Du bliver ulovligt overvåget, og politikerne er ligeglade. Det er på tide at sige fra

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I Danmark er et bredt flertal ligeglade med individets frihed, skriver Rasmus Malver fra Foreningen imod Ulovlig Logning i dette debatindlæg.

Af Rasmus Malver, forfatnings- og menneskeretsjurist og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning

Overvågningen af danskernes brug af telefoner og internet er ulovlig. Det har den altid været, og det er flere gange blevet bekræftet af EU-Domstolen. Den krænker vores ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Vores ret til privatliv og vores ret til en retfærdig rettergang. I 2017 erkendte Justitsministeriet at deres praksis var ulovlig, men daværende minister Søren Pape Poulsen påstod at dansk ret gav ham 12 måneder til at standse sine ulovlige aktiviteter.

Den tidsfrist kom og gik, så i Foreningen imod Ulovlig Logning har vi stævnet ministeren. Det har vi gjort for at tvinge danske politikere til at anerkende at de ikke kan krænke vores fælleseuropæiske menneskerettigheder.

I praksis bliver logningen foretaget af de fire mobilnetselskaber TDC, Telenor, Telia og 3. Selskaberne udtalte efter dommen i 2017 at de ikke havde lyst til at logge, men de blev alligevel ved. Jeg skrev derfor et udkast til en stævning, og TDC erkendte at de ville bruge alle deres penge på at kæmpe for at overvåge ulovligt. Selskabet har siden solgt de ulovligt indhentede data og har tidligere ulovligt brugt de ulovlige data i deres pressearbejde. I foråret 2021 sagde ministeren frit og åbent at selskaberne ikke behøver at logge, og at det ikke har nogen konsekvens hvis de lader være. De fortsatte alligevel.

I vores retssag kom afgørelsen fra første instans, Østre Landsret, i maj 2021. Domstolen ignorerede parternes påstande og afviste i stedet at stoppe logningen, fordi borgere ikke kunne anses for at være parter i spørgsmål om borgernes rettigheder. EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder indeholder i artikel 47 en bestemmelse om at borgere skal have adgang til effektiv og uafhængig domstolsprøvelse af ethvert indgreb i de sikrede rettigheder. Landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Kristian Porsager Seierøe ignorerede dén del. De nægtede på forhånd at læse dommen op, og dén beslutning giver nu mening.

Cirkusset i Bredgade var ikke en sejr for nogen, og den fagligt håbløse dom forventes omgjort af Højesteret i 2022.

I mellemtiden har Nick Hækkerup fremlagt et forslag til ny logning, formentlig i håbet om at Højesterets kommende afgørelse ikke vil forholde sig til fremtiden. I stedet for at begrænse eller standse overvågningen vælger han at udvide den. I forslaget skriver ministeriet at der er gode chancer for at forslaget vil tabe ved domstolene (“en væsentlig procesrisiko”), men det bekymrer regeringen sig ikke om.

Socialdemokratiet har nemlig fuld opbakning fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. I december 2020 deltog Enhedslisten, Radikale og SF i et politiforlig med mere overvågning og mere magt til staten, så deres modstand mod overvågning er til salg for småpenge.

Som tilhænger af borgerlige rettigheder i Danmark har der aldrig været et vigtigere tidspunkt. Grundloven skulle beskytte imod en enevældig konge, men blev skrevet af magthavere, og gjorde intet andet end at cementere deres ret. 90 mandater kan forbyde de resterende 89, anholde dem og sende dem til fangelejre. 

Det lyder vildt, men det gjorde man med kommunistpartiets medlemmer under besættelsen. Godkendt af Højesteret, som den er i dag, under den samme grundlov vi har nu.

Menneskerettighedskonventionen blev skrevet efter besættelsen, men har kun folkeretlig status. Der er ingen konsekvenser ved at magthaver ignorerer den. Derfor er EU’s Charter interessant. Det blev indført med Lisabon-traktaten, og den danske Højesteret har allerede afgjort at dén traktat blev indgået i overensstemmelse med proceduren for fralæggelse af kompetencer i grundlovens § 20. Hvis Danmark ikke overholder Charteret kan EU sanktionere økonomisk, og det kan hurtigt gøre ondt.

Allerede i 2015 afgjorde en byretsdommer i Den Haag at logning var i strid med charteret, samt at charteret var direkte anvendeligt på harmoniserede områder som telefoni. Logningen i Nederlandene standsede straks. Siden er logningen standset i Sverige, Tyskland, England og Norge. Men i Danmark er et bredt flertal ligeglade med individets frihed.

“Ingen over – og ingen ved siden af Folketinget” har aldrig været demokratisk. Det er på tide at pensionere dén tilgang, og at tage magten tilbage til borgerne.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?