Frie Grønne vil have en ”Palæstinas Plads” i København

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

Israels Plads findes allerede. Nu vil partiet Frie Grønne også etablere en “Palæstinas Plads” i København.

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik.dk

Den tidligere skandaleramte kulturborgmester Niko Grünfeld, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Frie Grønne, har stillet forslag om at man fra politisk hold skal navngive et område i København efter Palæstina.

I B.T.s debatprogram uddyber partiets formand, Sikandar Siddique.

– Enten så finder vi en plads i København, som vi kalder “Palæstinas Plads”, eller også tager vi halvdelen af Israels Plads, og kalder den “Palæstinas Plads, siger Sikandar Siddique og fortsætter:

– Det vil vi fordi, at den kamp som palæstinenserne kæmper, det besatte folk, der vil vi gerne sende et klart og tydeligt signal om, at vi københavnere støtter palæstinensernes sag.

Sikandar Siddique mener, at det også ville signalere, at Danmark støtter menneskerettigheder.

Formanden synes ikke, at forslaget er kontroversielt, i og med at vi i Danmark længe har haft en tradition for at navngive pladser efter byer og lande.

– Det er jo ikke særlig kontroversielt. Vi har i forvejen Nuuks Plads, Asiatisk Plads, Oslo Plads og rigtig mange andre pladser.

“Upassende forslag”

Forslaget er blevet mødt af stor kritik fra befolkningen.

I interviewet, som er publiceret på B.T.s Facebookside, fremgår en afstemning, der beder seerne tage stilling til forslaget.

Hvis man synes, at forslaget er en god idé, skal man trykke “synes godt om”, og er man uenig, skal man markere med en sur smiley.

I skrivende stund har 1,6 tusind mennesker klikket på den sure smiley, hvor kun 274 har klikket “synes godt om”.

Udover det har Nye Borgerliges organisationskonsulent og folketingskandidat, Claus Bøgh Svenningsen, i videoens kommentarspor skrevet følgende:

– Sikke et upassende forslag. Naturligvis skal vi ikke støtte det terrorregime!

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

 

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.