Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen. Læs mere her.

Det var ikke ”entydigt” i strid med DR’s egne regler, at journalist Jakob Andresen lavede journalistisk research i radiosag, trods han var kæreste med Radio Louds kommunikationschef og vakte forundring i Borgerretsfonden.

Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net

Det får ikke konsekvenser for DR’s nyhedsjournalist Jakob Andresen, at han gennem flere måneder – og fra sin DR-mail – researchede på Borgerretsfondens økonomiske støtte til Radio24Syvs planlagte retssag mod Radio- og tv-nævnet. Det er heller ikke problematisk, at han over for en central kilde hemmeligholdt sit forhold til Radio Louds kommunikationschef Anne Bennike.

Det er konklusionen i et kortfattet skriftligt svar, som Indblik.net har modtaget fra DR Nyheders ledende redaktionschef Mads Vesterby Damm, efter at vi i tirsdags stillede en række spørgsmål. Sagen afstedkom en brugerklage over Jakob Andresen og er da heller ikke gået upåagtet hen, forsikrer redaktionschefen.

”Jeg har drøftet sagen indgående med journalisten. De drøftelser holder vi internt i DR,” skriver Mads Vesterby Damm i svaret til Indblik.net og uddyber om sin afgørelse:

”Det er en sag med mange nuancer, heraf nogle i gråzonen. Der er ikke et entydigt sammenfald mellem journalistens interesse for retssagen og vedkommendes kærestes ansættelse hos Radio Loud, og han har ikke entydigt handlet i strid med DR’s etiske retningslinjer.”

Dermed er sagen efter alt at dømme lukket i regi af Danmarks Radio, og der er ikke meget, der tyder på, at sagen om Jakob Andresens påståede inhabilitet tildeles yderligere opmærksomhed fra den side.

Fortiede kæresteforhold for central kilde

Jakob Andresens energiske forsvar for Radio Loud er velkendt blandt deltagerne i debatten og er kommet til udtryk gennem meningstilkendegivelser om Radio24Syvs protester og efterfølgende juridiske krampetrækninger. Det meste af aktiviteten er foregået på Jakob Andresens egen Twitter-profil, hvor tilhørsforholdet til DR dog er tydeligt deklareret.

DR-journalistens personlige sympatier ville dog næppe have givet anledning til andet end et par løftede øjenbryn, hvis ikke han også havde demonstreret en indgående journalistisk interesse for sagen. Den blev tilsyneladende vakt, da Borgerretsfonden i november 2019 bebudede, at man ville stille tre millioner kroner til rådighed for ejerne bag Radio24Syv. Pengene skulle bruges på en retssag mod Radio- og tv-nævnet i kølvandet på stationens kuldsejlede DAB-ansøgning, som, ifølge PeopleGroup Five, ikke var blevet behandlet efter forskrifterne.

Borgerretsfondens udmelding kickstartede en længere personlig research, der blandt andet gav udslag i flere Twitter-henvendelser og interviewforespørgsler til Borgerretsfondens formand, Hanne Marie Motzfeldt, som ad flere omgange måtte minde Jakob Andresen om, at professionelle forespørgsler skulle gå ad de rette kanaler.

Undren og løftede øjenbryn blev til regulær forargelse, da det siden kom frem, at Jakob Andresen overfor netop Motzfeldt skriftligt afviste at have personlige eller økonomiske interesser i sagen om fondens økonomiske støtte til Radio24Syv, selvom han altså dannede – og fortsat danner – par med førnævnte Anne Bennike.

Troede, at han var en internet-trold

Kontakten med Jakob Andresen, der altså startede på Twitter, var i det hele taget en mærkværdig oplevelse, fortæller Hanne Marie Motzfeldt.
”Jeg synes, det virker lidt sært, at han ikke fortalte om sin kæreste, når jeg nu direkte spurgte – endda skriftligt – efter, om han havde personlige interesser i sagen. Altså, ja, jeg kan da godt se, at jeg ikke spurgte helt konkret: ’Er din kærestes ansættelse i fare?’ Alligevel: Det virker som skæg og blå briller og konspirations-mystisk at holde det det skjult, når der faktisk bare blev spurgt ærligt, direkte og ligeud. Hvad skulle det have gjort af forskel for ham at fortælle det?” reflekterer Hanne Marie Motzfeldt.

Jakob Andresens optræden var så aparte, at Hanne Marie Motzfeldt for en stund var i tvivl om, hvorvidt han i det hele taget repræsenterede DR. Derfor indvilligede hun alene i at stille op til interview med DR, på betingelse af at man sendte en anden journalist:

”At mit spørgsmål blandt andet skyldtes, at jeg og andre på det tidspunkt tænkte, at hans opførsel mere mindede om en af de mere bimse internet-trolde end en seriøs journalist fra Danmarks Radio, synes jeg, er et andet spørgsmål. Det var også derfor, jeg spurgte efter at få det sendt et andet sted hen i DR – det kunne jo være, at han ikke fandtes. Hvad ved jeg? Det er ret nemt at lave falske profiler og mails. Og han virkede altså både ret underlig og med en besynderlig sprogbrug, der ikke rigtig stemte. Forstå mig ret, han oplyste jo ikke at komme fra en engelsk formiddagsavis – men fra Danmarks Radio, der sidst jeg tjekkede er en offentlig myndighed og de ansatte dermed retligt set underlagt god forvaltningsskik, vandelskrav, sandhedspligt osv.”

Fravær af konkrete svar fra DR
Indblik.net stillede på baggrund af klagen såvel som Hanne Marie Motzfeldts kommentarer om forløbet Mads Vesterby Damm en række konkrete spørgsmål, som dog ikke er besvaret i den kortfattede mail, han har sendt tilbage.

Blandt andet ville vi gerne have haft svar på, om det er i overensstemmelse med DR’s etiske retningslinjer for habilitet, at man som DR-journalist arbejder på sager, som afhængigt af udfaldet kan få konsekvenser for ens kærestes ansættelsesforhold. Tilsvarende ville vi gerne have haft svar på, om det er i overensstemmelse med virkeligheden og det etiske regelsæt, at Jakob Andresen direkte adspurgt svarer afkræftende på Hanne Marie Motzfeldts spørgsmål til eventuelle personlige og økonomiske interesser.

Endelig fremsendte Indblik.net spørgsmål til, hvorvidt reglerne om habilitet alene tages i betragtning i sager, som er prioriterede historier på DR – altså om inhabilitet ikke er en bekymring, så længe researchen ikke udmønter sig i artikler eller indslag.

Svarene har vi stadig til gode.

”Som jeg tidligere har oplyst, har sagen om Borgerretsfonden og Radio- og tv-nævnet ikke været en historie, som DR Nyheder har prioriteret højt. F.eks. har dr.dk alene beskrevet sagen tre gange det seneste år, hvoraf to af omtalerne har været Ritzau-telegrammer,” skriver Mads Vesterby Damm.