Internationalt

Houthi-angreb vækker skarp amerikansk reaktion

Houthi-oprørerne i Yemen har i den seneste uge angrebet både international skibsfart og Israel med droner og missiler. USA og dets allierede har svaret igen med luftangreb mod Houthi-mål og øget militær tilstedeværelse for at beskytte regionens vigtige handelsruter.

Hør artikel

Getting your Trinity Audio player ready...

Yemens Houthi-bevægelse har eskaleret konflikten i Mellemøsten ved at angribe internationale skibe og affyre missiler mod Israel. I løbet af de seneste dage har Houthi-oprørere gennemført drone- og missilangreb mod et amerikansk hangarskib i Rødehavet og endda sendt ballistiske missiler mod Israels største lufthavn. USA svarer igen med en omfattende militær offensiv: Amerikanske styrker har bombet adskillige Houthi-mål i Yemen, og Washington har sendt forstærkninger til regionen i frygt for, at konflikten breder sig til Iran.

Houthierne i Yemen, også kendt som Ansar Allah, er en zaydi-shiittisk bevægelse der kontrollerer hovedstaden Sanaa og store dele af det nordlige. Gruppen har ligget i krig med en saudisk-ledet koalition siden 2015 og får betydelig støtte fra Iran. Houthierne betragtes som en del af Irans såkaldte “Axis of Resistance” – et Iran-ledet netværk af militante allierede i Mellemøsten, der deler målet om at fordrive amerikansk indflydelse og bekæmpe Israel. Iran har leveret logistisk, finansiel og militær hjælp til Houthi-bevægelsen, som i Teherans øjne fungerer som en proxy-styrke til at underminere USA’s strategiske interesser og true Israels sikkerhed.

Forleden angreb Houthierne det amerikanske hangarskib USS Harry S. Truman to gange inden for få dage Den 21. marts sendte Houthi-militsen bevæbnede droner mod skibsgruppen, og den 23. marts fulgte de op med et kombineret drone- og missilangreb. Også den 19. marts affyrede Houthi-styrker en byge af ballistiske og krydsermissiler samt droner mod Truman-gruppen i Rødehavet som svar på amerikanske luftangreb tidligere samme dag. Ingen af disse angreb ser ud til at have forvoldt skade, idet de amerikanske flådefartøjer formåede at uskadeliggøre truslerne i luften. Alligevel understreger aktionerne Houthiernes vilje og evne til at true amerikanske styrker langt fra Yemens kyst.

Sideløbende har Houthierne rettet deres våben mod Israel. To gange i den forgangne uge – den 21. og 23. marts – affyrede Houthi-styrker ballistiske missiler mod Israels travleste lufthavn, Ben Gurion ved Tel Aviv. Begge missiler blev opfanget og destrueret af det israelske luftforsvar, før de kunne trænge ind i israelsk luftrum. Et tredje missil affyret den 22. marts nåede slet ikke frem og styrtede ned i Saudi-Arabien undervejs. Ingen mennesker kom noget til ved disse angreb, men de repræsenterer en opsigtsvækkende udvidelse af konflikten – Houthi-bevægelsen har nu åbent indlemmet Israel blandt sine mål.

For at imødegå truslen har USA iværksat en intensiv bombekampagne mod Houthierne i Yemen. Siden 21. marts har US Central Command (CENTCOM) udført mindst 27 luftangreb mod Houthi-kontrollerede mål rundt om i Yemen. Angrebene har ramt en række militære faciliteter: Blandt andet blev en Houthi-base og flere våbendepoter i det nordlige al-Jawf-provins ødelagt den 22. marts, ligesom et lager i udkanten af hovedstaden Sanaa blev bombet den 23. marts. Amerikanske styrker har også angrebet havne og en lufthavn ved Houthi-kontrollerede Hudaydah på Rødehavskysten, hvilket ifølge rapporter sårede Houthiernes flådeoperationschef Mansour al-Saadi. Samme offensiv har desuden elimineret lederen af Houthiernes missilenhed og dræbt flere fremtrædende Houthi-kommandanter i løbet af få.

Samtidig opruster USA og dets partnere deres tilstedeværelse i området. Det amerikanske forsvar har beordret hangarskibet USS Carl Vinson ind i Rødehavet og forlænget udsendelsen af USS Truman, så der opretholdes en konstant flådetilstedeværelse i farvandet. USAs præsident Donald Trump har erklæret, at man vil samarbejde med regionale allierede “for at nedkæmpe Houthiernes virksomhed og sikre Det Røde Hav”. Observatører peger på, at Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater sandsynligvis indgår som kerneallierede i denne indsats, da de støtter lokale styrker i Yemen, som kan presse Houthi-bevægelsen på landjorden. Washington har desuden officielt genudnævnt Houthi-bevægelsen som en terrororganisation – en betegnelse, der kortvarigt var blevet fjernet af Biden-administrationen.

For Houthierne selv fremhæves de amerikanske tiltag som et tegn på bevægelsens styrke. Houthi-leder Abdulmalik al-Houthi hævdede den 22. marts, at USA kun sendte et ekstra hangarskib til Rødehavet, fordi det eksisterende amerikanske hangarskib “ikke kunne hamle op med” Houthiernes styrker. I praksis ses den øgede amerikanske flådetilstedeværelse dog som et forsøg på at afskrække yderligere angreb fra Houthierne . Under de vedvarende amerikanske luftangreb har Houthi-ledelsen truffet forskellige modforanstaltninger: Ifølge lokale medier har de blandt andet ændret krypteringskoder for deres kommunikation og skærpet sikkerheden omkring militære anlæg for at forhindre efterretningslækager om deres aktiviteter og ledere. Samtidig har Irans regering – som godt nok støtter Houthierne, men benægter at styre dem direkte – opfordret sine øvrige allierede militser i regionen til tilbageholdenhed af frygt for, at USA’s offensiv mod Houthierne kan brede konflikten yderligere ud.

Analytikere advarer om, at optrapningen kan få alvorlige følger for den regionale stabilitet. Den skrøbelige våbenhvile i Yemen – som indtil nu har begrænset de værste kampe – risikerer at kollapse, hvis Houthi-bevægelsen og dens modstandere genoptager fuldskala krigshandlinger. Samtidig truer uroen de globale fragtruter: Bab al-Mandeb-strædet ved indsejlingen til Rødehavet er en af verdens vigtigste søhandelsårer, hvor omkring 12% af al olie, der transporteres ad søvejen, passerer igennem. Allerede nu overvejer nogle rederier at omdirigere skibe uden om Suezkanalen og Rødehavet trods betydeligt længere ruter. En langvarig konflikt kan således hæve fragtpriserne, påvirke energimarkederne og skabe usikkerhed for skibstrafikken mellem Europa og Asien.

Kilder: