Flygtninges fravær fra danskundervisningen stiger

Et stigende antal flygtninge og familiesammenførte udebliver fra deres danskundervisning, selvom deltagelse er et krav for at modtage understøttelse. Det viser en ny rapport fra Ankestyrelsen.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Flygtninges fravær fra danskundervisningen stiger

Et stigende antal flygtninge og familiesammenførte udebliver fra deres danskundervisning, selvom deltagelse er et krav for at modtage understøttelse. Det viser en ny rapport fra Ankestyrelsen.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Det går den gale vej med fraværet hos flygtninge og familiesammenførte, som skal følge obligatorisk danskundervisning for at være berettiget til understøttelse. Det viser en ny rapport, som Ankestyrelsen har lavet. Rapporten er blevet til på baggrund af data fra seks kommuner og seks sprogcentre, som har indsendt deres oplysningerne om kursisternes fraværsprocenter og de sanktionstiltag, udeblivelserne medfører.
Kursisterne til danskundervisningen deles op i to kategorier; I1-kursister, som modtager understøttelse fra staten, og I2-kursister, som ikke gør, og som derfor heller ikke stilles de samme krav. Det er derfor mødedisciplinen i første kategori, der udgør det største problem. For begge grupper gælder det dog, at der er plads til forbedring.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”8394″ img_size=”full” add_caption=”yes”][vc_empty_space height=”24px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]”Det samlede fravær fra danskuddannelse var i 2018 37 procent for I-kursister. Fraværsprocenten er steget siden 2014 for både I1-kursister og I2-kursister. Fraværsprocenten for I1-kursister er steget fra 25 procent i 2014 til 38 procent i 2018. For I2-kursister er fraværsprocenten steget fra 27 procent til 35 procent,står der blandt andet i rapporten.
I 2018 var der henholdsvis 15.535 I1-kursister og 9.975 I2-kursister.
Kun få kommuner indhenter dokumentation for sygdom
Rapporten kaster samtidig lys over andre sammenhænge. Blandt andet står det ud fra det statistiske materiale klart, at mænd har højere fravær end kvinder, og at kursister under 40 har større tendens til at udeblive fra undervisningen end ældre kursister. Samtidig er flygtninge og familiesammenførte fra Syrien mere tilbøjelige til at udeblive fra undervisningen end kursister fra andre lande. Til gengæld har uddannelsesniveau tilsyneladende ingen betydning for fraværet.
Det meste af kursisternes fravær falder dog under aktivlovens § 13 stk. 7, der oplister årsager til legitim udeblivelse. Fravær forårsaget af sygdom, børnepasning eller transportvanskeligheder sanktioneres således i udgangspunktet ikke. Tilsvarende er I1-kursister ikke forpligtet til at deltage, hvis de har lønnet arbejde.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”8395″ img_size=”full” add_caption=”yes”][vc_empty_space height=”24px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Størstedelen af udeblivelserne begrundes af disse forhold og skønnes at udgøre mellem 60 og 90 procent af det samlede fravær – med undtagelse af en enkelt kommune og ét sprog-center, hvor det skønnes at udgøre henholdsvis 50 procent og 30 procent.
I tilfælde af ubegrundet fravær har kommunerne mulighed for at sanktionere ved at trække i ydelserne til kursisterne. Sygdom er den hyppigst forekommende fraværsårsag, men kun to af undersøgelsens seks kommuner har retningslinjer for at indhente dokumentation for sygdom, fremgår det.
Ankestyrelsens rapport giver ikke noget svar på, hvorfor den generelle stigning i perioden mellem 2014 og 2018 har fundet sted. Desuden baserer den sig alene på tilbagemeldinger fra seks sprogcentre og derfor ikke nødvendigvis er repræsentativ for billedet i hele landet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?