Folketingsmedlemmer slipper for mundbindskrav: Her er forklaringen

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Mundbindskravet gælder ikke for politikere og ansatte på Christiansborg.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Når man i disse tider ser TV-billeder fra Folketinget, kan det virke påfaldende, at politikerne ofte går rundt uden mundbind.

Det på trods af, at selvsamme politikere har indført et mundbindskrav, der gælder for danskerne i en lang række sammenhænge.

Årsagen er simpel: Politikerne er undtaget fra mundbindskravet, når de er på arbejde i Folketinget.

Det oplyser Folketingets administration i et skriftligt svar til Indblik.

– Folketingsmedlemmer, ansatte og medlemmer af Presselogen på Christiansborg skal i de fleste situationer ikke bruge mundbind, når de er på arbejde. 

– Det skyldes, at der i Folketinget ligesom på andre arbejdspladser ikke gælder krav om, at ansatte skal bruge mundbind, lyder det fra administrationen, der endvidere tilføjer:

– Dog skal folketingsbetjente, udvalgs- og delegationssekretærer/-assistenter og andre, der tager imod gæster udefra, som skal deltage i åbne samråd, foretræde eller andre udvalgs- og delegationsaktiviteter, bruge mundbind eller visir.

Som det også fremgår af Folketingets administrations svar til Indblik, er mange arbejdspladser undtaget fra mundbindskravet.

Mange andre offentligt ansatte er dog underlagt mundbindskravet, ligesom såvel elever som lærere på f.eks. skoler og uddannelsesinstitutioner skal bære mundbind eller visir.

Samtidig gælder mundbindskravet i f.eks. offentlig transport og butikker.

Kunne du lide artiklen her?

Så bliv medlem af Indblik for kun 49 kroner om måneden, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.