Glem mainstreammediernes frygt: Hvis Elon Musk åbner algoritmerne, er hans Twitter-opkøb en sejr for ytringsfriheden…

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

 

Af Sebastian Borgå

I tirsdags var vi vidne til et af de mest historiske forretningstræk i nyere tid.

Den yderst entreprenante multimilliardær, Elon Musk, havde længe flirtet med idéen om at opkøbe den sociale medieplatform Twitter, som fungerer som et af verdens primære politiske talerør. I tirsdags lod Twitter endeligt sig opkøbe, og handlen blev lukket til en sum på 44 milliarder dollars.

Ifølge Musk bundede beslutningen i et ideologisk grundlag fremfor et egentligt forretningsmæssigt. Han er selvudnævnt ytringsfriheds-absolutist og har ofte kritisereret Twitter’s styring af informations-flow for at være farvet, idet platformen har censureret opslag og profiler, som er imod dens overvejende venstreorienterede agenda, og samtidig programmeret algoritmerne til primært at vise forbrugerne opslag, som passer ind i agendaen, og dermed give forbrugeren en forskruet virkelighedsopfattelse.
Eksempler på kontroversielle profiler som har fået suspenderet deres konti fra twitter, er vaccineteknologiker Dr. Robert Malone, tidligere præsident Donald Trump samt en lang række andre politikere der primært befinder sig til højre for midten.
Ifølge Elon Musk er hans hensigt med opkøbet at gøre Twitter til et mere frit medie, som ikke er styret af nogen politisk agenda, hvor ytringsfriheden – indenfor rammerne af First Amendment – er i højsæde og holdninger kan florere frit.

I forbindelse med hans opkøb af platformen, udmeldte Elon Musk følgende:
- Ytringsfrihed er grundlaget for et funktionelt demokrati, og Twitter er den digitale rådhusplads, hvor spørgsmål, der er afgørende for menneskehedens fremtid diskuteres … Jeg vil også gøre Twitter bedre end nogensinde ved at forbedre produktet med nye funktioner, ved at gøre algoritmerne til open source for at øge tilliden …
Helt konkret betyder det mere ytringsfrihed samt mere gennemsigtighed og indflydelse til den enkelte forbruger. Alle sammen universelt tilstræbelsesværdige målsætninger som ikke bør være kontroversielle. Skulle man jo tro…
Alligevel er hans opkøb overordnet set blevet mødt med alt andet end bifald i den danske debat. Og det er altså ikke kun venstrefløjs Danmark der tilsyneladende er bekymret for mere ytringsfrihed og gennemsigtighed.

En bred vifte af mainstream-medier herunder Politiken, Jyllands-Posten, Information og TV 2, har på det seneste haft travlt med at bringe en klar overvægt af artikler, der på den ene eller anden vis indtager en problematiserende vinkel på opkøbet.

Et af hovedkritikpunkterne, der går igen, er, at det skulle være problematisk, at kun én person har kontrol over et så omfattende informations-flow til en så stor menneskemængde.
Selvom det til dels er en legitim kritik, glemmer folk, at rigmænd der har eneejerskab på medier og informations-flow ikke er noget nyt – tværtimod. Mark Zuckerberg besidder 55% procent af Facebook’s stemmeberettigede aktier, hvilket giver ham et automatisk flertal af stemmerne, til så godt som enhver beslutning der tages. Samtidig har Jeff Bezos haft eneejerskab på The Washington Post siden 2013.
Man kan argumentere for, at det bliver problematisk, når få personer tilpasser informationsflowet til egen agendas fordel og derved skaber en forvrænget virkelighedsopfattelse hos den ukritiske forbruger på et socialt medie.

Men netop det vil Elon Musk gerne væk fra. Som det hidtil har forholdt sig, har twitter-forbrugerne ikke haft offentlig indsigt til de algoritmer, der med usynlig hånd skræddersyer hvilke opslag der dukker op i den enkelte forbrugers news feed. Det har altså været op til mændene bag twitter at programmere disse algoritmer, hvilket de i princippet har kunnet gøre med efter egen politiske dagsorden og derved påvirke massemængdens diskurs, uden den enkelte forbruger nødvendigvis har været klar over det.
Ikke nok med det, tyder undersøgelser på, at lukkede algoritmer som disse forårsager polarisering, radikalisering og ekstremisme i samfundet. Derfor er det hyklerisk, når radikalisering og ekstremisme er noget af det, som de hidtidige Twitter-ejere har påstået at sætte hårdt ind imod ved anvendelse af deres yndlingsmiddel – nemlig censuren.
Men censuren har altså heller ikke vist sig at være nogen mirakelkur til det formål. Tværtimod peger et nyt, omfattende forskningsprojekt på, at censur og deplatforming på sociale medier i sidste ende forårsager endnu mere ekstremisme og radikalisering, end det bekæmper.
Derfor får man indtrykket af, at censuren fra sociale medier som Twitter har fungeret som et spin til at aflede befolkningens opmærksomhed fra kernen af problemerne, som har været de lukkede algoritmer.

Om ikke andet viser forskningen, at både censuren og de farvede, lukkede algoritmer er reelle trusler for demokratiet. Og netop det vil Elon Musk komme til livs, ved at skabe en platform med åbne algoritmer, ytringsfrihed og tilnærmelsesvis politisk neutralitet.
Og ja, der kan stadig være noget om det førnævnte argument omkring det problematiske i eneejerskab. Men her må man så spørge sig selv, om det ikke er mere ønskværdigt, at én person ejer en platform, som ikke har en radikaliserende effekt på samfundet, og hvor der hersker demokratiske værdier som ytringsfrihed og gennemsigtighed, fremfor at en større mængde af forretningsdrivende ejer en platform, som har en radikaliserende effekt på samfundet, som er styret af en bestemt politisk agenda, og hvor demokratiske værdier er en saga blot?

Hvis vi kan blive enige om, at det første er at foretrække, står det klart, at hvis Elon Musk holder hvad han lover, bliver hans opkøb ikke en trussel for demokratiet, som de danske medier og meningsdannere prøver at bilde os ind. Derimod er det svært at se, hvordan det skal blive andet end en gevinst og et friskt pust til demokratiet, ytringsfriheden og den offentlige debat.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?