Enig blå blok: Disse tre ting skal genåbne

Enig blå blok: Åbn liberale erhverv og efterskoler
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

[vc_row][vc_column][vc_column_text]En samlet blå blok er enedes om tre punkter for den næste genåbning.
De vil have så mange elever som muligt tilbage i grundskolen, og de vil åbne frisører, andre liberale erhverv, efterskoler og højskoler.
Det skriver både De Konservatives formand, Søren Pape, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på Facebook.
Opslaget er underskrevet af alle fem partier i blå blok. Det er Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
– En samlet opposition går nu sammen og fortæller, hvad vi som minimum er enige om at åbne. Det er dermed kun få mandater, som nu mangler, før listen kan blive virkelighed, skriver Søren Pape på Facebook.
Jakob Ellemann-Jensen skriver på Facebook, at “lige nu lider vores børn, unge og erhvervslivet under den hårde nedlukning”.
– Hver dag tæller for danskerne. Lad os komme i gang, slår Venstre-formanden fast.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har ligeledes delt opslaget på Facebook.
– Tiden er kommet til at åbne samfundet mere op. Stadig med de gode fornuftige retningslinjer i brug. Smittetallene og indlæggelserne på hospitalerne er meget lave, skriver Peter Skaarup.
I øjeblikket foregår der bilaterale drøftelser mellem Folketingets partier og statsminister Mette Frederiksen (S) om en langsigtet genåbningsplan.
Foreløbig har statsministeren holdt drøftelser med Venstre, Dansk Folkeparti og SF.
1. marts fik afgangselever og efterskoleelever i Nordjylland og Vestjylland lov til at komme tilbage i skole. På Bornholm fik alle elever grønt lys til at komme tilbage, mens også liberale erhverv genåbnede på øen.
/ritzau/[/vc_column_text][vc_wp_text]

Vi er klar – hvem er med os?
En samlet opposition går nu sammen og fortæller, hvad vi som minimum er enige om at åbne….
Slået op af Søren Pape PoulsenSøndag den 7. marts 2021

[/vc_wp_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?