En verdensbegivenhed – mandag den 26. februar – i silende regn.

Viktor Orban og Ulf Kristersson er så forskellige som politikere nu udkommer. Og de kommer fra lande der er lige så forskellige som deres ledere. De to kom til at strides. En asymetrisk strid uden regler og rimelighed. Ulf Kristersson kunne ikke imødekomme Orban, eftersom Orban ikke havde stillet reelle veldefinerede krav til Sverige.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Svenskerne er menneskekloge og tænksomme. Historisk har de været der, hvor Bofors har bukket reglerne så moralsk leddeløst, at det kan have været medvirkende til Palmes død. Idag er en svensk statsminister en udsat profil. Her er ingen betalt statspresse og ingen vanskabt valglov og ingen forudindtagede domstole til at beskytte en sårbar Ulf. Han har ikke en let gang på svensk jord.

Orban er en velargumenterende drama queen, som bevæger sig ganske elegant i et hajfyldt farvand. Udadtil kan det se let ud at være Orban. Det er det ikke, for han kæmper ofte med en omverden, der ikke forstår landets historie, og med en indenrigspolitisk virkelighed, som stiller ham et sted, hvor der ikke er andre. Det er ret let at blive træt af Viktor Orban. Har ikke ondt af Viktor, jeg siger bare, at han står i spidsen for et forholdsvis rart sted at være. Og jeg kender det sted.

Ulf Kristersson er en virkelig rar mand, det er virkelig svært at blive uvenner med ham. Ulf Kristersson er ved at føre Sverige et helt nyt sted hen. Jeg sidder her i universitetsmiljøet i det svenskeste af det svenske – i Lund. Her kan de lidt mere end overskrifterne: “Det er mere end 500 år siden at Norden havde fælles forsvar – det har de fra i dag, og Sverige har været neutrale i mere end 200 år som slutter i dag”!

Sverige var lige ved at tro på egen ufejlbarlighed under Palme. Det var idealsamfundet som var steget fødselshjælperne til hovedet. Og netop mordet på Oluf Palme på Sveavägen i 1986, er det åbne sår, der skaber tvivl om idealsamfundet. Tænk at verdens mest omfattende politiefterforskning kunne skjule så mange fakta og beskylde så mange uskyldige kurdere for et mord, som formentlig blev begået af de interne kræfter, der anså deres egen statsminister som en kæmpe sikkerhedsrisiko. Det er en skamplet på Sverige, og samtidig et varsel om, hvor farligt det er, når et partis dominerende leder bliver så magtfuldkommen, at der nærmest skal et statskup til at standse hans åbenlyse tilnærmelser til Rusland. Af mange grunde bragte Palmemordet os så tæt på det sårbare Sverige, at vi nærmest paradoksalt kom til at holde endnu mere af det komplicerede og kompetente svenske klassesamfund – for måske at forstå, hvor tæt Sverige, Tyskland og Ungarn stadig er på Rusland, og hvor meget dobbeltspil der hele tiden udføres for at skjule det.

Orban har med et pludseligt vredesudbrud givet udtryk for noget, som flere tyske politikere kunne have sagt; “Hvis I presser os til at yde store beløb til Ukraine, så respekter dog, at vi ikke samtidig har råd til at boykotte al samhandel med Rusland – vis os den smule respekt!”

Palme kom fra et CIA-inficeret miljø, og hans indsigt i globale magtforhold oversteg med længder de fleste af hans kolleger. Han talte 7 sprog og forstod en del flere. Hans verden var mere kompliceret end det højreorienterede Säpo kunne rumme. Spændvidden var ekstrem i Stockholm op til sovjetimperiets fald, og Palme kæmpede formentlig mere effektivt for Bofors end de fleste af hans borgerlige samtidige.

Under alle omstændigheder fandt Viktor Orban og Ulf Kristersson hinanden på et plan, som forudsætter spændstighed og historisk fornemmelse, og de to blev enige om at være uenige på en civiliseret måde: Nogle gange er det enkeltsager og småting, som skaber splid mellem topledere, men efter at have rejst i Ungarn – for at få en forklaring på hvad der er galt med Sverige – står det lysende klart; “Alting er galt med Sverige”. Jeg gætter på, at Ulf har opfattet Viktor som en teenager, der lægger frustreret afstand til sine forældre. Måske har det hjulpet – husk på at forældre også elsker en rodløs teenager.

Svensk koncensus-tradition med aldrig at træffe beslutning, før de fleste er hørt og alle er enige, ligger meget langt fra det ungarske lederideal. Her skal man lige huske, at Ungarn blev taget til indtægt for alt hvad tyskerne drømte om under krigen, og derefter blev de en lydstat i Sovjetmaskinen, som Budapest først slap nogenlunde fri fra i ’91.

Herefter har Viktor Orban spillet en ledende rolle i Ungarns politik lige siden.

Orban er ikke kun sin egen opposition oratorisk overlegen, han minder lidt om Nigel Farage,som gladeligt lader sig bruge af Trump, eller lidt om Erdogan, som både er den loyale Nato-støtte, og den gode Putin-ven.

Når opstandelsen er så stor, så skyldes det, at mange tænker gammeldags på kommunister i den ene ende af et lineært system med demagogiske magthavere i den anden ende. Sådan ser det ikke ud fra despotens stol. Putin er vel ikke mere kommunist, end Orban og Trump er liberalister. De har vel alle tre mindre grundholdning end Erdogan, som nok føler en del for Islamismen. Det, der binder dem sammen, er nationalegoismen og deres individuelle magtposition.

I Budapest, Istanbul, Kreml og Washington er despoternes opbakning hæmmet af internationalt udsyn og højt uddannelsesniveau. Men det forstyrrer ikke magthavernes nattesøvn. De skal jo have nogen at lægge for had, og da de selv er velhavende og magtfulde, og derfor skal solidarisere sig med et vælgersegment som frygter internationalisering og viden, så handler det om konstant at minde vælgersegmentet om, at deres had til den herskende klasse er velbegrundet. Despoten skal selv være forfulgt af den herskende klasse. Det er lykkedes helt eminent flot for Trump, der nu er sagsøgt for alting: sex, oppustede værdier, ulovlig opbevaring af fortrolige dokumenter, skattesvindel, obstruktion af fredelig magtoverdragelse og falske anklager om valgmaskiner og valgsvindel m.m. Det er en hel tombola af vigtigt og ligegyldigt, som finansieres med sportsstøvler i guld. De mange sagsanlæg spiser hinandens troværdighed, sådan at selv normale vælgere tænker; ”I morgen har han vel spist både sin nabos leguan og kanariefugl.” Og så skal det vel være vælgerne, og ikke domstolene der bestemmer hvem der skal sidde i Det Hvide Hus…

Der er ingen tvivl om, at Putin ærgrer sig over at Finland og Sverige nu lukker ringen i Østersøen, sådan at vi har mulighed for at fange og genere Ivan på vej ud fra Skt. Peterborg.

Orban har købt fire symbolske svenske Saab-Draken jagerbombere. Flyene er gode nok, men formentlig for dyre at vedligeholde og anvende, når nu Ungarn har valgt at bruge F16. Men det handler ikke om penge, det handler om at finde hinanden på tværs af historie og kultur. Venskaber har kolossal værdi også i luften.

Jeg har talt med svenskere i mudder og regnvejr hele dagen. Det var en god dag med alvorstunge og kloge mennesker. Hvor er det godt at de kom med.

Velkommen ombord!

 

Fik du læst?