Finansminister dukker hovedet og taler udenom: Vil ikke forholde sig til kritik af coronapas

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]For nyligt kunne Indblik afsløre, at Finansministeriet ikke foretog de nødvendige undersøgelser, inden man satte coronapasset i søen. Efter en uges ventetid vil hverken finansminister Nicolai Wammen eller ministeriets embedsfolk forholde sig til afsløringen.
Af Frank Ulrich, frank@indblik.net 
Indblik har gennem aktindsigt påvist at Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen ikke undersøgte om det digitale coronapas var en god idé, før de tog den politiske beslutning om at indføre det.
Det manglende beslutningsgrundlag er sidenhen blevet kraftigt kritiseret af tre førende eksperter i IT-projektledelse. 
Den 16. marts blev Finansministeriet forelagt afsløringen af det manglende beslutningsgrundlag for coronapasset og kritikken af selvsamme.
Indblik efterspurgte ligeledes en udtalelse fra finansminister Nicolai Wammen.
Udenomssnak fra ministeriet
Først den 23. marts vendte Finansministeriet tilbage. Dog med et svar, der slet ikke omhandler kritikken. 
Svaret oplyser i stedet om indholdet i rammeaftalen for genoplukningen og hvem der skal udvikle den digitale løsning med coronapasset.
 Alle disse oplysninger er allerede offentligt tilgængelige. 
Således skriver Finansministeriet:
– Finansministeriet oplyser, at udviklingen af coronapasset er konkurrenceudsat via SKIs ramme-aftale 02.17 og Sundhedsdatastyrelsens rammeaftale. Det er den 19. marts offentliggjort, at Netcompany og Trifork skal varetage opgaven med at udvikle coronapasset. Der arbejdes efter en meget stram tidsplan, hvor det brugervenlige digitale coronapas er klar til brug ultimo maj 2021. 
– Det er en politisk beslutning, hvor og hvordan coronapasset skal anvendes, som regeringen derfor forhandler med Folketingets partier netop nu. 
– Det bemærkes, at der allerede findes en første version af coronapasset i form af print-selv-løsninger på sundhed.dk (både med vaccinepas og test-pas), som kan bruges til rejseformål f.eks. til erhvervsrejsende. Snart bliver disse også gjort tilgængelige i MinSundhed- appen. Det gælder også svar på kviktest og immunitet ved tidligere smitte.
Fortsat radiotavshed fra finansministeren
Indblik har efterfølgende kontaktet Finansministeriet om det manglende svar på vores henvendelse.  
Hertil svarer Finansministeriet, at Finansminister Nicolai Wammen ikke vil komme med en kommentar på kritikken, men at Indblik kan indsende flere spørgsmål, hvis vi har lyst. 
Derfor adspurgte vi Finansministeriet direkte:  
Er det ikke lidt en søforklaring I kommer med her?
– Hvis du har flere faktuelle spørgsmål, er du velkommen til at sende det. Men i denne omgang er der ingen mulighed for at få en kommentar fra ministeren på det du spørger om. 
Men det vi har sendt jer, er en konkret kritik, som vi har bedt jer om at forholde jer til?
– Du kan jo præsentere det vi har sendt dig i din artikel.
Men det er jo en søforklaring. Vi havde lidt forventet, at I ville kunne komme med en fornuftig baggrund for Finansministeriets beslutning om coronapasset. Skal vi forstå det sådan, at der ikke var noget grundlag for beslutningen?
– Det vil jeg ikke gøre rede for over telefonen. Det svar du har fået, er det du kan citere for. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.