[vc_row][vc_column][vc_column_text]Venstre rammer et historisk lavpunkt, mens både De Konservative og Nye Borgerlige stormer frem.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Tidligere på ugen blev Venstre i en historisk YouGov-måling vurderet til kun at have 9,2 procent af vælgernes opbakning. Skal man tro en ny måling fra måleinstituttet Megafon, var 9,2-procentsmålingen ikke en enlig svale.
I en måling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken, står Venstre til at blive mere end halveret med en vælgertilslutning på små 11,3 procent. Ved folketingsvalget i 2019 fik Venstre 23,4 procent af stemmerne.
Med andre ord ser det efterhånden rigtigt skidt ud for Venstre under partiformand Jakob Ellemann-Jensens lederskab.
Megafon har, ligesom YouGov, aldrig målt så lav en opbakning til Venstre. Megafon har lavet meningsmålinger siden 1998.
Det hidtidige lavpunkt for Venstre var i 2014, da sagerne om Lars Løkke Rasmussens brug af partikroner på sit privatforbrug rullede.
I den nye måling står De Konservative til at blive det største borgerlige parti med 13,3 procent af stemmerne. Det er en markant fremgang fra de 6,6 procent, som partiet fik ved sidste valg.
Også Nye Borgerlige går markant frem i målingen og er nu næsten lige så store som Venstre. Nye Borgerlige står i målingen til 10,8 procent af stemmerne, hvilket er en voldsom fremgang fra de 2,4 procent, som partiet fik ved valget i 2019.
Over for Politiken kalder valgforsker Kasper Møller Hansen målingen for “historisk vild”.
– Prøv at tænk på, at de (hos Venstre, red.) skal kigge på sidemanden nu og tænke, at vedkommende nok ikke er der efter næste valg. Det gør ondt, det her, siger Kasper Møller Hansen til Politiken.
Valgforskeren mener, at man for første gang i årtier er nødt til at spørge sig selv, hvem der er den rette statsministerkandidat i den borgerlige blok.
– Hvis der var tv-duel i dag, ville man jo vælge Søren Pape (de konservatives formand, red.), der skulle møde Mette Frederiksen, forestiller han sig.[/vc_column_text][vc_column_text el_class=”fact-box” css=”.vc_custom_1611257753861{margin-top: 40px !important;margin-bottom: 40px !important;padding-top: 4% !important;padding-right: 4% !important;padding-bottom: 4% !important;padding-left: 4% !important;background-color: #ffce00 !important;}”]
Fakta om målingen
Spørgsmål: Hvilket parti ville du stemme på, hvis der valg i morgen?
Respondenter: 860
Kilde: Megafon for Politiken og TV 2
Statistisk usikkerhed: +/- 3 procent[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]