Dollaren vil snart tage det største slag vi historisk har været vidne til

Vi har alle fornemmelsen af, at den økonomiske situation i vesten er presset med den højeste inflation i årtier. Men vi er faktisk endnu mere pressede… Få hele overblikket her.
Closeup Benjamin Franklin face on USD banknote with stock market chart graph for currency exchange and global trade forex concept.
Hør artikel

Der er udsigt til at ske noget enormt vigtigt, som de vestlige medier ikke har råbt særligt højt om…

For at forstå hvorfor den amerikanske dollar står overfor et massivt kollaps, er det vigtigt at forstå årsagerne til, at den amerikanske dollar siden efter anden verdenskrig har opretholdt sin status som den mest anvendte verdensreservevaluta – og dermed har opretholdt sin værdi – igennem årene. Med andre ord handler det om, hvordan USA har opretholdt tilliden til dollaren som valuta. Det er her vigtigt at forstå, at jo mere tillid omverdenen har til en valuta, desto stærke vil valutaen være.

Dollarens historie som verdensvaluta

Vi skal tilbage til 1944, hvor 44 lande samarbejdede om at indføre Bretton Woods-systemet, der skulle gøre den amerikanske dollar til den officielle verdensvaluta. Hensigten med samarbejdet var at undgå gentagelse af 1930’ernes finansielle kriser og voldsomt svingende valutakurser. For at undgå de voldsomme udsving i valutakurser, blev det opkrævet, at landende skulle binde deres valutaer så de blev direkte konvertible til den amerikanske dollar. For at sikre stabiliteten af dollaren som fællesnævner for alle de andre valutaer, valgte man at gøre dollaren direkte konvertibel til guld, da man anså det som en pålidelig opbakning af dollaren og dermed alle de andre valutaer.

Tilliden til denne kobling fungerede i mange år, men blev opløst i 1971 hvor præsident De Gaulle af Frankrig pointerede, at USA printede flere penge, end de havde i guldreserver – blandt andet for at finansiere de massive omkostninger forbundet med Vietnam-krigen.

Kort tid efter valgte den daværende amerikanske præsident Nixon officielt at afkoble dollaren – og dermed de andre valutaer – fra guldstandarterne, hvilket tillod USA at printe endeløse mængder af amerikanske dollars, og dermed finansiere den krig de førte.

USA og Saudi-Arabien

I 1974 står USA så i en situation, hvor de gennem tre år har printet store mængder af dollars, uden at valutaen er bakket op på nogen stabil sikring af dens fremtidige værdi. USA skulle derfor omgående finde et andet middel end guld, som kunne sikre omverdens fremtidige efterspørgsel og tillid til dollaren. Her så USA et gyldent snit til at lade dette blive et middel, som er en nødvendighed, der oplever konstant efterspørgsel verden over – nemlig olie.

Det gjorde de ved at indføre en aftale med Saudi-Arabien – verdens andet mest olieproducerende land efter dem selv. Aftalen, som kaldes petro-dollar-ordningen, lyder på, at USA, med deres massivt styrkede militær, skal sikre militær beskyttelse af Saudi Arabien, under den forudsætning at Saudi-Arabien kun må sælge deres olie i amerikanske dollars.

Det betyder altså, at alle lande – uanset valuta – er nødt til at opkøbe amerikanske dollars, før de kan købe olie. Dette samarbejde har altså lige siden 1974 sikret den konstante efterspørgsel på amerikanske dollars, og dermed opretholdt dollarens værdi og status som verdensreservevalutaen.

Saudi Arabien har gennem lang tid været dybt afhængig af USA’s militære beskyttelse, bl.a. til at finansiere landets borgerkrig mod Syrien. Ifølge Stockholm International Peace Research Institutevar Saudi-Arabien den største modtager af amerikanske våbenoverførsler i 2016-2020 og tegnede sig for 24 procent af USA’s våbeneksport. Og lige så afhængige er USA af, at hovedparten af verdens olie kun sælges i dollars.

Petro-dollar-ordningen bliver nu alvorligt udfordret

Men dette samarbejde, har ikke udsigt til at vare for evigt, og er på det seneste blevet sat på en prøve. Meget tyder nemlig på, at Saudi Arabien gerne gradvist vil gøre sig uafhængig af den amerikanske militærstøtte, og i det øjeblik kan samarbejdet i værste fald falde til jorden.

Det startede da Saudi Arabiens forsvarsminister Khalid bin Salman i august 2021 underskrev en aftale om et militært samarbejde med Rusland, efter at have bemærket, at Rusland har mange gode våbensystemer, der har “vist sig godt i Syrien”.

Og så sent som den 9. december kom en ny nyhed frem, som truer petro-dollar-ordningen endnu mere. Kina har nemlig også underskrevet en kontrakt med Saudi Arabien om et ”omfattende strategisk samarbejde”, og ifølge en Wall Street Journal-rapport har de to lande har været i forhandlinger om, at Saudi Arabien skulle prissætte en del af dets oliesalg til Kina i den kinesiske valuta Yuan. Ifølge CNN mener flere kilder, at Saudiarabisk oliesalg i Yuan allerede foregår, men at hverken Kineserne eller Saudiaraberne ønsker at det skal frem i offentligheden.

Ruslands samarbejde med Kina og BRICS-landene

Som en del af vestens sanktioner mod Rusland, valgte EU at udelukke russiske banke fra SWIFT-systemet, med hensigten om at lave en blokade for russisk import, eksport og pengetransaktioner. Noget tyder på, at denne sanktion har provokeret et massivt modsvar fra landende udenfor vesten, hvor især den amerikanske dollar vil blive ramt.

For lige siden vi i vesten begyndte på vores sanktioner imod Rusland, er et samarbejde mellem Rusland og Kina dag for dag blevet konstant stærkere, og i August kunne Rusland og Kina officielt annoncere, at de ikke blot er i gang med at udvikle et alternativ til SWIFT-systemet, men at de i samarbejde med BRICS-landende arbejder på at lave deres egen ”nye globale reservevaluta”.

Meget vidner om, at denne globale valuta vil blive baseret på ædelmetaller såsom guld, sølv, uranium, nikkel og kobber. Landene er nemlig godt i gang med at binde deres formuer til mineraler. Se bare hvordan Rusland har oplagret guld over de seneste 20 år, hvor Ruslands guldreserver nærmest er syvdoblet, så de i dag ligger på omkring 2300 tons – for at sætte det i perspektiv, har det en værdi på omkring 983 milliarder danske kroner. Alt imens USA i samme periode har printet flere og flere dollars og øget deres i forvejen enorme gæld.

Læg dertil, at det blot for to måneder siden kom ud, at de største opkøbere af amerikanske statsobligationer – hvor Kina og Japan er de absolut største – har flygtet og solgt ud af deres amerikanske statsobligationer i massive mængder.

Så hvis Kina og Ruslands nye valuta bliver baseret på guld, vil den have en kæmpe fordel på stabilitetsparameteret ift. dollaren, som ligesom de fleste vestlige valutaer blot er en FIAT-valuta, hvilket betyder, at den ikke er bakket op på andet omverdenens tillid til dens værdi. Som nævnt er det Petro-dollar-ordningen, der sikrer omverdenens tillid og efterspørgsel til dollaren – og som følge af Ruslands og Kinas nye samarbejdsaftaler med Saudi-Arabien, er petro-dollar-ordningen nu mere truet end nogensinde.

Konklusion

Når Saudi-Arabien indgår i et militært samarbejde med Rusland, tyder det på, at de forsøger at gøre sig uafhængige af den amerikanske militærbeskyttelse, hvilket vil kunne åbne muligheden for at sælge deres olie i andre valutaer end den amerikanske dollar. Efter at Kina for nyligt også er indgået i et strategisk samarbejde med Saudi-Arabien, er Saudi-Arabien officielt åbne for ideen om at prissætte en del af olien udenom dollaren, og muligvis foregår salget allerede. Derfor virker det meget belejligt, at det er Kina og Rusland som er i gang med at udvikle en ny verdensreservevaluta, der med stor sandsynlighed bliver baseret på ædelmetaller fremfor tillid, nu hvor det netop er de to lande, der er indgået i samarbejder med Saudi-Arabien, som direkte truer hele fundamentet for tilliden til dollaren. Lige så belejligt er det, at Rusland har syvdoblet deres guldreserver over de seneste 20 år, og derfor virker mere klar end nogensinde til at lave en ny guldbaseret valuta. Den store flugt fra amerikanske statsobligationer vidner om, at tilliden til USA, og dermed også til dollaren, er ved at smuldre, så det er svært at se, hvordan USA kan vedligeholde tilliden og efterspørgslen til dollaren, nu hvor petro-dollar-ordningen samtidig er alvorligt truet. Så hvis Kina og Rusland rent faktisk gør deres nye valuta mineralbaseret, vil den have et kæmpe potentiale – ikke bare til at erstatte dollarens position som verdensreservevaluta, men samtidig vil den kunne nedsænke dollarens værdi mere drastisk, end vi historisk set har været vidne til. Spørgsmålet er så, om Vesten er klar til at tage et sådant slag og give køb på den enorme magt, som det indebærer at besside verdensreservevalutaen – en magt USA har besiddet siden 1944.se

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?