Fairtrade – tvivlsom fordel for verdens fattige

Fairtrade er en international mærkningsordning, der arbejder for, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en mere fair indtægt og et bedre arbejdsliv. Samtidig tages der hensyn til miljøet i produktionen. Vælg Fairtrade og vær med til at forandre verden. Et indkøb ad gangen.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Sådan beskriver Fairtrade sig selv på sin hjemmeside. Men spørgsmålet er, om den højere pris, f.eks. Fairtrades kaffe koster, også kommer de små kaffebønder i udviklingslandene til gode.
Det har en række økonomer sat sig for at undersøge. Og konklusionerne er, at der ikke er evidens for, at Fairtrade gør en positiv forskel. Det er reelt tale om et ”brand”, som sælges som feel good til mennesker, som ikke ved bedre. Der er intet, som tyder på, at man gør noget godt for fattige mennesker ved at købe Fairtrades produkter – og slet ikke for verdens aller fattigste.
Det er økonomen Niels Westy, som på bloggen ”Punditokraterne” har samlet de økonomiske undersøgelser, som findes om Fairtrads virkninger.
Han henviser bl.a. til et NBER working-paper fra 2018 ”The Effects af Fair Trade Certification: Evidence from Coffee Producers in Costa Rica”, udarbejdet af Raluca Dragusanu og Nathan Nunn. Forskerne undersøgte her betydningen af at indgå i Fairtrade systemet i Costa Rica, som er et mellemindkomstland i den høje ende.
Konklusionen i studiet er, at nok stiger kaffebøndernes indkomst, mens mellemhandlerness falder, men der var ingen målbar effekt for landarbejderne, som er de fleste og har de laveste lønninger.
En svensk rapport fra 2009 ”Vad uppnås med rättvisemärkning” af Helena Johansson konkluderer, at Fairtrade ingen særlige positive effekter har: De fattigste bønder kan slet ikke være med i systemet, fordi det koster penge og stiller krav, som de ikke kan opfylde. ”Hvis levestandarden skal øges, er Fairtrade-konceptet meget ineffektivt”, siger hun og fortsætter: ”For at opnå en langsigtet god indkomstudvikling for jordbrugere i udviklingslandene, så kræves en omlægning til færre, større og mere produktive brug.”
Og hun fortsætter: ”Det er vigtigt af Fairtrade-mærkningen og andre lignende mærkningsordninger ikke forleder folk til at tro, at almindelig samhandel er en ulempe for udviklingslandene. Konventionel handel har på grund af sit omfang mulighed for at løfte mange flere mennesker ud af fattigdom end Fairtrade.”
Et dansk studie af økonomen Cecilie Lautrup med titlen: ”Effekten af Fairtrade for kaffebønder i Mexico” viser, at der primært er kaffebønder, som har et dårligt udbytte, som er Fairtrade-certificeret – og at certificeringen koster penge og derfor afskærer de allerfattigste fra at være med.
Cecilie Lautrups studie bygger på et datasæt på næsten 1000 kaffebønder i det sydlige Mexico. Hendes estimater på basis af data peger på, at Fairtrade-bønder faktisk ender med at tjene mindre end sammenlignelige kaffebønder, som vælger ikke at blive certificeret. Som hun skriver til sidst i konklusionerne: ”Spørgsmålet er måske, om Fairtrade i virkeligheden er den bedste løsning for kaffebønderne i Mexico?”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]