regner heftigt, sker der oversvømmelse i disse anlæg, og der slippes urenset spildevand ud i de indre farvande. Nogenlunde den problematik man havde i begyndelsen af 70èrne, da det var galt med iltsvind sidst, og hvor man begyndte at bygge effektiv spildevandsrensning.

Ved at tage fat på bestående forhold ville man være nået langt.

Men nu har man så valgt at løse cirklens kvadratur ved at inddrage klimaforhold, der heller ikke er tilstrækkeligt belyst – hvad udleder en ko af metan? Det ved reelt ingen. Lavbundsjorde udledninger af CO2 er også underbelyst. Dette har givet organisationer som Dansk Naturfredningsforening noget der ligner ”free run” til at få deres kæpheste og mærkesager gennemført.

Når man så betænker at dansk andel i klima-tiltag drukner i afrundingen, kan man undre sig over, at der ikke findes en samling af partier, der kan se meningen i at producere egne fødevarer med efterfølgende eksport – i stedet for at handicappe et hæderkronet og vigtigt erhverv.

Centrale punkter fra aftalen

1. Klima og biodiversitet:
   • Danmark indfører som det første land en CO2-afgift på landbrugsudledninger fra husdyr og kulstofrige jorde.
   • 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde skal udtages inden 2030, og 250.000 hektar ny skov skal etableres inden 2045.
2. Danmarks Grønne Arealfond:
   • Fonden skal støtte strategiske jordopkøb og omlægning til naturarealer, herunder vådområder og ekstensive landbrugsområder.
   • Afsat budget på 40 mia. kroner til at finansiere indsatsen.
3. Arealomlægning og lokal organisering:
   • Kommunerne skal udarbejde og implementere lokale omlægningsplaner for at opnå nationale klimamål.
   • Der etableres nye strukturer som kystvandråd og lokale styregrupper for at sikre forankring og implementering.
4. Naturbeskyttelse:
   • Målet er, at 20% af Danmarks landareal skal være beskyttet natur inden 2030.
   • Fem nye naturnationalparker skal etableres inden 2030.
5. Fremtidens landbrug:
   • Landbruget skal omstilles til at være mere bæredygtigt og arealeffektivt.
   • Fokus på teknologi og højt udbytte på mindre arealer for at sikre økonomisk bæredygtighed.
6. Vandmiljø:
   • Aftalen inkluderer et paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning skal reducere udledningen og forbedre vandmiljøet.
   • En bindende plan skal sikre opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv.
7. Styrkelse af natur og biodiversitet:
   • Støtteordninger for privat urørt skov og naturbeskyttelse skal sikre bedre levevilkår for truede arter.

Iboende konflikter i aftalen

Læses aftalen (Vedlagt i sin helhed) igennem, er der nogle modsat-rettede hensyn og iboende konflikter, som har stor betydning for, om gennemførelsen er mulig – som skitseret.

EU-regulering og national handling

Aftalen nævner, at Danmarks nationale regulering af landbruget skal være en trædesten for en fælles europæisk indsats, herunder via kvotehandel (ETS). Dog siges det samtidig, at en del af denne indsats kun kan lykkes, hvis EU implementerer tilsvarende løsninger. Dette skaber en afhængighed af EU’s handlinger, som Danmark ikke har fuld kontrol over​.

Økologisk landbrug vs. CO2-afgift

Økologisk landbrug fremhæves som en nøgle til den grønne omstilling, men det nævnes også, at økologiske producenter har færre teknologiske muligheder for at reducere deres CO2-aftryk sammenlignet med konventionelle producenter. Dette kan føre til et paradoks, hvor den fremhævede økologiske produktion bliver hårdere ramt af CO2e-afgiften.

Mål om biodiversitet og presset på landbrugsjord

Aftalen fastsætter et mål om, at mindst 20% af Danmarks landareal skal være beskyttet natur inden 2030, men anerkender samtidig, at over halvdelen af Danmarks areal er landbrugsjord, hvilket skaber et strukturelt pres på plads til biodiversitet. Dette kan skabe konflikt mellem målene om fødevareproduktion og beskyttelse af natur​.

Landbrugets økonomi og klimakrav

Mens aftalen fremhæver nødvendigheden af teknologiske investeringer for at nå klimamålene, nævnes det også, at mange landbrug allerede har foretaget betydelige investeringer i staldanlæg og anden infrastruktur, som ikke nødvendigvis er kompatible med nye klimakrav. Dette kan føre til økonomiske byrder for landmændene​.

Implementering og dokumentation af teknologier

Aftalen påpeger behovet for hurtig implementering af klimateknologier, men fremhæver også, at dokumentation af disse teknologiers effekter er tidskrævende og ofte mangler præcision. Denne tidsmæssige konflikt kan forsinke de ønskede reduktioner i CO2-udledning.

Plads til fødevareproduktion

Aftalen sikrer, at Danmark fortsat skal have en stærk og konkurrencedygtig fødevareproduktion. Men – med så stor en del af landarealet i brug til landbrug, er der risiko for, at ambitionen om 20% beskyttet natur kolliderer med behovet for landbrugsareal til fødevareproduktion og eksport. Der nævnes en forventning om, at mere robuste landbrugsarealer skal producere højere udbytte, men det kan være vanskeligt at kompensere for den jord, der tages ud af produktion.

Landmænds tilpasning

Mange landmænd skal omlægge marginaljord til natur, men dette sker ofte på frivillig basis med støtte. Hvis ikke der er tilstrækkelig økonomisk kompensation eller incitament, kan det skabe modstand mod biodiversitetsmålene.

Tidsrammen

Mål om at nå 20% beskyttet natur inden 2030 er ambitiøst, især fordi aftalen samtidig adresserer, at flere naturtyper og arter allerede er i tilbagegang. En hurtig omstilling kan blive udfordret af manglende ressourcer og lokal modstand.

Eksisterende investeringer

Mange landmænd har allerede investeret i dyrt udstyr og bygninger, som muligvis ikke er kompatible med nye klima- og miljøkrav. For eksempel kræver CO2-afgiften, at landmænd reducerer udledninger, men nogle af disse løsninger, som f.eks. biogasanlæg eller avanceret foderteknologi, kan kræve yderligere investeringer. Landmænd, der allerede har lånt til eksisterende investeringer, kan have sværere ved at optage nye lån til klimavenlige tiltag.

Balancen mellem økonomisk og miljømæssig bæredygtighed

Aftalen forudsætter, at teknologiske løsninger og omlægning af lavproduktive arealer vil sikre landbrugets fortsatte økonomiske levedygtighed. Dog er det ikke klart, om de forventede produktivitetsgevinster på robuste jorder kan opveje tabene fra marginaljord, der omlægges til natur. CO2-afgiften kan presse de økonomiske rammer yderligere for mindre og mellemstore landbrug, der ikke har adgang til ressourcer til omstilling.

Markedsvilkår

Konkurrence fra andre lande uden lignende klimakrav kan gøre det sværere for danske landmænd at fastholde deres markedsandele, især på eksportmarkeder.

• Aftalen indeholder støtteordninger som kompensation for jordudtag og tilskud til skovrejsning, men det er uklart, om disse midler vil være tilstrækkelige til at dække landmændenes omkostninger.
• Det fremhæves, at teknologisk innovation og forskning skal spille en central rolle, men dette kræver tid og yderligere finansiering, som ikke er direkte specificeret i aftalen.

Voldsomt forøget bureaukrati

Aftale om et Grønt Danmark” kræver oprettelsen og udvidelsen af flere udvalg, fora og konsulenter for at understøtte dens implementering. Her er en oversigt:

Nye udvalg og fora

1. Politisk Forum for Arealudtag
   • Sammensat af repræsentanter fra regeringen, KL, Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforening.
   • Ansvar: Følge fremdrift i omlægningsplanerne og fjerne barrierer for arealomlægning.
2. Nationale Vandoplandsstyregrupper
   • Videreudvikling af de eksisterende 23 vandoplandsstyregrupper.
   • Ansvar: Planlægge og implementere lokale arealbaserede omlægninger i hovedvandoplandene.
3. Kystvandråd
   • Antal: Udvides fra de nuværende fire til potentielt 18 råd.
   • Ansvar: Lokale analyser og identifikation af virkemidler for kystvandmiljøet, som fx muslinger og ålegræs.
4. National Styregruppe
   • Ansvar: Overvåge nationale fremdrift og rapportere på lokale initiativer og barrierer.
5. National Taskforce
   • Ansvar: Fjerne nationale barrierer og adressere tværgående problemstillinger.
6. Konsulenter

• • Rolle udvides og budget forøges frem mod 2027.
  • Ansvar: Rådgivning til lodsejere, facilitering af større udtagningsprojekter og koordinering med lokale og nationale aktører.

Danmarks Grønne Arealfond

Paraplyorganisation for statslige aktiviteter som jordopkøb, lavbundsprojekter, skovrejsning mv. Derudover understøttes arbejdet af en række midler og ressourcer, herunder en samlet økonomisk ramme til konsulenter, støtteordninger og lokal implementering.

Sammenfattende er en ting sikkert: “Aftale om et Grønt Danmark” vil være et utroligt dyrt projekt og der er mange variable, som ikke er belyst. Så skal vi nok høre: “Vi kører mens vi lægger skinnerne”, men det er ikke ansvarligt i et tiltag, hvor der skal eksporteres mindre og importeres mere – vi skal jo have mad på bordet! Klimatiltag: Det har ingen betydning – vi styrer ikke.

Rene indre farvande: Det kan vi styre og der må vægten lægges i dette projekt, der næppe er gennemførligt i sin helhed.

aftale-om-et-groent-danmark