Det franske præsidentvalg. Der er behov for reformer på arbejdsmarkedet…

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Analyse af Mads Lundby Hansen, cheføkonom CEPOS

Min vurdering er, at det er arbejdsmarkedet, der er hovednøglen til at få øget velstanden i Frankrig. Frankrig er nemlig det land ud af 37 OECD-lande, der arbejder næstfærrest timer pr. indbygger. Kun Tyrkiet klarer sig dårligere. Ledigheden er høj (særlig for de unge), og franske mænd har den 6. laveste gennemsnitlige tilbagetrækningsalder (knap 61 år) blandt 38 OECD-lande

Når jeg betragter den franske økonomi i dag, så falder tankerne tilbage på dansk økonomi i 1993 før Nyrup gik i gang med sine reformer af bl.a. dagpengesystem og skattesystem. Dengang var der også et stort potentiale for at øge beskæftigelsen markant. Vi havde historisk høj ledighed og høj ungdomsarbejdsløshed, ligesom man kunne gå på efterløn allerede som 60-årig. I perioden 1993-2001 steg beskæftigelsen med 9 pct., og de samlede arbejdstimer med 11 pct. bl.a. som følge af Nyrups reformer. Hvis Frankrig skal opleve en tilsvarende udvikling de kommende år, er der behov for betydelige reformer af bl.a. pensionsalderen, arbejdsmarkedet og skattesystemet.

Blandt de lavthængende reformfrugter er dels en reduktion i marginalskatten, bl.a. for de lavtlønnede. Frankrig har en marginalskat for de lavtlønnede på 65 pct. Danmark har en marginalskat på 39 pct. Det er fuldkommen absurd, at en lavtlønnet skal betale to tredjedele af en ekstra arbejdstime til staten. Det virker selvfølgelig som et dræn for arbejdsindsatsen. Da Macron overtog præsidentposten i 2017 var marginalskatten for lavtlønnede knap 5 pct.point højere, men den er stadig alt alt for høj. Det er forståeligt at en bevægelse som ”De gule veste” er opstået. Det er jo svært som lavtlønnet at arbejde sig til en bedre tilværelse. Også for gennemsnitslønnede er marginalskatten meget høj på 58 pct., mens den i Danmark er på 42 pct. For højtlønnede ligger marginalskatten i Frankrig på 59 pct., og i Danmark på 56 pct. Der er i den grad brug for en omfattende skattereform i Frankrig, der letter skatten på den sidst tjente krone markant.

En anden lavthængende reformfrugt er pensionsalderen. Macron opererer med en forhøjelse af pensionsalderen fra 62 til 65 år. Det er helt oplagt. Franskmændene lever længere tid end danskere i gennemsnit, men pensionsalderen i Danmark er betydeligt højere. I Danmark er pensionsalderen på 67 år.

Derudover er der behov for reformer af det dårligt fungerende arbejdsmarked. I mange tilfælde er det dyrt og besværligt at afskedige medarbejdere. Det indebærer dels, at virksomheder er varsomme med at tage nye medarbejdere ind (herunder de unge), og det indebærer også, at virksomheder “holder” på medarbejdere, som egentlig ikke passer så godt ind i virksomheden.  Ungdomsarbejdsløsheden udgør 19 pct. i Frankrig. Derfor bør afskedigelsesreglerne liberaliseres markant, så det bliver mindre risikabelt og dermed mere attraktivt at ansætte medarbejdere.

Klik HER eller på billede for at se den fulde liste

 

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?