I dag går grønlænderne til valg i det, der beskrives som et af de vigtigste valg i Grønlands nyere historie. Seks partier kæmper om pladserne i Inatsisartut, men bag de politiske fronter ligger en valgkamp, der rækker langt ud over Grønlands grænser. Særligt én person har skygget over valgkampen: USA’s præsident, Donald Trump.

Trumps indblanding: En valgkamp under pres

Valgkampen har været præget af intens debat og stærke følelser. I den sidste tv-debat, der fandt sted natten til tirsdag dansk tid, blev partilederne direkte spurgt: Er Donald Trump til at stole på? Kun Karl Ingemann fra det nye parti Qulleq svarede bekræftende, mens resten af partilederne afviste, at Trump var en pålidelig samarbejdspartner. Siumuts formand, Erik Jensen, var blandt de skarpeste kritikere:

“Trump er ikke til at stole på. Han forsøger at påvirke os, og jeg kan godt forstå, hvis borgerne er utrygge. Vi kan ikke ignorere USA, men vi skal heller ikke lade os styre af dem.”

Grønlands placering i det geopolitiske magtspil er blevet endnu tydeligere i denne valgkamp. Donald Trump har gentagne gange forsøgt at blande sig i det grønlandske valg, senest natten til mandag, hvor han på sin platform Truth Social lovede store investeringer i Grønland, hvis landet valgte at knytte sig tættere til USA. Det har skabt frygt og utryghed blandt vælgerne og sat regeringsleder Múte B. Egede fra Inuit Ataqatigiit (IA) under pres. Han har dog ikke holdt sig tilbage fra at tage bladet fra munden:

“Donald Trump er utilregnelig og behandler ikke det grønlandske folk med respekt.”

Selvstændighed kontra velfærd: Hvad betyder mest?

Ud over den amerikanske indblanding har spørgsmålet om Grønlands selvstændighed fyldt meget i valgkampen. En undersøgelse fra mediet Sermitsiaq har dog vist, at velfærd prioriteres højere end selvstændighed hos mange vælgere. Det har fået flere partier til at justere deres retorik.

Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, udtalte i debatten:

“Jeg er ikke overrasket over, at man prioriterer velfærd og hverdagsliv. For os er det vigtigste at sikre en bæredygtig økonomi, før vi taler om selvstændighed.”

Det samme synspunkt deles af Atassut, mens partier som Naleraq og Qulleq fortsat ønsker en hurtigere vej mod fuld løsrivelse fra Danmark. Særligt Naleraq, anført af Pele Broberg, har markeret sig ved at fremhæve Grønlands potentiale som en selvstændig nation – og partiet har ikke lagt skjul på sin interesse for at samarbejde med USA i denne proces.

En hidtil uset interesse for Grønland

Normalt går et grønlandsk valg ubemærket hen i både danske og internationale medier, men denne gang er Nuuk fyldt med journalister fra hele verden. Geopolitiske magtkampe, klimaforandringer og økonomiske udfordringer har gjort Grønland til en nøglespiller i Arktis, og dette valg vil forme landets fremtid i en usikker verden.

Danske politikere har også fulgt valgkampen tæt. Folketingets grønlandske medlem, Aaja Chemnitz, har i årevis arbejdet på at sikre Grønland flere ressourcer fra Danmark, og hendes arbejde har båret frugt. Hvor Grønland tidligere kunne hente omkring 200 millioner kroner i ekstra støtte i en valgperiode, er beløbet nu steget til mindst tre milliarder kroner.

Hvad bringer fremtiden?

Selvom der ikke laves meningsmålinger i Grønland, tyder meget på, at IA og Siumut vil fortsætte deres regeringssamarbejde – eventuelt med støtte fra Demokraatit. Múte B. Egede er stadig den mest sandsynlige kandidat til at fortsætte som regeringsleder, men han vil stå over for store udfordringer i de kommende år.

Den største bliver at navigere i forholdet til Danmark og USA. Skal Grønland fortsætte en forsigtig kurs mod selvstændighed, eller skal landet tage skrappere midler i brug? Og hvordan håndterer Grønland den voksende økonomiske og sikkerhedspolitiske usikkerhed, som Donald Trumps fremfærd har skabt?

Dagens valg bliver ikke bare en afgørelse om Grønlands næste regering – det bliver en afgørende pejling af, hvilken retning landet ønsker at gå i en tid, hvor presset udefra aldrig har været større. Én ting er sikkert: Grønland står over for en historisk skillevej.