Gallup stryger Radio Loud fra lyttertal

Den udfordrede ungdomsradio Loud havde i sidste uge så få lyttere, at de end ikke fremgik af Gallups lyttermålinger. Et nul i begge målgrupper betyder nemlig fremover, at man fjernes fra opgørelsen.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Gallup stryger Radio Loud fra lyttertal

Den udfordrede ungdomsradio Loud havde i sidste uge så få lyttere, at de end ikke fremgik af Gallups lyttermålinger. Et nul i begge målgrupper betyder nemlig fremover, at man fjernes fra opgørelsen.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Hører man til dem, der hver mandag troligt klikker sig ind på Kantar Gallups ugentlige radiolyttermålinger, vil man have noteret sig, at Radio Loud ikke var at finde i den seneste opgørelse for uge 44.
Kantar Gallup opgør lyttertallene i to målgrupper: Den ene består af de 15-50-årige radiolyttere, mens den anden er den samlede befolkning fra 12 år og opefter. Radio Loud optræder hverken i den ene eller den anden opgørelse – faktisk figurerer radiostationen slet ikke på listen.
Det er der dog en logisk forklaring på, forklarer Frank Klausen, der er Associate Director ved Kantar Gallup:
”Man har i driftsgruppen bag målingen besluttet, at hvis man har nul lyttere i begge målgrupper, kommer man ikke med. Jeg er godt klar over, at vi ikke har været helt konsekvente – og du kan godt finde en uge, hvor de kun står det ene sted – men det er forklaringen,” siger han.
Dermed er Radio Loud dømt ude i uge 44, hvor stationen altså ikke kunne samle nok lyttere i hverken den ene eller den anden målgruppe.
Radio Loud har gentagne gange, siden stationen gik i æteren 1. april i år, haft svært ved at få den erklærede målgruppe af unge mellem 15 og 32 år til at tænde for DAB-radioerne. Ofte har lyttertallet været så lavt, at det ikke har kunnet måles. Til gengæld har nogle få tusinde radiobrugere uden for aldersgruppen af og til været med på en lytter, men det var altså ikke tilfældet i sidste omgang, og dermed udgår Radio Loud af listen over danske radiostationer.
De vil dog være tilbage på listen igen mandag, hvis der registreres nok lyttere i indeværende uge.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5260″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7008″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9286″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?