Flere teorier om faldende tillid til medierne

Det er en bizar teori, der kommer fra RUC om grunden til, at færre danskere generelt tror på medierne. Måske kunne der også være en anden forklaring.

 

Flere teorier om faldende tillid til medierne

Af Morten Okkels, mok@indblik.net

Det er en bizar teori, der kommer fra RUC om grunden til, at færre danskere generelt tror på medierne. Måske kunne der også være en anden forklaring.
Den nye Digital News Rapport fra Reuters Institute kom i sidste uge, og mest påfaldende i kapitlet om Danmark var udviklingen i tillid til danske medier. Under halvdelen, 46 procent, har generelt tillid til nyhedsmedierne. Det er stadig i den høje ende på verdensplan, men påfaldende er faldet på 11 procentpoint fra 2019.
”Hvad fanden sker der,” sagde professor i kommunikation på RUC Kim Schrøder, der har bidraget til den danske del af undersøgelsen, og hans bud på en forklaring er mere tankevækkende end tallene i sig selv.
”Vores bedste bud er, at når man spørger generelt til tilliden, tænker folk på det, nyhedsmedierne har dækket. Så man skal spørge sig selv, hvad der var på den danske nyhedsdagsorden, inden coronakrisen ramte,” siger Schrøder til fagbladet Journalisten med henvisning til skandaler i skattevæsnet, forsvaret m.m.
Professorens hypotese indebærer logisk, at hvis medierne blot i mindre grad afdækkede svig og sjusk, ville befolkningens tillid til dem stige. Det lyder vildt, fordi det vil indebære et omvendt forhold mellem mediernes opgave i samfundet og befolkningens tillid til dem.

Vild præmis giver vilde konklusioner
Hvis processen virkelig foregår som beskrevet, vil det svare til en læge, der undlader at tjekke patienten ordentligt og blot fortæller ham, at alting ser fint ud. Det vil gøre patienten tilfreds, når han hører det, men hverken for læger eller journalister er det idealet at holde sandheden tilbage, eller at undlade at gå nærmere ind i sagerne, fordi sandheden er ilde hørt. Det er i grunden heller ikke i borgernes interesse.
At professor Schrøders teori er vild, udelukker ikke, at den kan være sand. Men i givet fald er faldet i tilliden hos befolkningen jo et sundhedstegn, fordi den hænger sammen med kritisk tilgang og ubehagelige afdækninger. DR skal i givet fald ikke være stolt af at ligge nummer 1 i troværdighed, når man spørger ind til de konkrete medier, men snarere efterspørge at blive mere ligesom Ekstra Bladet i den anden ende af skalaen. En højst mærkelig konklusion, men logisk meningsfuld ud fra præmissen.
Retfærdigvis påstår Kim Schrøder ikke, at hans forklaring er stensikker. Professoren baserer sit bud på, at markante fald i andre lande er sket, hvor der har været usikkerhed og mistillid til det politiske system, f.eks. Storbritannien under Brexit eller Chile under politiske uroligheder på de kanter. Men i Danmark er der kun foregået et ret ordinært regeringsskifte, og ikke meget er lavet om. Kunne det foranledige en anden hypotese?

Mindre tillid med farvet mainstream?
Det fremgår af rapporten, at danskerne er blandt de folk, der sætter mest pris på nyheder, der er værdineutrale. Dette støtter 68 procent, hvilket er højere end f.eks. USA, hvor der er tv-stationer til hvert politiske segment. Dermed er det sandsynligt, at de danske tal for tillid vil blive påvirket af en stadig mere farvet dækning i mainstream-medierne. 2019 var, som vi har dokumenteret her hos Indblik.net, et år særlig præget af dette, bl.a. på klimaområdet – og måske også et år, hvor erkendelsen af disse medietrends er øget hos menigmand?
Ligesom professor Schrøder vil jeg erkende, at mine betragtninger er et kvalificeret bud, ikke en uanfægtelig sandhed. Jeg tillader mig at spekulere med, fordi Schrøder også over for Journalisten overvejer, at man næste år spørger nærmere ind til folks tillid eller manglende tillid til medierne.
Det er glædeligt med denne erkendelse hos en forsker, der ikke kun ønsker at kende tallene, men også begrundelsen for tallene. Herfra skal blot opfordres til, at flere relevante spørgsmål bliver stillet, i bedste journalistiske og akademiske ånd ligeledes de spørgsmål, der potentielt kan give resultater, nogle vil være ekstra kede af at høre – og så skal det blive spændende at tales ved i 2021.
Se hele Reuters-undersøgelsen her.

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?