EU’s indre grænser lukkes – kan være start på nybrud

15 EU-lande har nu lukket grænserne og indført kontrol med indrejsende – for at holde nye corona-tilfælde ude. Det kan være starten på et opgør med Schengen-aftalen, som sikrer EU-borgere fri adgang til alle EU-lande.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Den proeuropæiske Tænketanken Europa har netop udgivet et notat, som opregner, at 15 EU-lande har lukket grænserne og ikke længere tillader andre EU-borgere fri adgang. Notatet er skrevet af tænketankens vicedirektør, Catharina Sørensen, og hun udtrykker bekymring for, ”at nogle lande reelt udnytter situationen til at fremme andre dagsordener end de rent sundhedsmæssige, og at vi dermed er vidne til et opgør med Schengen og fri bevægelighed i EU”.
Virussen har indtil videre ikke lagt Schengen ned, men den har aktiveret paragraffer i lovteksterne, der muliggør ekstraordinære og hidtil usete tiltag, der reducerer den fri bevægelighed.
”Corona-virussen truer altså ånden, snarere end juraen i Schengen-samarbejdet ved at forstærke allerede eksisterende holdninger til grænsekontrol. Arbejdet med at få medlemslandene til at vende tilbage til normaltilstanden uden grænsekontrol kan vise sig at tage længere tid end arbejdet med at bryde spredningskurven,” skriver Catharina Sørensen.
Hovedkonklusionerne i notatet er:
•   Omkring halvdelen af EU’s 27 medlemslande har indført intern grænsekontrol på baggrund af coronavirussen. Det er sket uden om Verdenssundhedsorganisationen WHO’s anbefalinger og uden først at have koordineret tiltagene i EU-regi.
•   Med den omfattende indre kontrol er den fri bevægelighed i EU formentlig på sit laveste niveau i unionens historie.
•   Trods rapporter om kaos og humanitære udfordringer ved flere grænseovergange er der dog fra et juridisk perspektiv fortsat lang vej til, at virussen for alvor udfordrer Schengen-samarbejdet.
•   Den nuværende grænsekontrol finder sted inden for EU’s regler om fri bevægelighed, som i ekstraordinære situationer tillader kontrol i en periode af to år.
•   EU-Kommissionen har været kritiseret for at handle for langsomt i sin håndtering af coronavirussen ved ikke at komme medlemslandene i forkøbet med et forslag til en fælles håndtering af grænsespørgsmål. Men den egentlige test for Kommissionen kommer, når udbruddet en dag klinger af, og den fri bevægelighed skal genoptages.
•   Erfaringer fra migrantkrisen i 2015 viser, at det kan være vanskeligt for Kommissionen at sætte ind mod medlemslande, der fastholder grænsekontrol i længere tid.
•   Ikke desto mindre har Kommissionen redskaber til at sætte ind over for kontroller, som ikke er nødvendige eller proportionelle i forhold til den pågældende trussel. Der kan være tale om traktatkrænkelser, som kan straffes med dagbøder.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1497″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2556″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1345″][/vc_column][/vc_row]