[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Det offentlige holder de frie plejehjem nede
Kommunerne har pligt til at betale, hvis borgerne vælger at bo på privat plejehjem. Til gengæld kan betalingens størrelse manipuleres ned.
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Når en borger meddeler sin kommune, at han eller hun ønsker at flytte til et privat plejehjem, skal kommunen bruge ”vejledningen for afregning af friplejeboligleverandører” for at beregne, hvor stort et beløb der skal følge med borgeren. Vejledningen burde sikre, at beløbet blev ensartet fra kommune til kommune og at beregningsgrundlaget var det samme. Men det er langtfra tilfældet.
Det viser en analyse af området, brancheorganisationen Dansk Erhverv har bestilt, og som konsulenthuset EY har udført. EY fastslår:
”Den samlede omkostning er alfa og omega for privatejede friplejehjem… Det er det samlede beløb, der afgør, om der kan være økonomi i at bygge og drive et privatejet plejehjem.”
Men hvor stort dette beløb er, står ikke til at vide på forhånd. Nok er der en ”Vejledning for afregning af friplejeboligleverandører”, som skal bruges, når prisen per døgn for en beboer skal udregnes, men analysen viser, at den bliver fortolket vidt forskelligt fra kommune til den næste.
”Ofte følger omkostningsberegningen ikke strukturen i ”Vejledning for afregning af friplejeboligleverandører,” konstaterer EY.
Analysen fokuserer på seks kommuner – Brønderslev, Odense, Aarhus, Aalborg, Ringkøbing-Skjern og Guldborgsund Kommuner.
Allerede ved det materiale, EY har fået via aktindsigt, dukker forskellene op:
”Der er stor variation i det indkomne materiale fra de seks undersøgte kommuner. Nogle kommuner har leveret et mere overordnet beregningsgrundlag i PDF- og/eller Word-format, mens andre har leveret et detaljeret beregningsgrundlag i Excel-format. Detaljeringsgraden er derfor meget varierende, således at nogle kommuner kun medtager få, overordnede budgetposter og/eller regnskabsposter, mens andre inddrager flere, mere udspecificerede poster,” fremgår det.
I analysen er svarene fra de enkelte kommuner anonymiseret.
Beregninger gør det svært
Umiddelbart kan det være svært at se, hvorfor kommunerne udregner så forskelligt, da størstedelen af kommunerne ikke har bygget nye plejecentre eller servicearealer i flere år.
Det skal holdes op imod, at store generationer i den danske befolkning nærmer sig en alder, hvor livet på et plejehjem kan komme på tale. Der bliver brug for flere pladser, end der er i dag.
Men det faktum, at der ikke er bygget offentlige plejehjem i en årrække, kan være en hindring for, om der overhovedet bliver bygget flere af de private:
”Ved at anvende forrentning og afskrivning på ældre bygningsmasser vil der i taksterne indgå meget lave omkostninger, som ikke er realistiske i forhold til, hvad friplejeleverandørerne kan bygge et plejecenter til,” hedder det i rapporten.
Det gælder også, når det kommer til beregningerne af, hvad det koster at drive et plejehjem op til en rimelig standard for de ældre beboere:
”Der er stor variation blandt kommunerne i forhold til, hvor mange og hvilke vedligeholdelsesudgifter de medregner, hvorfor også den samlede udgift til reparation og vedligehold varierer meget. Generelt har alle kommuner på nær én afsat et relativt lavt beløb til reparation og vedligehold …”
Hvor mange bor på et plejehjem og hvor længe
Et ganske konkret eksempel, som analysen peger på, er belægningen på et plejehjem – altså hvor mange beboere der er i alt, og hvor længe de bliver boende. EY finder nogle af kommunernes udregninger noget besynderlige:
”To af kommunerne angiver en belægningsgrad på 100 %, mens de øvrige kommuner angiver en belægningsgrad på mellem 90 og 98 %. Ved at regne med en takst på 100 % bliver den samlede takst, som friplejehjemmet tilbydes af kommunen, lavere.”
Belægningsgraden, som den kaldes, har forholdsvis stor indflydelse på den samlede takstberegning til friplejehjemmet. EY laver regnestykket og skriver, at den kan være med til at afgøre, om der per år kommer op til 18.250 kr. mindre i betaling fra kommunen.
Fuldt hus året rundt?
EY skriver: ”Det virker på den baggrund ikke realistisk med en belægningsgrad på 100 %, da det vil betyde, at samtlige pladser på samtlige plejecentre i en kommune vil være fyldt ud 365 dage om året. Her tages der således ikke højde for den overgangsperiode, som finder sted, fra en borger går bort, til en ny borger flytter ind. Der vil typisk gå et par dage, før værelset overtages af en ny beboer, hvorfor en belægningsgrad på 100 % forekommer urealistisk.”
Der bliver peget på en del andre vigtige forhold, der skal med i beregninger, hvis det endelige regnestykke skal gå op. Som Indblik.net tidligere har beskrevet, kan det eksempelvis være hvilke udgifter, kommunen selv har til administration på et af sine hjem for de ældre.
En ansat hos en af de større aktører, som arbejder på at skabe flere private plejehjem, men som ønsker at være anonym af hensyn til kunderne – kommunerne – siger det kort:
”Vejledningen er groft sagt ubrugelig, og der er kommuner, der regner takster ud, som er så lave, at vi ikke kan og vil drive et plejehjem, hvis det skal udbyde en service, der er anstændig for beboerne.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8840 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 8881″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 9014″][/vc_column][/vc_row]
