Forvirret over alle restriktionerne? I Tyskland fortæller denne app dig, hvad du må

PR-foto

Appen hedder kort og godt “Darf ich das?” – på dansk “Må jeg gøre det?”

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Herhjemme har vi coronapasset, der som digital app på din smartphone giver adgang til bl.a. caféer og barer – hvis altså du er testet negativ, er vaccineret eller tidligere har været smittet med covid-19.

I Tyskland er de gået skridtet længere, når det kommer til corona-apps.

Tyskerne har taget konsekvensen af de mange, ofte forvirrende restriktioner, som i Tyskland også varierer fra delstat til delstat, og lavet en app med navnet “Darf ich das?”.

Appen, der oversat til dansk blot hedder “Må jeg gøre det?”, fortæller brugerne, hvad der er tilladt – og hvad der ikke er – i det område, de befinder sig i.

I det britiske medie Spiked møder appen kritik. Her skriver den tyske politiske kommentator, at appens popularitet “viser hvor ufrie, vi er blevet”.

Du kan læse mere om appen her.