Vi hører og læser meget om, at de mange elbiler vil redde jordens klima. Mange har lavet regnestykker over, hvor meget kul der skal bruges til at fremstille batterierne. De viser, at elbilen skal have kørt mange tusinde kilometer, før der er balance i klimaregnskabet. Men det er kun af marginal betydning – i det mindste for en elbil i Europa. Alle drømmene bygger på den antagelse, at alt den strøm, der skal bruges til at få bilen til at køre, er fremstillet på sol og vind. Det er sjældent noget man taler om, for det ved alle jo. Men sådan er det ikke!

Elnettet i Europa er et stort samlet system, hvor alle har forbindelse med hinanden. Både forbrugere og producenter. En såkaldt ”systemansvarlig” køber strøm ind til det europæiske net. Han afholder en auktion flere gange i døgnet, hvor alle leverandørerne kan afgive tilbud. Han køber så el til det fælles net til laveste pris. De fleste byder ind med en pris, der ligger lidt over de variable omkostninger ved at producere. (På grund af EU’s regler er det ikke præcist den pris, som producenten får, men det er en lidt mere kompliceret sag).

Fig 1 viser rækkefølgen for de variable omkostninger.

Fig. 1: Fastlæggelsen af elprisen. Billigst er sol og vind (grøn tv.) derefter kernekraft (gul), så kulkraft (grå) og dyrest er gas (brun). Da der her er brug for strøm fra alle fire, bestemmer gaskraften prisen. (figur: Det Europæiske Råd)

Det ses, at det er alle de CO₂-fri, som er billigst. Derefter komme kul og til sidst naturgas, som er dyrest. (Bemærk venligst, at det er de variable omkostninger. Ikke de samlede omkostninger. Så ville der blive vendt op og ned på figuren.)

Fig 2 viser fordelingen mellem produktionsformerne i gennemsnit over året.

Fig. 2: Fordelingen af europæisk elproduktion, fordelt på kilder. (figur: Det Europæiske Råd)

På fig. 3 ses døgnkurven for behovet – som er lig med produktionen – opdelt på produktion/brændsel. Kurven svarer til behovet i Norlys’s forsyningsområde. I virkelighed er der naturligvis store variationer afhængig af udetemperatur, vind og sol med mere. Det er baseret på årsgennemsnit. Da langt den største del af opladning af elbiler foregår i tidsrummet 0:00 til 5:00, er det denne periode, som er interessant. Det fremgår af kurven, at alle de CO₂-fri ikke har kapacitet nok til at dække hele behovet. Det er også nødvendigt at bruge en del kul.

Fig. 3: Stiliseret forløb af elproduktionen i løbet af et døgn. Vedvarende energi + vandkraft leverer mest om dagen, hvor solcellerne er i drift. Kernekraften leverer et konstant bidrag, og resten af forbruget dækkes af kul- og gas-kraftværker.

Hvis der kommer en elbil mere til opladning, så bliver det nødvendigt, at bruge lidt mere kul. Den kommer derfor til at køre på el, som er fremstillet på et kulkraftværk. Hvis man regner på det, så opdager man, at en elbil, der kører på el fremstillet med kul, producerer mere CO₂ end en benzinbil. Så elbilens klimagevinst er negativ.

Så vil nogle fremføre, at det er ikke relevant for Danmark, for vi har ofte overskud på produktion af vind, som vi kan bruge til nogle flere elbiler. Men det holder ikke. Langt det meste strøm som vi har i overskud, eksporterer vi til f.eks. Tyskland. Hvis vi ikke gør det, så skal Tyskland producere noget mere – på kul. Og så er vi lige vidt.

Dette er gennemsnitstal. Det er heller ikke tal som vil gælde for tid og evighed. Der vi nok komme lidt flere vindmøller, som vil hjælpe lidt. (Flere solceller vil ikke ændre noget, da de ikke producere om natten).

Hvis der sker en meget betragtelig stigning i forbruget af el uden en tilsvarende udbygning af CO₂-frie produktionsformer, så kan forbruget blive så stort, at kul ikke kan dække behovet om natten, men der skal også bruges noget naturgas, så vil forbruget til den næste elbil blive dækket at el fra naturgas, og CO₂-produktionen vil blive halveret i forhold til en benzinbil.

Europa vil få langt mere kernekraft end i dag. Så vil det meste kul blive erstattet af kernekraft, og så vil langt det meste strøm til elbiler blive produceret CO₂-frit. Men det vil tage mindst 8 til 15 år før det er sket, og inden da vil de elbiler vi har i dag være sendt til ophugning.

Så hvis du er bange for klimaet, så skal du holde dig langt væk fra elbiler. Om 10 år kan der måske være grund til det. Men til den tid er klimahysteriet nok ovre.