Nogle gange er verden for kompleks til at kunne rummes i to serier af hændelser, som sammenlignes – statistisk set. Derfor vil den frie forskning udfordre gængse antagelser og teorier – kun på den måde bliver vi klogere. Sådan er vi kommet videre i tidens løb og sådan må det også være med tidens store emne: Klima! Vi må altid være parate til at inddrage ny forskning og lade det få indflydelse på afledte handlinger.

Her er et stort stykke arbejde, der ikke er spor let at gå til. Vi har samlet nogle få punkter og forskernes konklusion, og så kan man ellers dykke ned i artiklen, som vi henviser til – og den omfattende samling af referencer.

Gennemgang af, hvad artiklen handler om:

I denne artikel foretages en revision af data vedrørende temperaturvariationer i fortiden samt mulige årsager til disse variationer. Det demonstreres, at standard klimamodeller afvises af de data, der kan aflæses via globale temperaturer i fortiden.

Introduktion: Observationer af temperaturen over de seneste to århundreder viser en stigende tendens. Dog er det stadig vanskeligt at fastslå, hvor meget af denne ændring, der kan tilskrives stigende menneskeskabte udledninger af kuldioxid og andre drivhusgasser.

Tilgængelige data: Der benyttes data fra iskerner, træringe og sø-sedimenter for at rekonstruere klimaet over de sidste to millioner år. Dette giver en indsigt i fortidens temperaturer og CO2-niveauer.

Nøglekilder til temperaturvariationer: Faktorer som solens energi, havene og skydannelsen er vitale komponenter, der bidrager til temperaturvariationerne på vores planet.

Global klimamodel-gennemgang: Klimamodeller er omfattende repræsentationer af jordens klimasystem, der kan anvendes til at analysere og simulere klimavariationer under forskellige forhold.

Hvor godt forudsiger klimamodeller tidligere temperaturer? Det er vigtigt at overveje, hvordan GCM’er anskuer globale temperaturer over tid og i hvor høj grad de kan rekonstruere historiske temperaturer præcist.

Statistisk tidsserieanalyse: Den statistiske analyse, der anvendes i denne undersøgelse, afbilder temperaturen som realiseringer fra en statistisk model.

Empiriske resultater fra statistisk tidsserieanalyse: De statistiske egenskaber ved globale temperaturkonstruktioner kan variere over tid på en ikke kendt måde.

Ekstreme temperaturværdier: I analysen bliver ekstreme temperaturværdier også undersøgt for at bestemme sandsynligheden for deres forekomst.

Afsluttende bemærkninger: I denne artikel er gennemgået data om klima og temperaturer i fortiden. Der opsummeres nylige arbejder om statistiske analyser af globale klimamodeller.

Der er gennemført en eksaminering af klimamodellernes værktøjskasse og opmærksomheden er rettet mod disses præstationer og begrænsninger – en systematisk undersøgelse af modellernes verden.

Modellerne optræder som enheder, der stræber efter at afkode og fremføre tidens gang, men de står også overfor kritikernes nøje bedømmelse i form af virkelighedens komplekse og flertydige data.

Er deres forestilling troværdig, eller er der dissonans i deres repræsentation af klimaets forløb? Dette er den kritiske evaluering, for at global klimaforståelse kan fortsætte med forøget klarhed og præcision.

Forskernes konklusion

I denne artikel har vi gennemgået data om klima og temperaturer i fortiden og fastslået, at der har været store (ikke-stationære) temperatursvingninger som følge af naturlige årsager. Dernæst har vi opsummeret nylige arbejder om statistiske analyser af GCM’ernes evne til at spore historiske temperaturdata. Disse studier har vist, at tidsserier for forskellen mellem den globale temperatur og den tilsvarende tilbageberegning fra GCM’erne er ikke-stationær. Således rejser disse studier alvorlige tvivl om, hvorvidt GCM’erne er i stand til at skelne naturlige variationer i temperaturer fra variationer forårsaget af menneskeskabte udslip af CO2.
Derefter har vi opdateret den statistiske tidsserieanalyse af Dagsvik et al. (2020) baseret på observerede temperaturserier registreret i de sidste 200 år og længere tilbage i tiden. På trods af lange tendenser og cykler i disse temperaturserier, har vi fundet, at hypotesen om stationaritet ikke blev afvist, bortset fra i nogle få tilfælde. Disse resultater er derfor i overensstemmelse med de resultater, der er opnået af Dagsvik et al. (2020). Med andre ord indebærer resultaterne, at effekten af menneskeskabte CO2-udslip ikke synes at være tilstrækkeligt stærk til at forårsage systematiske ændringer i mønsteret af temperatursvingninger. Dermed indikerer vores analyse, at det med det nuværende kendskabsniveau, synes umuligt at bestemme, hvor meget af temperaturstigningen der skyldes udslip af CO2.

**********

Artiklen:

John K. Dagsvik and Sigmund H. Moen

To what extent are temperature levels
changing due to greenhouse gas
emissions?