Det nye DR: Slut med at konkurrere med private

Danmarks Radios nye service-kontrakt adskiller sig på flere afgørende områder fra den hidtidige praksis.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

DRs nye rolle: Skal ikke længere sende til alle, og må ikke konkurrere med private

Danmarks Radios nye service-kontrakt adskiller sig på flere afgørende områder fra den hidtidige praksis.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
1. DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere. DR skal derfor IKKE sende til alle.
2. DR må i indhold og distribution IKKE konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service formål. Det betyder bl.a., at dybergående baggrundsartikler på nettet ikke længere er tilladt. Det skal den private presse klare.
3. DR skal ifølge aftalen IKKE levere underholdning.
Generelt hedder det: DR skal styrke sit tilbud vedrørende kulturelle, demokratiske og historiske grundværdier i det danske samfund, heruder en tydelig formidling af den danske kultur og den danske kulturarv. Det skal i DRs programflader og platforme være tydeligt, at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen.
Samtidig får institutionen sit budget reduceret med 20 pct. over de næste fem år. Men der er stadig over 3 milliarder kroner om året til at lave tv og radio for.
Public Service aftalen er usædvenlig detaljeret og bestemmer, hvor mange tv og radio-kanaler, DR må have. Og den bestemmer, hvor meget dansk-sproget indhold og musik, der skal være.
Der er et område, hvor den borgerlige regering har svigtet i forbindelse med public service-aftalen:
Der er IKKE krav om, at nyhedsdækningen også skal handle om erhvervslivet. Derfor må man fortsat imødese, at erhvervslivets rolle som den afgørende faktor, der skaber velstanden i landet og overhovedet muliggør velfærdsstaten, bliver underfortalt på DRs kanaler. For så længe journalisterne på DR er de samme som før (over 80 pct. stemmer til venstre for midten) vil velfærdsstatens trivsel og kampen mod uligheden stå øverst på den journalistiske dagsorden. Kun meget få DR journalister har økonomisk eller erhvervsmæssig indsigt og vælger derfor erhvervs-“historier” fra. Derfor mangler den del af folkeoplysningen, der skal gøre sere og lyttere bevidst om, hvor pengene og velstanden i samfundet overhovedet kommer fra.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?