Eva Kjer Hansen: Vi er nødt til at få service med i Indre Marked

”Der ligger helt klar et uforløst potentiale i at inddrage service i reglerne for det indre marked,” siger formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Eva Kjer Hansen: Vi er nødt til at få service med i Indre Marked

Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
”Der ligger helt klar et uforløst potentiale i at inddrage service i reglerne for det indre marked,” siger formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, som en reaktion på interviewet i Indblik.net med professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet.
Her fastslår Peter Nedergaard, at en genoplivning af servicedirektivet, som oprindeligt foreslået i 00’erne, vil kunne revitalisere økonomierne i EU’s medlemslande.
”Jeg ved godt, at det vil blive en kamp op ad bakke, hvis vi skal have service inkluderet i den frie handel mellem landene,” siger Eva Kjer Hansen.
”For der er en lang række traditioner og særinteresser på spil. Men det er jo efterhånden helt normalt, at når en virksomhed sælger et fysisk produkt, er service på produktet en væsentlig del af aftalen. Og det forudsætter, at servicefolkene har ret til at levere deres tjenester der, hvor varerne er havnet.”
”Netop på dette område har der været restriktioner, og det er helt galt, at vi ikke for længst har tænkt disse problemer ind i reglerne. Næste skridt må være at indtænke service-elementet, når vi tager fat få arbejdet med at indføre det digitale fællesmarked,” siger Eva Kjer Hansen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2385″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?