Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal nu have første vaccinestik.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Sidste uge var det statsminister Mette Frederiksen (S), som fik første stik af sin vaccine mod covid-19, og nu er det sundhedsminister Magnus Heunickes tur.
Det oplyser han i et Facebook-opslag.
– Jeg har mega højt humør på cyklen ind til ministeriet. For i eftermiddag er det min tur til at få første stik. Glæder mig så meget til at få det, har talt ned til det siden i efteråret, skriver han i opslaget.