Færdig i politik: Nu starter Frank Jensen konsulentfirma

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Københavns tidligere socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen løfter nu lidt af sløret for, hvad fremtiden byder på. Han har startet et konsulentfirma, skriver han i et opslag på det sociale medie LinkedIn.

– Jeg har igennem de seneste måneder fået tilstrækkeligt med kontrakter og aftaler til at etablere mit eget konsulentfirma, hvorfra jeg skal rådgive direktion og bestyrelse i flere virksomheder indenfor offentligt og privat samarbejde, skriver han på mediet.

Firmaet vil beskæftige sig med verdensmålene, den grønne omstilling og udviklingen inden for energi- og forsyningssektoren. Det hedder FrankJensenCph Consultant.

– Jeg glæder mig til at komme i gang, skriver Frank Jensen på LinkedIn.

Frank Jensen trak sig i oktober 2020 som overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet. Det skete efter beskyldninger om krænkende og grænseoverskridende adfærd.

Siden har en advokatundersøgelse fundet 12 episoder, som involverer beskyldninger om krænkelser. De har fundet sted fra 2010 til 2020.

I halvdelen af sagerne har der ifølge undersøgelsen været de fornødne beviser til at konkludere, at en kvinde har været udsat for uønsket fysisk eller verbal kontakt fra Frank Jensen.

Undersøgelsen blev præsenteret i februar. Her sagde Frank Jensen, at de 12 sager tidligere har været omtalt i pressen.

Frank Jensen nåede at være overborgmester i København i 11 år og næstformand for Socialdemokratiet i 8 år.

Inden det sad han 20 år i Folketinget for Socialdemokratiet. Her var han blandt andet forsknings- og justitsminister.

Københavns nye overborgmester er Lars Weiss. Det er dog kun for en kort periode.

Når der 16. november skal afholdes kommunalvalg, er Sophie Hæstorp Andersen nemlig Socialdemokratiets spidskandidat. Hun er i øjeblikket regionrådsformand i Region Hovedstaden.

/ritzau/

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.