Den yderste venstrefløjs fremadstormende akademiske stjerne Søren Maus holdninger bør få blodet til at isne hos enhver, der har demokratiet og retsstaten kær, skriver Mathias Kaa Andersen i dette debatindlæg.
Af Mathias Kaa Andersen, statskundskabsstuderende
Forleden kunne man i Informations debatspalter læse, at den sande frihed først kan tilvejebringes, når den private ejendomsret over jord er ophævet. Det mener den yderste venstrefløjs fremadstormende akademiske stjerne, Søren Mau, der er selverklæret kommunist. Jeg er dybt uenig i standpunktet, men accepterer det isoleret set som værende inde for den demokratiske spilleplade.
Hvad jeg til gengæld ikke vil acceptere, er, når Søren Mau, som så mange andre kommunister efter murens fald insisterer på en afstandtagen fra Sovjets uhyrligheder og totalitarisme, mens han samtidig postulerer selv at være demokratisk anlagt, og at sand kommunisme også er det.
Man skal ikke tage det for gode varer, når Mau siger, han er demokrat, for ironisk nok tilsidesætter han i det nævnte indlæg, hvor han vil “demokratisere” ejendom, et af de vigtigste demokratiske principper; nemlig retsstaten.
”Tiden er inde til masseekspropriation, og indtil vi for alvor kommer i sving, kan vi jo øve os. Hermed et forslag til et nytårsforsæt: Lad os opsøge og opdyrke fællesskaber, hvor vi kan øve os i at ekspropriere – der bliver brug for det, og det bliver sjovt”, skriver Mau.
Dette bør få blodet til at isne hos enhver, der har demokratiet og retsstaten kær. For det, Mau siger her, kan dårligt ses som andet end en opfordring til, at man da bare skal påbegynde ekspropriationen af andres ejendom, inden det er demokratisk vedtaget.
Det burde være soleklart, at dette er kilometer væk fra skiven for, hvad der er passende at gøre i en demokratisk retsstat. Ejendomsretten er grundlovssikret, og Grundloven er selve fundamentet for vores demokrati. Respekterer man ikke, at Grundloven er gyldig, indtil et demokratisk flertal ændrer den, kan man per definition ikke være demokrat.
Skulle Mau i en forskruet parallelverden kunne få et flertal i befolkningen til at stemme “ja” til en afskaffelse af ejendomsretten ved en folkeafstemning, ville det være demokratisk legitimt – indtil da, kan det at opfordre til at blæse på Grundloven ikke anses som andet end dybt antidemokratisk.
Det er ikke for sjov, at visse rettigheder er grundlovssikrede; det er netop vores garanti mod, at autoritære kræfter gør som det passer dem med vores liv og ejendom, nøjagtigt som det er sket i så mange kommunistiske regimer. Med demokrati og retsstat gælder det, at når man siger A, må man også sige B; for hvad er et folkestyre værd, hvis borgerne ikke kan være sikre på, at deres demokratisk vedtagne rettigheder er beskyttet mod politiske ekstremister? Retsstaten og demokratiet er uløseligt forbundet, og tilsidesætter vi det ene, mister vi det andet.
Du må gerne være kommunist for min skyld, Søren Mau, men hvem er det, du tror du narrer, når du påstår at være demokrat? Ingen, der oprigtigt kærer sig om demokratiet, ville nogensinde opfordre til at behandle vores grundlovssikrede rettigheder som om de var en by i Rusland, før der var demokratisk flertal for at afskaffe dem. Det ville være mere ærligt bare at tone rent kommunismerødt flag og vedkende sig, at man ikke respekterer demokratiske rettigheder, frem for at foregøgle en demokratisk indstilling til folk, og satse på, at de ikke læser mellem linjerne.
I stedet for at opfordre til at træde på dem, burde Søren Mau prise sig lykkelig for at bo i et samfund, der er blandt verdens bedste i kraft af, at vores grundlovssikrede rettigheder respekteres – herunder ytringsfriheden, der tillader Søren Mau at plastre Informations debatspalter til med sin hån mod vores hårdt tilkæmpede ejendomsret.
Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.
