“En kedelig cocktail” bestående af to akutte problemer gør, at dansk erhvervsliv går glip af 58 milliarder kroner

Foto: Shutterstock

“Det er både dyrt og uklogt at sidde på hænderne i den situation, som vi er i lige nu”, lyder det fra Dansk Erhvervs administrerende direktør.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

Dansk Erhverv er en af landets største erhvervs- og arbejderorganisationer og repræsenterer ca. 18.000 virksomheder. 

Organisationen har for nyligt foretaget en opsigtsvækkende analyse blandt deres medlemmer. Analysen konkluderer, at 40 procent af organisationens medlemsvirksomheder har problemer med produktionen grundet mangel på arbejdskraft. 

Faktisk viser beregninger, som organisationen har foretaget på baggrund af dens analyse og data fra Danmarks Statistik, at hele den private sektor i Danmark er gået glip af 35 milliarder kroner på tre måneder, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft. 

Det stopper dog ikke her. For kigger man på tallene, der dækker over manglen på materialer og varer, skal man tilføje yderligere 23 milliarder kroner. 

– Samlet er det svimlende 58 milliarder kroner. Kombinationen af de to mangler er en kedelig cocktail. Og når dansk erhvervsliv går glip af omsætning, så går statskassen også glip af indtægter. For slet ikke at tale om alle de arbejdspladser, som kunne være skabt. 

– Det er både dyrt og uklogt at sidde på hænderne i den situation, som vi er i lige nu, fortæller Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen, der kræver omgående politisk handling, hvilket er et budskab, som han bestemt ikke er alene om. 

[adning id="17957"]

Fik du læst?