Er feminismen blevet en hadideologi?

Foto: Lindsey LaMont/Unsplash
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

En hadideologi bygger på et verdensbillede med en enkelt samfundsgruppe som syndebuk. Efter mange årtiers udvikling er den moderne feminisme måske begyndt at drive i dén retning. Nu råber Liberal Alliances folketingsmedlem Henrik Dahl vagt i gevær.

Feminismen havde et stærkt filosofisk anker i Mary Wollstonecrafts ”A Vindication for the Rights of Woman” (Et Forsvar for Kvindens Rettigheder, red.) i 1792. Wollstonecraft talte for lige rettigheder og et lige udgangspunkt i et fornuftsdrevet, ligeværdigt samfund. Dét var feminismens grundlag i mange år, selvom nogle fraktioner tyede til yderligheder – herunder britiske Suffragetters bombeattentater og brandstiftelser i 1912-1914, indtil Første Verdenskrig brød ud.

Men det var først i 1966, at udviklingen i feminismen virkelig begyndte at tage fart. Dét år var den franske filosof Jacques Derrida taget til USA, og holdt foredrag på Johns Hopkins University under titlen “Structure, Sign, and Play in the Discourse of the Human Sciences”

Det blev startskuddet til en hel bevægelse, som sætter dybe spor i samfundet den dag i dag.

Kønsforskning grundlagt i vrede

Efter Derrida’s besøg udviklede der sig i USA en massiv filosofisk interesse for såkaldt ”Decon” – en teoretisk retning, hvor tolkning af ord, handlinger, magt og strukturer blev centrale i en analyse af verden. Dét filosofiske syn blev hurtigt flettet sammen med feministisk aktivisme, og i 1973 lavede den feministiske professor Sally M. Gearhart et af USA’s første kønsforskningsprogrammer.

Gearharts liv som professor var succesfuldt, men privat havde hun udfordringer. Hun måtte på grund af datidens normer gå langt for at skjule sin seksualitet for omverdenen, idet hun var lesbisk. Hun var kendt for sin aktivisme omkring lesbiskes rettigheder, hvilket smeltede sammen med hendes akademiske arbejde. I sit essay fra 1982, ”The Future – if there is one – Is Female” talte hun for, at samfundsansvaret blev overført til kvinder og at mænd blev reduceret til maksimalt 10% af befolkningen, idéelt gennem fødselskontrol.

Sally M. Gearhart døde i 2021 som 90-årig, men kønsforskningen lever videre, og det samme gør ordene ”The Future Is Female”, som kom fra hendes arbejde og tanker.

I Danmark advarer Medlem af Folketinget Henrik Dahl (LA) imod sådan sammenblanding af aktivisme og forskning:

– Der er ingen tvivl om, at kønsforskningen er viklet ind i aktivisme og pseudovidenskab. Det kan man blandt andet se af de mange eksempler, Torsten Skov (ph.d. i epidemiologi, red.) har taget frem, siger folketingsmedlemmet til Indblik.

Dahl var blandt de hovedansvarlige for en nylig vedtagelse i Folketinget imod overdreven aktivisme på landets universiteter. Dahl, der har en ph.d. i sociologi, var også for nylig medarrangør af en åben høring om Cancel Culture.

– Jeg tror, en af de ting, man kan gøre for at komme aktivismen og pseudovidenskaben til livs, er at have langt bredere ansættelsesudvalg, bedømmelsesudvalg, review-processer og så videre. Det ville få som konsekvens, at misbrug af statistik; påstande, der ud fra et biologisk synspunkt er absurde og så videre, ville blive påtalt. Men desuden er der brug for, at universiteternes ledelser sætter meget mere fokus på aktivisme og pseudovidenskab, end de gør i dag.

Hos Københavns Universitets Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed kan lektor Michael Nebeling Petersen ikke genkende kritikken:

– Jeg kan ikke genkende det billede, som Henrik Dahl tegner. Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer, udtaler han til Indblik.

Fra filosofi til hadideologi

Begrebet hadideologi kan diskuteres. Forfatter til ”Hadets Anatomi” og modtager af blandt andet Statens Kunstfonds livslange hæderslegat og Beatriceprisen ved Det Danske Akademi, Jens-Martin Eriksen, advarer dog også om at begrebet kan misbruges:

– Det er i sig selv en term, der kan instrumentaliseres for at udgrænse politiske modstandere, så der er noget polemisk og stærkt farvet over at slynge om sig med den. Men det er en virksom politisk strategi, hvis man vil udgrænse nogen fra et kommunikativt fællesskab, og som sådan misbruges den ofte på SoMe, siger han til Indblik. Han uddyber:

– Men selvfølgelig findes hadideologi også i den helt virkelige virkelighed. Hvis man eksplicit har som sit mål, at tilintetgøre og ostrakisere (forvise, red.) en gruppe eller individer på grund af deres iboende identitet og karakter, så som race, kønsidentitet og så videre, så kan det dårligt kaldes andet end had, udtaler den prisvindende forfatter.

Eriksen taler for at skelne mellem om det er en holdning, man er imod, eller individet som bærer den:

– Nu er vi hurtigt ovre i straffelovens 236B, og der mener jeg jo, at man er i sin gode ret til at hade holdninger og ideologier, der strider mod ens norm og ideal. Her gælder det så om at finde en balance mellem individet og dets holdninger for ikke selv at ende som bærer af hadideologi, udtaler han.

Feministisk hadtale trykt – og genoptrykt

Henrik Dahl er særligt bekymret over at feminismen sætter gruppeidentitet over individets rettigheder:

– Jeg tror, det mest bekymrende er kravene om grupperettigheder. Altså at kvinder som gruppe betragtet har en kollektiv ret til visse stillinger m.v. Grupperettigheder vil altid træde andre menneskers individuelle rettigheder under fode, siger han. Den liberale politiker er også bekymret for sammenholdskraften:

– En anden ting, der bekymrer mig ved grupperettigheder, er, at de fører til en enorm splittelse i et samfund; underminering af den sociale tillid osv., udtaler han til Indblik. Dæmoniserende omtale på grund af køn vækker også bekymringer hos Dahl, som er Liberal Alliances forskningsordfører:

– Der er ikke nogen tvivl om, at feminister kan sige ting om mænd, der er voldsomt dehumaniserende. For eksempel påstande om, at “mænd” har en “kultur”, der opmuntrer til vold, voldtægt, drab og så videre. Det er ikke bare en absurd påstand. Det er også en form for hate speech, siger han.

I 2021 genudgav forlaget Grif SCUM Manifesto (Society For Cutting Up Men) af Valerie Solanas, hvor komiker Sanne Søndergaard skrev forordet. Genoptrykket vakte kritik for netop bogens hadske sprog – i sin bog kalder Solanas mænd for ”en biologisk ulykke”, ”en omvandrende dildo”, ”mindre værd end en abe” og ”a worthless piece of shit”. 

Solanas skriver i bogen ”på samme måde som mennesker, fordi de er mere udviklede og har en højere bevidsthed, har større ret til at leve end hunde, således har kvinder større ret til at eksistere end mænd. Udryddelsen af manden er derfor en rimelig og god gerning, en for kvinder overordentlig gavnlig handling og desuden en barmhjertighedsgerning”.

Forlægger Charlotte Jørgensen fra forlaget Grif er ikke vendt tilbage på Indbliks henvendelse omkring kritikken af Valerie Solanas’ værk SCUM Manifesto.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?