Flertal giver grønt lys: Nu skal regeringen tvangsfordele elever til gymnasier

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Regeringen og et flertal på Christiansborg har indgået en aftale om et ny system for, hvordan eleverne skal optages på de gymnasiale uddannelser.

Den nye model bygger på to forskellige modeller, der blev præsenteret på et pressemøde torsdag.

For de gymnasiale uddannelser i de store byer bliver forældres indkomst trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år.

I resten af landet ændres der ikke lige så meget på måden, der fordeles elever på. Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser sikre en større fordeling:

– Modellen byger på en styring af, hvor mange elever den enkelte uddannelsesinstitution må optage, så uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne fjernes, står der i en pressemeddelelse om aftalen.

– Samtidig gøres små gymnasier i tyndtbefolkede områder bæredygtige, blandt andet ved at indføre minimumskapaciteter.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bliver der mindst 84 elever – det der svarer til tre hold – per årgang på hver uddannelse.

– Vi løser, at gymnasierne i og omkring de store byer i Danmark er blevet pivskæve i deres elevsammensætning.

– Der er kommet en sammensætning, hvor elever søger de gymnasier, de har hørt om fra deres venner. Så bliver det sjovt nok sådan, at de ligner hinanden, dem der går på gymnasierne.

– Sammensætning er enormt skæv socialt, men det er den i den grad også etnisk.

Aftalen er indgået af regeringen, Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti.

Venstre og De Konservative har på forhånd meldt ud, at de mener, at aftalen efter deres mening i for høj grad indskrænker de unge menneskers frie valg.

/ritzau/

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.