Frie Grønne: Minkskandalen og Støjbergs rigsretssag viser, hvorfor vi skal have en forfatningsdomstol i Danmark

Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix)

“Frie Grønne ønsker en forfatningsdomstol, fordi det nuværende system, hvor det er op til et politisk flertal, om en sag bliver forfulgt, er en hån mod borgerne”, lyder det fra politisk leder Sikandar Siddique.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Med den nylige dom i Rigsretten mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg samt den igangværende kommissionsundersøgelse af statsminister Mette Frederiksen (S) og andre implicerede i minkskandalen, er der kommet gang i debatten om, hvorvidt Danmark skal have en forfatningsdomstol.

I vores naboland Tyskland har man siden tiden efter Anden Verdenskrig haft en forfatningsdomstol, der bl.a. har til opgave at gennemgå ny lovgivning og sikre sig, at den overholder den tyske forfatning.

Herhjemme er en af de mest markante fortalere for en forfatningsdomstol Sikandar Siddique, politisk leder for partiet Frie Grønne.

Han har ved flere lejligheder argumenteret for at indføre en forfatningsdomstol, der ikke blot skal gennemgå ny lovgivning og evt. afvisen den, men også kunne starte undersøgelser af og fælde dom mod politikere, der overtræder loven.

Som det er i dag, er det op til et flertal i Folketinget, om en politiker skal undersøges og evt. retsforfølges i tilfælde af lovbrud.

Det er dog meget sjældent, at et flertal i Folketinget sætter gang i kommissionsundersøgelser af en kollega, og endnu sjældnere er det, at der rejses rigsretssag. Det betyder i praksis, at mange politikere slipper fra lovbrud med f.eks. en påtale i form af “en næse”. 

Det er dog ikke holdbart, lyder det fra Sikandar Siddique, der i et interview med Indblik uddyber, hvorfor Danmark i hans øjne bør få en forfatningsdomstol.

Læs med herunder.

I har både i forbindelse med minkskandalen og rigsretssagen mod Inger Støjberg foreslået, at Danmark skal have en forfatningsdomstol. Hvorfor mener I det?

Frie Grønne ønsker en forfatningsdomstol, fordi det nuværende system, hvor det er op til et politisk flertal, om en sag bliver forfulgt, er en hån mod borgerne, der opererer efter nogle andre regler. Bryder man loven, bliver man retsforfulgt, hvis sagen kan løftes juridisk. Hvorfor skal politikere ikke omfattes de samme regler?

For os at se i Frie Grønne er det netop også et forsvar for magtens tredeling at skille retsprocesser ud af det politiske system. Det skal ikke være et politisk flertal, der bestemmer om man må bryde loven. Så man kan sige, at vi ønsker at gøre op med næse-paradigmet, hvor lovbrud klappes af i korridorerne på Christiansborg. 

Hvordan skulle en sådan forfatningsdomstol udformes?

Hvis Danmark skal have en forfatningsdomstol, kræver det en grundlovsændring. Jeg vil derfor ikke lægge mig fast på en model, fordi det kommer til at kræve et enigt flertal. Men nogle af de tanker vi har gjort os i Frie Grønne går blandt andet på, at vi først og fremmest ønsker en model, der afløser Rigsretten. Så tiltaledelen og retsprocessen bliver udskilt fra det politiske system.

Hvis vedkommende bliver dømt, skal det dog stadigvæk være op til Folketinget, om vedkommende kan opnå valgbarhed. I praksis vil der både være en anklagemyndighed og dommere, ligesom i det retssystem borgere møder. Forfatningsdomstolen kan være en del af eksempelvis Højesteret.

Men vi er selvfølgelig åbne for at forhandle de nærmere detaljer på plads, hvor vi også ønsker at både dommere og anklagemyndigheden indgår i udformningen af en forfatningsdomstol.

Hvordan er den politiske opbakning til forslaget? Er der andre partier, der bakker jer op?

Ikke specifikt på vores, men erindrer både SF og Konservative har talt om en forfatningsdomstol.

Forskerne Rune Møller Stahl og Malte Frøslee Ibsen fra Københavns Universitet skød i et indlæg i Weekendavisen sidste år idéen om en forfatningsdomstol ned.

De mener, at den slags domstole i såvel USA som i Tyskland og EU har ført til en politisering af domstolene og en udhuling af demokratiet, fordi domstolene kan træffe afgørende beslutninger uden demokratisk debat og kontrol og mulighed for at omstøde disse. Hvad mener du om denne kritik?

Jeg mener netop, at det er omvendt: At man med den nuværende model for Rigsretten, hvor tiltalen rejses og anklageskriftet udformes af Folketinget, netop politiserer en juridisk proces. Jeg forstår ikke ønsket om, at lovbrud skal være en demokratisk debat.

Det er det ikke for borgere, og det skal det selvfølgelig ikke være for politikere. Sagen med Inger Støjberg viste jo, at det i høj grad var politiske sympatier, der spillede ind, og ikke en juridisk vurdering. 

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?