Det radikale Venstre er et holdningsparti, der ikke varetager særinteresser. Derfor er det værdipolitikken, der driver partiet. Det var svært som moralens vogter at se Morten Østergaards afgang.

De radikale har historisk forstået at placere sig i magtens centrum sidst med Margrethe Vestager i det sorte tårn. Man forenede værdier med praktisk politik for at komme tættere på sine idealer.

Det var særlig surt for Sofie Carsten Nielsen at vælte en regering og gå til valg på en regering hen over midten med sloganet ” Tænk Nyt ” og så se Lars Løkke indtage den klassiske radikale rolle med meget nytænkning i Regeringsgrundlaget.

Martin Lidegaard har sagt, at der var tre knaster, der talte imod de radikales regeringsdeltagelse: reducering af halvdelen af kandidatuddannelserne med 1 år, ny mere ambitiøse grønne mål og endelig var der for lidt til børnene. Der har sikkert været mere som ikke er offentlig kendt – måske for lidt indflydelse gennem ministerposter. Martin Lidegaard mener, at der er mere indflydelse uden for regeringen.  Vi får se. Jeg er skeptisk.

Resultatet af hele forløbet siden det sorte tårn burde mane til radikal eftertanke. Den radikale politik er ikke klart kommunikeret, men er blevet hørt i brudstykker som mere indvandring, modstand mod Rwanda lejre, hjemtagning af syriske børn, ukonkret bekæmpelse af mistrivsel og overbud på klima, samt tvivlens nådegave.

F.eks. har de radikale også en for erhvervslivet meget attraktiv politik indeholdende tilførsel af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, lavere skat på arbejde og en aktiv iværksætter politik. Det var velbevaret hemmelighed i valgkampen.

I erhvervslivet er der et socialliberalt segment som partiet overhoved ikke når.

Det korte af det lange er, at Lars løkke har overtaget de radikales rolle. Hvis ganske få kandidater var gået til de radikale, var billedet ændret. men sådan blev det ikke.

Det bliver svært for de radikale – ovenikøbet uden for regeringen – at vinde vælgere fra den nye midte.

Har de radikale nu har udspillet sin rolle ? De har altid haft store udsving fra valg til valg. Vi får se om Martin Lidegaard kan formulere en  revitalisering af de klassiske radikale værdier med en en stærk “Tænk Nyt politik”

Måske afhænger det også af Moderaternes langtidsholdbarhed.