Energi

Foreningen Klimarealisme viste i går filmen “Climate – The – Movie” i en stor biograf. Filmen gennemgår alle sider i klima-sagen igennem interview med højt respekterede videnskabsfolk som astrofysikere og lignende. Hvorfor taler man om “Tipping points” nu? Fordi vi nu har vi nået 1,5 grads global temperaturstigning og der skete ingenting. Men pludselig – som ved et trylleslag – går det helt galt.
Se filmen – link er vedlagt – det er altid godt at se ting fra flere sider!

Klimaforandringerne siges bl.a. at ville medføre et kraftigt stigende havniveau, og det vil bringe mange kystbyer i akut fare for at blive oversvømmet. København er en af de byer – f.eks. ligger hele Amager således ganske lavt, med lufthavn og det hele. Det centrale København er også truet, ligesom nabokommunen Hvidovre.

Klimafolkemødet i Middalfart var spændende oplæg, workshops, boder og inspirerende foredrag, udstillinger, 400 debatter, workshops, kulturevents, svampe-sandwich og pædagogiske spil undervejs. Et kalejdoskopisk arrangement, hvor vi kan være enige eller uenige på demokratisk vis. Og så var der dragen…

Landbrugets husdyrproduktion skal beskæres med op til 80 procent, og befolkningen skal tvinges til at spise en meget mere plantebaseret kost. Vi skal også bo i mindre boliger, køre mindre i bil og indskrænke flyvningen. Danmarks areal skal opdeles omhyggeligt i områder dedikeret til planteavl, energi-afgrøder og skov til opsamling af CO2.

“Forskningen” viser, at vi nok vil få polarklima her inden 2050 – men det er teoretisk bungy jump!
I flere medier cirkulerer der nu historier om det seneste forskningsresultat vedr. Golfstrømmen, eller AMOC, som er det officielle navn for den store havstrøm, der fører varmt vand sydfra op igennem Atlanterhavet til Nordeuropa, og bl.a. sikrer, at vi her i Skandinavien har et behageligt klima, både sommer og vinter.

For kort tid siden blev der igen blæst i dommedagstrompeterne. Den europæiske klimatjeneste Copernicus meddelte, at d. 21. juli var den varmeste dag på Jorden nogensinde! Den globale temperatur var nået op på hele 17,09 grader, hvilket var over rekorden fra i fjor på 17,08 grader. Men det bygger på computerantagelser – man kan ikke måle med den præcision!

Mens Roger Pielke ikke mener, at der er overlagte motiver bag IPCC’s strategi, så tror jeg, at det er tilfældet. IPCC ved udmærket godt, at så længe der benyttes klimamodeller, der giver klimaforandringer i ekstremt omfang, så er der kun få mennesker, der vil sætte spørgsmålstegn ved de forudsætninger, der indgik i beregningerne.

Med den poetiske titel ”Aftale om et Grønt Danmark” er de navnkundige trepartsforhandlinger nået frem til et resultat, der for nogle dage siden blev udsendt af økonomiministeriet. Aftalen er indgået mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.

Klimarådet har travlt med alle aspekter af klimasagen. Der følges ihærdigt op på de lokale klimamål og opfyldelsen af dem. Danmark ser ud til at nå målet for 2025 for reduktionen af CO2-udledninger, men det er i betydeligt omfang snyd. Dels har vi vores store import og forbrug af biomasse, der ikke tæller med i regnskabet, dels importerer vi en meget stor del af de varer og ting, som vi bruger i dagligdagen.

Vi har her et godt eksempel på, hvordan klimavidenskaben drives af tro, fremfor ægte videnskabelig nysgerrighed. Her er der tale om, at forskerne i forvejen er overbevist om – og frygter – den ”farlige” globale opvarmning, og så sætter de sig for at nå frem til resultater, der kan hjælpe til at bibringe offentligheden og politikerne den samme frygt.
Matematikeren Steve McIntyre kalder slet og ret artiklen for svindel!

Det er efterhånden kun de mest hårdnakkede – og uvidende – klima-alarmister – der helt benægter, at det stigende indhold af CO2 i atmosfæren har haft en gavnlig effekt på plantevæksten her på Jorden. Høstudbytterne er generelt blevet større, og NASA har målt en tilvækst i dækningen med blade i mange egne på kloden. Naturen er blevet mere frodig.

Morten Messerschmidt savner hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sammenhængskraft og påpeger, at i den klimaaftale man indgik, måtte man ikke bare flytte drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser. Landbrugs-aftalen tager ikke disse hensyn, og derfor vil DF muligvis melde sig ud af Klimaaftalen fra 2019. Q/A til Morten…

Her kan man både se varmen i Romertiden og især i Middelalderen, mens Den Lille Istid udmærker sig ved lave temperaturer. Man ser en meget fin overensstemmelse mellem proxyerne og de målte temperaturer. Ved de målte temperaturer kan man også se, at det var lige så varmt i 1930-erne som det er i dag…

Der er ikke noget videnskabeligt belæg i forskningen: Alle ædruelige statistikker påpeger, at der ikke er tale om stigninger i hyppigheden eller voldsomheden af storme, oversvømmelser, tørke osv. Her har medierne en ufatteligt kort hukommelse?
Rapporter om samme emne, men WMO’s er voldsomt politiseret og derfor af begrænset værdi som reel information.

Klimarådet lægger ikke skjul på, at når man i klimaets navn vil pålægge landbruget afgifter, så er formålet primært at få nogle landmænd til at gå fallit og dermed få nedbragt produktionen af fødevarer. Det samme gør sig gældende med industrien, der også ifølge Rådet bør pålægges store CO2-afgifter, der så igen skal medføre en reduktion i produktionen.

Den Vestlige Verden er gået foran med grøn omstilling, og det kan man se ved, at CO2-udledningerne efter et toppunkt i 2007 nu er tilbage på niveauet fra 1973.

Klimarådet indleder rapporten med at forsøge på at overbevise læseren om, at klimakrisen er over os allerede nu, i form af storm, ekstrem regn og oversvømmelser (”af villaveje”, som der står). Det er jo blevet en meget populær argumentation for at styrke opbakningen til ambitiøse klimamål og få gennemført en grøn omstilling. Imidlertid viser al ædruelig statistik, at forekomsten af ekstremvejr globalt ikke er stigende. Læser man i FN’s Klimapanel, IPCC’s seneste videnskabelige rapport (AR6-WGI), står det netop også anført, at forekomsten af ekstremvejr ikke er blevet hyppigere i nyere tid!

“Vi har simpelthen ikke målinger af havstrømme, der er i lange nok tidsserier til, at man kan lave den her type studier”. *
Klimaforsker Steffen Malskær Olsen med speciale i havstrømme ved Nationalt Center for Klimaforskning under DMI påpeger, at de data de to forskere på Niels Bohr Instituttet fremlægger er flot matematik, men ikke er målinger af havstrømme. Det er en indikator – en proxy – der er forbundet med en masse usikkerheder.

Omkring 2020 var der megen fokus på planerne om at bygge energiøer, hvor man skulle samle strømmen fra vindmøller på havet. Der var tale om en energiø i Nordsøen og en på Bornholm. De blev så mere eller mindre aflyst i fjor, da omkostningerne skønnedes at blive alt for store. Nu spøger øerne, som Den Flyvende Hollænder, imidlertid igen.

Lavbundsjord og CO2-kvoter kan blive en sprængfarlig blanding i klimadebatten i starten af 2024. Men selve fundamentet for regeringens 2030-mål for klimaet vakler også. I værste fald er EU’s klimapolitik i færd med at trække Danmark på afveje. I CEPOS er de enige: “Det er dyrt samfundsøkonomisk og med meget lille effekt.”

2023 blev på mange måder et bemærkelsesværdigt år, hvis man kigger på klimaet og den grønne omstilling. Umiddelbart virker det som om, at troen på ”klimakrisen” er større end nogen sinde før.

Hvis man kan få sig til at kalde aftalen for ’historisk’, må man have drukket af natpotten. Kina, USA og Indien kan uden problemer tilslutte sig opfordringen om ’transition away’ fra olie, kul og gas, netop fordi der ikke er tale om forpligtelser eller obligatoriske tidsrammer.

Så fandt det store klimamøde i Dubai endeligt sin afslutning. 70.000 mennesker fra hele Jorden var samlet i den olieglade by, hvor man under ledelse af en direktør for et olieselskab igen-igen skulle redde Verden fra klimakatastrofen. Det skal man jo hvert år, når der er COP-møde.

Det norske Statistics Norway, som er statens statistiske bureau svarende til Danmarks Statistik, har netop publiceret en rapport, der konkluderer ”at effekten af menneskeskabte CO-2 udledninger synes ikke at have forårsaget systematiske fluktuationer i klodens temperaturer gennem de seneste 200 år”.

Her i forbindelse med COP28-mødet om klimaet udkommer der alarmerende rapporter på stribe, de skal alle tjene til at skærpe opmærksomheden på klimakrisen. De danske medier har især bidt mærke i rapporten fra UNEP, FN’s Miljøagentur. Den har givet anledning til ildevarslende overskrifter og dystre spådomme om fremtiden, hvis ikke vi tager os sammen.

Klimarådet har anslået, at hvis landbruget skal opfylde klimamålene ved nedbringelse af metan- og lattergasudledningerne, vil det gøre hver anden bedrift urentabel og tvinge landmanden til at dreje nøglen om. Hele historien bygger på arbitrerer beregninger – men man skal jo bruge nogle tal!

Det koster meget mere energi at fremstille en elbil fremfor en benzin- eller dieselbil. Det skyldes primært det tunge batteri, hvortil der går megen energikrævende minedrift og udvinding af materialer, f.eks. litium, kobber, kobolt og mangan. I dag vil hele denne forsyningskæde være drevet af energi fra fossile brændstoffer.

Klimaforandringerne vil efter sigende påføre Jorden og menneskeheden en masse skader i form af vildere storme, tørke og misvækst – og samtidigt voldsomme regnskyl og oversvømmelser. Hertil kommer afsmeltningen af isen i Grønland og Antarktis, der vil medføre katastrofale havstigninger, som igen vil oversvømme de kystnære byer.

En nyt videnskabeligt arbejde – foretaget i Norge – stiller sig kritisk i forhold til de scenarier meterologernes klimamodeller forudser. Derfor må man måske være klar til at revidere sine forudsigelser, når det gælder sammenhængen imellem menneskeskabte udledninger og klimaforandringer. Det er faktisk sådan alt god forskning udvikles: Teorier udfordres og videnskaben forbedres…

I marts 2022 indtraf der en periode med usædvanligt høje temperaturer ved østkysten af Antarktis. Temperaturerne i området kan godt svinge meget, men dette her var en stigning helt uden fortilfælde på ikke mindre end 39 grader celsius. Det blev så i Washington Post udråbt til at være en ”hedebølge”.

Så er den helt gal med klimaet. Sommermånederne i år har slået alle temperaturrekorder. Det er udtryk for menneskeskabt global opvarmning på fuld skrue, og nu haster det mere end nogensinde med at komme i gang med den grønne omstilling.
I løbet af de næste 6-7 år må og skal vi halvere vores forbrug af fossile brændstoffer, kul, olie og gas, ellers går det helt galt.
Dette er, sagt i al korthed, hvad medierne har haft travlt med at udbasunere hele sommeren.
Men hvad ligger der bag, hvis man kigger lidt mere nøgternt på det?

Klimadebatten raser i disse år. Imidlertid synes der at være en voksende bekymring om, hvorvidt denne debat primært drives af videnskabelige erkendelser eller politiske hensigter. Udtalelser, som den fra FN’s generalsekretær António Guterres, om at menneskeheden har “åbnet porten til helvede” med klimakrisen, skaber bekymring for, om budskaberne om klima er blevet unuancerede og unødigt alarmerende.

Forordet af Asger Aamund til hvidbog om klimaet, den kan være en optakt til klimakonferencen, der afholdes i Folketinget, og som er åben for tilmelding

Klimavidenskaben er klar. Klimaændringer udgør ikke en eksistentiel trussel for menneskeheden. Om 100 år vil vi mennesker være omkring 4-5 gange rigere end nu.
De seneste 100 år, hvor temperaturen er steget med en grad og den globale vandstand med 30 cm, er vi mennesker blevet 4 gange så mange, børnedødeligheden er faldet 4 gange, levetiden er fordoblet, vi er blevet 8 gange rigere, andelen af folk, der lever under fattigdomsgrænsen, er faldet fra 70 % til under 10 %.