[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”6663″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Er domstolene Danmarks Deep State?

Den betydelige indskrænkelse af borgernes rettigheder i Danmark er ikke blevet prøvet ved domstolene, og har ikke medført kritik fra f.eks. Dommerforeningen. Situationen råber på en forfatningsdomstol. Hvis der i Danmark er noget, der nærmer sig ”Deep State”, er det domstolene, der har en nær tilknytning til Justitsministeriet.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
I EU er der i øjeblikket en livlig diskussion af, om det demokratiske politiske systems indflydelse på og ansvar for dommerudnævnelser er tilladt i en retsstat og foreneligt med princippet om magtens tredeling og EU’s grundlæggende værdier.
En række lande har en egentlig forfatningsdomstol, der i lighed med den amerikanske Højesteret afklarer forholdet til forfatningen.
Den amerikanske højesteret har således haft en lang række prøvelser af, om love er i strid med forfatningen. Den har i flere sager tilsidesat politisk kontroversielle love, hvor det ikke på forhånd har været særlig klart, om loven var i strid med forfatningen.
Højesteret er bestemt ingen forfatningsdomstol
Den danske højesterets nære tilknytning til Justitsministeriet betyder, at retten har en mere forsigtig linje i forhold til at tage stilling til, om love strider mod Grundloven. Der er kun få eksempler på, at Højesteret har fundet, at en lov, der har passeret Justitsministeriets lovkontor, ikke lever op til grundlovens krav. Det eneste eksempel fra nyere tid er, da en radikal undervisningsminister pressede Tvind-loven gennem Folketinget. Loven blev siden underkendt af Højesteret som grundlovsstridig.
Det er jo ikke noget, der offentligt diskuteres med dommerstanden. Dommerforeningen holder en lav profil i Danmark, og det er ikke fra den kant, den undrende befolkning får svar. Det er heller ikke fra den kant, der stilles spørgsmål ved den europæiske menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkninger.
Danske foranstaltninger
I Danmark har det ellers givet anledning til bekymring, at regeringen med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt og endog lukke Danmarks grænser.
Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.
Ministeren kan fremover:
•     “Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet.”
•     “Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet.”
•     Fastsætte regler for “politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling.”
•     Fastsætte regler om “forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.” Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der “uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende “den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
•     “Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder.”
•     Fastsætte regler om “tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen.”
Loven ophæves den 1. marts 2021.
Bekymring for friheds- og menneskerettigheder
Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere, og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn.
Ikke hos Dommerforeningen, men hos Institut for Menneskerettigheder, som vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne.
Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til pressen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den slags tiltag. Men både Grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb”.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”6665″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip”.
Det bemærkelsesværdige er, at Dommerforeningen, Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været påfaldende afdæmpede i forhold til at myndighederne efter en summarisk Folketingsbehandling nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.
Dommerforeningen har travlt med Polen og Ungarn
Dommerforeningen holder sig til gengæld ikke tilbage med anklager mod lande som Polen og Ungarn, hvis regeringer anklages for ikke overholde EU’s grundlæggende værdier, og for at have indskrænket domstolenes uafhængighed.
I anledning af de nu foreslåede stramninger af straffeloven reagerer Dommerforeningen endelig. I et brev skrevet i en personlig tone til justitsminister Nick Hækkerup (S) langer Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, ud efter de stramninger af straffeloven, som er under hastebehandling i Folketinget.
Lovforslaget vil skærpe straffen for kriminalitet, der på en eller måde relaterer sig til coronaepidemien. Blandt andet lyder det i lovforslaget, at tyveri af håndsprit i udgangspunktet skal straffes med ubetinget fængsel.
Hastebehandlingen betyder, at den normale høringsfase, som ændringer af straffeloven – og andre lovforslag – skal igennem, forsvinder.
Kære Nick
I brevet – som Mikael Sjöberg indleder med ordene “Kære Nick” og afslutter med “Med venlig hilsen Mikael” – langer dommerformanden netop ud efter, at man er alt for orienteret mod konkrete eksempler.
”Det er pædagogisk måske meget godt, men en noget uhensigtsmæssig måde at lovgive på. Eksempler kan aldrig dække dagligdagens virkelighed. Med eksempler risikerer man at snævre, hvor det er utilsigtet, og åbner ikke for rimelige undtagelser,” lyder det blandt andet i brevet.
Sjöberg foreslår, at man begrænser sig til at skrive, at coronarelateret kriminalitet skal ses som en skærpende omstændighed. Så skal dommerne nok dømme derefter, skriver han.
Han bemærker også, at det kan være problematisk at hæve strafferammen – altså lovens angivelse af forbrydelsens minimale og maksimale straf. Forslaget vil i visse tilfælde firedoble denne.
Mikael Sjöberg påpeger, at strafferammen skal ses i relation til strafferammer for andre forbrydelser. Og hvis man hæver strafferammen markant for én type kriminalitet, så står det måske ikke mål med, hvad straffen er for en anden type kriminalitet.
Dommerformanden slutter sit brev med en antydning af, at lovstramningerne har karakter af symbolpolitik – altså at det ikke er et tiltag mod et reelt og betydeligt problem.
”Hastelovgivning er i orden, når der foreligger en nødretssituation. En sådan har vi rent sundhedsmæssigt i disse dage og uger. Man kan spørge sig selv, om vi også har en nødretssituation med kriminaliteten, når man tager Rigspolitiets talmateriale in mente,” skriver Mikael Sjöberg.
(Deep state-begrebet er idéen om en uofficiel regeringsmagt inden for statens rammer, ofte brugt om en situation, hvor embedsmænd gør, som de synes bedst, uafhængigt af politikernes meninger eller beslutninger, red.)[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2828″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6403″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6255″][/vc_column][/vc_row]