Eksperter understreger: Glyphosat er sikkert

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Eksperter understreger: Glyphosat er sikkert

Glyphosat koster os hverken på sundheden eller biodiversiteten, fastslår professor Nina Cedergren sammen med biolog, seniorforsker Rasmus Ejrnæs.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Det effektive ukrudtsmiddel glyphosat, kendt som ingrediens i Roundup, har længe været politisk modvind. Det gælder i Danmark, hvor et forbud mod privat brug har været et populært borgerforslag. Men også generelt i EU, der kun på et hængende hår fornyede godkendelsen af glyphosat i 2017 til yderligere fem år.
Men eksperter vil gerne tilbagevise bekymringerne. Glyphosat eller Roundup er ikke en trussel hverken for mennesker eller dyr. Det budskab er nu gentaget i jordbrugsakademikernes fagblad:
”Glyphosat er et af de bedst undersøgte og mindst giftige stoffer jeg kender til, og den almene borger udsættes for det i meget små mængder. Risikoen for skade er derfor meget lav. Vi omgiver os derimod i dagligdagen med langt større mængder af en lang række andre stoffer, som har en meget større giftighed. Risikoen for skade via kemikalier skal derfor findes andre steder end via glyphosat,” siger professor og økotoksikolog Nina Cedergreen til JA Aktuelt.
Hvad så med biodiversiteten i naturen? Seniorforsker Rasmus Ejrnæs påpeger, at glyphosat nu engang bliver brugt på landmandens mark og derfor ikke har betydelig berøring med truede arter.
”Det er generelt en udbredt misforståelse, at naturen skal gavnes ved, at vi ændrer måden at dyrke landbrug eller skovbrug på. For det er virkelig svært at gavne biodiversiteten i landbrug, skovbrug og havebrug – og det er jo heller ikke meningen,” siger Rasmus Ejrnæs.
Fagbladet har også konsulteret De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, GEUS, som har oplysninger om grundvandsovervågning. Her lyder meldingen, at glyphosat eller rester af glyphosat næsten ikke findes i dansk grundvand.
”I forhold til at Roundup/glyphosat anvendes bredt i hele landet, er det således sjældent, at vi kan konstatere fund i overvågningsprogrammet,” anfører GEUS i et skriftligt svar.
Læs hele artiklen i JA Aktuelt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”671″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4093″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3637″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.