Diktafonens lethed præger Lars Tvedes bog

Lars Tvedes aktuelle bog handler om hans personlige erfaringer som succesrig børsspekulant, men mangler den grundighed og analyse, som findes i hans foregående bøger.
Foto: Politikens Forlag
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Diktafonens lethed præger Lars Tvedes bog

Lars Tvedes aktuelle bog handler om hans personlige erfaringer som succesrig børsspekulant, men mangler den grundighed og analyse, som findes i hans foregående bøger.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/4″][vc_single_image image=”2335″ img_size=”200×40″][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Jeg er begejstret, hver gang der kommer en ny Lars Tvede-bog. Jeg har læst de tre seneste, ’Det kreative samfund’, ’Gåsen med de gyldne æg’ og ’Supertrends’ med stor fornøjelse og anmeldt sidstnævnte her på Indblik.net. Alle bøger er fyldt med fakta, grundig argumentation, de lange linjer, og det gode budskab, at menneskets kreativitet vil overvinde de kriser, der opstår. Det gør den nemlig altid.
Så udkommer imidlertid ’Bobler, bullshit og børsfest’ – som efter min opfattelse ikke lever op til sine forgængere, måske fordi jeg forventede noget andet end det, bogen giver.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][vc_single_image image=”10280″ img_size=”346×517″][vc_column_text]Lars Tvedes ’Bobler, Bullshit og Børsfest’ er udkommet 21. oktober på Politikens Forlag. [/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]Lars Tvede fortæller selv i bogens indledning, at han blev kontaktet af forlaget med idéen om en opfølger af bøger som ’Kriser krak og kaviar’, men afviste, fordi han ikke mente at have tid. Så fandt han ud af, at der er et program på Word, som omsætter diktat til tekst. Det vil sige, man kunne snakke, ikke skrive, og det tager langt mindre tid. Og hvad kan man snakke om, som ikke kræver omfattende research: Sig selv.
Derfor er Lars Tvedes nye bog om bobler, bullshit og børsfest, en fortælling om ham selv og hans personlige erfaringer som børshandler. Det er meget underholdende, og man kommer vidt omkring, for Lars Tvede har selv været i markedet i rigtig mange år, og han har oplevet de op- og nedgange, som er selve markedets væsen.
Senest solgte han alle sine aktier, lige inden markedet vendte som følge af coronakrisen, og købte aktierne tilbage, da priserne var faldet. Det er sådan man gør, når man er gjort af det stof, spekulanter skal være gjort af.  Det kommer han også ind på i sin bog.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Skal man selv styre sine investeringer, handler det først og fremmest om at have is i maven – at kontrollere sig krybdyrhjerne, som Lars Tvede skriver. Krybdyrhjernen er bange og går i panik (firbenet smider halen), når der sker uventede ting – f.eks. at aktiekurserne begynder at rasle ned.
I denne situation handler det om at kunne spørge sig selv om hver enkelt investering: Hvis ikke jeg havde denne aktie i dag, ville jeg så købe den? Hvis svaret er ja, skal man beholde den.
Bogen er først og fremmest en fortælling om de erfaringer, Lars Tvede selv har gjort som succesfuld investor og den metodik, han anvender. Der er også henvisninger til de bøger, som han selv har lært af at læse. Lars Tvede fortæller, at han bruger 3 timer hver dag på at læse – ikke nyheder, men artikler, som fortæller om længere trends i økonomien og den teknologiske udvikling.
Ved at se på udviklingen over tid, viser det sig, at der stort set er bristede aktiebobler hvert tiende år, og det er nyttig viden, når man planlægger sine investeringer. Der er en gennemgang af alt det, man kan investere i – og gode råd til, hvad man skal lade være med.
Gad vide, hvor mange der findes af Lars Tvedes slags – altså mennesker, som selv investerer store formuer.  Det er jo sådan nogle, som kan få direkte glæde af bogen. Men på den anden side: De ved formentlig det meste i forvejen. For os andre er det god og hyggelig underholdning, og vi bliver nok klædt bedre på til at diskutere investeringer med vores bank.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2312″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2470″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4991″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?