“Godtvejrspatruljer” og “partnerskabstræer”: Københavns Kommune bruger millioner på skøre kampagner – men ved ikke, om de har en effekt

Foto: Shutterstock

Københavns Kommune har brugt millioner af kroner på kampagner, som de ikke kan måle effekten på. 

Af Benjamin Vejsager, benjamin@indblik 

Det skriver Berlingske.

Kommunen har bl.a. afsat 349.000 skattekroner af til “lommeaskebægere”. Endvidere har den afsat 200.000 kroner til en såkaldt “godtvejrspatrulje”, der har til formål at uddele askebægerne til københavnere, samt snakke med dem om cigaretskodder i naturen. 

Om dette så har en effekt, har man fra kommunens side ikke undersøgt. 

Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, bekræfter over for Berlingske, at Københavns Kommune har brugt skattekroner på en række kampagner. 

– Vi har valgt at sætte nogle relativt små beløb af til kampagnerne, og der er taget en politisk beslutning om, at man tror på, at det har en effekt, som ikke nødvendigvis er super målbar, fortæller Ninna Hedeager til Berlingske.

Kommunen har over de seneste år også brugt 5,5 millioner kroner på en kampagne kaldet “partnerskabstræer”.

Kampagnen går ud på give københavnerne gratis træer, som de så efterfølgende selv står for at plante. Men hvor mange af de plantede træer, som stadig lever den dag i dag, ved ingen. 

Pelle Guldborg, der er adfærdsforsker fra RUC, retter en stærk kritik mod Københavns Kommune for at lave kampagner, som man ikke kan lave yderligere undersøgelse på. 

– Det bør man have indtænkt. Ellers kan man heller ikke sige, at en kampagne har et formål, så skal man kalde det et håb. Hvis man ikke måler på sine kampagner, laver man bare ting for syns skyld, lyder det fra Pelle Guldborg. 

[adning id="17957"]

Fik du læst?