I en verden, hvor energiomstillingen er blevet en central politisk og økonomisk dagsorden, spiller kul stadig en markant rolle. Ifølge rapporten Coal 2024: Analysis and Forecast to 2027 fra International Energy Agency (IEA) har den globale efterspørgsel efter kul nået historiske højder og viser en kompleks dynamik mellem industriel vækst, energisikkerhed og klimamål.

Efterspørgslen efter kul

Den globale efterspørgsel efter kul forventes at have vokset med 1 % i 2024 for at nå 8,77 milliarder tons, det højeste niveau nogensinde. Denne vækst er dog langsommere sammenlignet med tidligere år, hvor genopretningen efter COVID-19-pandemien og stigende gaspriser skabte markant højere kulforbrug. Særligt Kina og Indien driver denne udvikling. Kina, som verdens største forbruger af kul, forventes at øge sin efterspørgsel med 1 % til 4,9 milliarder tons i 2024, mens Indien vil opleve en stigning på over 5 %, hvilket placerer landets forbrug på et niveau, som tidligere kun er set i Kina.

I modsætning hertil forventes kulforbruget i Europa og USA at falde. For eksempel er efterspørgslen i EU og USA hhv. faldet med 12 % og 5 % i 2024. Denne udvikling skyldes primært en øget satsning på vedvarende energi samt afviklingen af kulkraftværker.

Økonomiske konsekvenser

Kulmarkedet er stadig økonomisk attraktivt, da priserne forbliver over niveauet før energikrisen. I november 2024 var prisen på termisk kul i Europa omkring 120 USD pr. ton, sammenlignet med et gennemsnit på 80 USD pr. ton i perioden 2017-2019. Australiens kul, som ofte er benchmark for Asien, handles nu til ca. 140 USD pr. ton. Disse priser sikrer solide indtægter for producenter, selvom Rusland står over for betydelige udfordringer som følge af sanktioner og øgede transportomkostninger.

I Kina og Indien er investeringerne i kulproduktion stadig omfattende. Kinas produktion forventes at stige med 1 % i 2024, mens Indien, hjulpet af regeringsincitamenter, vil se en stigning på over 7 %. Indonesien, verdens største eksportør af termisk kul, forventes at sætte nye rekorder med over 550 millioner tons i 2024.

Energiomstillingens indflydelse

Selvom kul stadig spiller en vigtig rolle i energiproduktionen, er dens andel af den globale elektricitetsmix faldende. Ifølge rapporten vil vedvarende energikilder som sol- og vindenergi udgøre en stadig større del af verdens energiforsyning frem mod 2027. Kinas massivt accelererede udbygning af solcelle- og vindkapacitet samt Indiens vedvarende energimål er centrale drivkræfter.

Men overgangen er ikke uden udfordringer. Vejrmæssige variationer, såsom tørke og lav vindproduktion kan forøge afhængigheden af kul i perioder med lav vedvarende energiproduktion. I Kina alene kan vejrbetingede ændringer resultere i en årlig variation i kulforbrug på op til 143 millioner tons.

Perspektiver frem mod 2027

IEA forventer, at den globale kulproduktion og efterspørgsel vil stagnere efter 2024 og stabilisere sig på omkring 8,87 milliarder tons årligt frem mod 2027. Mens udviklede økonomier reducerer deres afhængighed af kul, vil væksten i Indien og andre udviklingsøkonomier, som Indonesien og Vietnam, kompensere for faldet.

I takt med denne udvikling vil energipolitik, teknologiske fremskridt og klimamål spille en afgørende rolle i at forme kulindustriens fremtid. Investeringer i carbon capture, utilisation and storage (CCUS) og andre afbødningsforanstaltninger kan blive afgørende for at balancere de økonomiske og miljømæssige krav.

Kul er på ingen måde en saga blot, men dens rolle i det globale energilandskab er under hastig forandring. Efterspørgslen drives stadig af store økonomier som Kina og Indien, mens udviklede lande fokuserer på udfasning. Fremtiden for kul vil afhænge af, hvordan verden formår at balancere energisikkerhed, økonomisk vækst og klimamålsætninger.

Krævende kunstig intelligens

Den globale efterspørgsel efter energi forventes at stige markant frem mod 2027, især drevet af den hastige vækst i datacentre og kunstig intelligens (AI). Ifølge International Energy Agency (IEA) vil den samlede efterspørgsel efter fossile brændstoffer nå sit højdepunkt inden 2030, men det samlede energiforbrug vil fortsætte med at stige på grund af nye teknologier og øget elektrificering.

Datacentre, som er afgørende for AI-applikationer, står over for en betydelig stigning i energiforbrug. Analyser fra IDC forudser, at energiforbruget i datacentre vil vokse med en årlig vækstrate på 19,5 % mellem 2023 og 2028, hvilket betyder, at det globale elforbrug i datacentre kan mere end fordobles i denne periode og nå op på 857 terawatt-timer (TWh) i 2028.

Denne udvikling medfører betydelige udfordringer for energisektoren. For at imødekomme den stigende efterspørgsel, er der behov for massive investeringer i energiinfrastruktur, herunder udbygning af vedvarende energikilder og opgradering af elnettet. Samtidig er der en risiko for, at øget energiforbrug fra datacentre kan føre til højere energipriser og potentielt belaste energiforsyningen, især i regioner med begrænset kapacitet.

For at håndtere disse udfordringer er det afgørende at fokusere på energieffektivitet i datacentre og udvikle bæredygtige energiløsninger. Teknologiske fremskridt, såsom anvendelse af avancerede kølesystemer og integration af vedvarende energi, kan bidrage til at reducere det økologiske fodaftryk fra den voksende AI-sektor. Desuden er der behov for en tættere integration mellem energipolitik og teknologisk udvikling for at sikre en bæredygtig balance mellem innovation og energiforbrug.

I lyset af disse perspektiver er det klart, at den globale energisektor står over for en kompleks transformation, hvor behovet for at understøtte teknologisk fremskridt skal afvejes mod kravene om bæredygtighed og energisikkerhed.